Copenhagen Capacity

Copenhagen Goodwill Ambassadors overrækker ny pris til foreningen Fair og Fornuftig

Del

Copenhagen Goodwill Ambassadors er et netværk af ca. 50 højtplacerede danske erhvervsfolk i udlandet, som i denne uge er samlet til deres traditionelle årsmøde i København.

I år uddeler netværket for første gang prisen Goodwill Ambassadors Award, som gives til en person eller forening, der har bidraget særligt til at promovere København eller gjort en speciel indsats for udlandsdanskere og internationale medarbejdere i Danmark og deres familiers muligheder for at bidrage positivt til det danske samfund. Prisen går i år til foreningen Fair og Fornuftig, som er stiftet af Benjamin Schenkel og Mads Rønne Almassalkhi, og som i høj grad har formået at sætte konsekvenserne af dansk udlændingepolitik for udlandsdanskere og højtuddannede udlændinge på dagsordenen.

- Benjamin Schenkel og Mads Rønne Almassalkhi har formået at starte en yderst relevant samtale om, hvordan udlandsdanskere og højtuddannede udlændinge bidrager til det danske samfund. Men de har også sat lys på nogle af de uhensigtsmæssige konsekvenser af udlændingelovgivningen, som forhindrer og skræmmer kvalificerede kompetencer i at vælge Danmark til. De har startet en konstruktiv politisk samtale om løsningsmodeller, og deres initiativ Fair og Fornuftig står som et inspirerende tiltag med potentiale for at skabe forandringer. Derfor skal de have den første Goodwill Ambassadors Award udtaler Asbjørn Overgaard, adm. direktør i Copenhagen Capacity.

Årets Goodwill Ambassadors Award overrækkes af H.K.H. Prins Joachim, som siden 2008 har været protektor for ambassadørnetværket. Dette sker ved den årlige gallamiddag, som i år finder sted i Børsens lokaler i København. Tilstede for at modtage prisen er stifter af Fair og Fornuftig og Risk Manager i Nordea, Benjamin Schenkel.

- Tilbage i januar, da jeg fik afslag på permanent ophold, føles jeg mig som om min hele verden brød sammen. Jeg havde gjort alt muligt for at integrere mig i Danmark, skabe et netværk, bidrage til velfærdssystenet og ikke mindst dele en hel del af mine kræfter til frivillige grupper. Jeg følte mig dansk simpelthen. Derfor var jeg i chok, at begrundelsen for mit afslag var manglende tegn på, at jeg levede op til danske demokratiske værdier. Det satte en ild i mig til at gøre forskel for alle i samfundet, der kommer i klemme med et inhumant men også ineffektivt system, som administrerer sager såsom min egen. At få GWA-prisen for vores arbejde i Fair og Fornuftig er en stor ære og en motivation til at fortsætte indsatsen på at hjælpe politikere med at forstå og anerkende konsekvenserne af de mange stramninger - hjælpe individer med at få delt deres historier - og hjælpe det danske demokrati samt erhvervslivet til at fungere endda bedre og mere inkluderende, end de allerede gør, udtaler Benjamin Schenkel, stifter af Fair og Fornuftig.

Om Fair og Fornuftig

Foreningen Fair&Fornuftig er stiftet af Senior Risk Expert i Nordea, Benjamin Schenkel, og professor og forsker i grøn energi, Mads Rønne Almassalkhi, som på hver deres måde har oplevet udfordringerne med de danske udlændingeregler. Deres mission er at nuancere, hvordan udlændinge bliver set på af det danske samfund og behandlet af systemet. De beskriver sig selv som flittige folk, der gerne kan og vil Danmark, men har faldet i klemme alligevel, og derfor vil komme med nogle konkrete forslag om forbedringer.

Om Goodwill Ambassadors Award

Goodwill Ambassadors Award gives til en person, forening, institution eller organisation, der står bag et innovativt og nyskabende initiativ til gavn for enten; i særlig grad at sætte København på verdenskortet i et positivt lys, der styrker GWA korpsets arbejde med at promovere hovedstaden og Danmark, samt at tiltrække international opmærksomhed. Eller; at gøre en indsats for udlandsdanskere og internationale medarbejdere i Danmark og de og deres familiers muligheder for at bidrage positivt til det danske samfund. I udvælgelsen af prismodtagere bliver der lagt vægt på indsatser, der har formået at sætte et nyt lys på problemstillinger, afprøve nye metoder, og som har potentiale til at skabe varig indvirkning. Det prismodtagende initiativ skal lyse op ved eksemplets kraft og have været i stand til at videregive erfaringer og inspiration nationalt og evt. internationalt.

Om Goodwill Ambassadors

Copenhagen Goodwill Ambassadors blev stiftet i 1996 og er et netværk af ca. 50 danske erhvervsfolk placeret i ledende stillinger i over 25 forskellige lande. Netværket er en velfungerende platform til national og international netværksetablering, branding og promovering af København samt Danmarks konkurrencedygtighed indenfor investeringsfremme, kultur og turisme. Formand er tidligere overborgmester, Jens Kramer Mikkelsen. Netværket drives af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Copenhagen Capacity

Copenhagen Capacity
Copenhagen Capacity
Nørregade 7 B
1165 København K

Copenhagen Capacity tiltrækker internationale virksomheder og investeringer til Østdanmark og talenter til dansk erhvervsliv. Målet er i endnu højere grad at gøre metropolregionen til en løftestang for hele Danmarks bæredygtige vækst. Vores arbejde udføres ved at udvikle og markedsføre regionens styrkepositioner i tæt samarbejde med relevante aktører og virksomheder. Copenhagen Capacity er en not for-profit erhvervsdrivende fond, der er finansieret af såvel offentlige aktører som private fonde og virksomheder.

Følg pressemeddelelser fra Copenhagen Capacity

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Copenhagen Capacity

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum