Copenhagen Goodwill Ambassadors overrækker anbefalinger til overborgmesteren

Mandag formiddag mødtes netværket med Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen, for at diskutere hovedstadens fremtid. Her overrakte Goodwill-ambassadørerne en rapport med anbefalinger til, hvordan man styrker Københavns position i verden. Byen skal løfte sig op i den internationale konkurrence og derved blive endnu bedre til at tiltrække udenlandske virksomheder, studerende, arbejdstagere og turister.
- Copenhagen Goodwill Ambassadors er netværk af dygtige danske erhvervsfolk med stor international erfaring. De ved om nogen, hvad der rør sig i de internationale erhvervs- og kulturmiljøer rundt omkring i verden. Derfor er deres indsigt og anbefalinger meget værdifulde. Som vært for netværkets årsmøde her i København er jeg meget glad og taknemmelig over, at overborgmesteren tog så godt imod rapporten i dag og agter at lytte til anbefalingerne. København og hele Greater Copenhagen er en fantastisk metropol allerede, men vi kan så meget mere, og potentialet er slet ikke indfriet. Det ser vi frem til at bidrage til, udtaler Asbjørn Overgaard, adm. direktør i Copenhagen Capacity.
Hovedstadens værdi for hele Danmark
Copenhagen Goodwill Ambassadors’ rapport understreger, at København som en stærk international metropol skaber værdi for hele landet. Det understreges samtidig, at byen er i skarp konkurrence med andre internationale metropoler som Berlin, Hamburg, Stockholm og Amsterdam. Københavns styrkepositioner er digitalisering, bæredygtig livsstil, livskvalitet, grønne løsninger, life science, en verdensberømt madscene og forskning i topklasse. Copenhagen Goodwill Ambassadors giver konkrete anbefalinger til, hvordan disse styrkepositioner kan udbygges yderligere.
Copenhagen Goodwill Ambassadors fire overordnede anbefalinger
- Anbefaling 1: Øget global branding- og markedsføringsindsats
- Anbefaling 2: Thought leadership på Københavns styrkepositioner
- Anbefaling 3: Øget indsats for tiltrækning og fastholdelse af udenlandske talenter, studerende og arbejdskraft
- Anbefaling 4: Højere turismetilfredshed og flere genbesøg
Om Goodwill Ambassadors
Copenhagen Goodwill Ambassadors blev stiftet i 1996 og er et netværk af ca. 50 danske erhvervs- og kulturfolk i ledende stillinger i over 25 forskellige lande. Netværket er en velfungerende platform til national og international netværksetablering, branding og promovering af København samt Danmarks konkurrencedygtighed indenfor investeringsfremme, kultur og turisme. Formand er tidligere overborgmester, Jens Kramer Mikkelsen. Netværket drives af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity.
Nøgleord
Kontakter
Mikkel LauritzenPresse- og kommunikationsansvarlig
Tlf:+4530901290mla@copcap.comBilleder
Vedhæftede filer
Links
Information om Copenhagen Capacity
Copenhagen Capacity tiltrækker internationale virksomheder og investeringer til Østdanmark og talenter til dansk erhvervsliv. Målet er i endnu højere grad at gøre metropolregionen til en løftestang for hele Danmarks bæredygtige vækst. Vores arbejde udføres ved at udvikle og markedsføre regionens styrkepositioner i tæt samarbejde med relevante aktører og virksomheder. Copenhagen Capacity er en not for-profit erhvervsdrivende fond, der er finansieret af såvel offentlige aktører som private fonde og virksomheder.
Følg pressemeddelelser fra Copenhagen Capacity
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Copenhagen Capacity
Stor undersøgelse blandt udenlandsk arbejdskraft afslører tilfredshed – men kortere ophold i Danmark27.5.2025 08:51:27 CEST | Pressemeddelelse
Trods roser er der brug for målrettede tiltag, hvis vi skal holde højtkvalificerede udlændinge her i landet, viser omfangsrig spørgeskemaundersøgelse fra Copenhagen Capacity.
Boom i behov for inklusion: Nu får danske virksomheder en digital håndsrækning7.5.2025 08:31:27 CEST | Pressemeddelelse
Mangel på kvalificeret arbejdskraft og kulturelle barrierer udfordrer danske virksomheders evne til at tiltrække og fastholde internationale medarbejdere. En ny digital guide, Få succes med internationale medarbejdere, tilbyder nu en praktisk løsning med skræddersyet vejledning, konkrete redskaber og strategiske anbefalinger til virksomheder i hele landet.
Hvordan fastholder Danmark den udenlandske arbejdskraft? - Stor undersøgelse skal give svarene10.3.2025 12:41:35 CET | Pressemeddelelse
Udenlandsk arbejdskraft er essentiel for Danmark, men det er vanskeligt at fastholde dem i landet. Det vil Copenhagen Capacity finde grundene til.
Danske virksomheder strømmer til nyt projekt om trivsel og inklusion af internationale medarbejdere31.1.2025 08:49:00 CET | Pressemeddelelse
Psykologiske barrierer, isolation og kulturelle forskelle påvirker internationale medarbejderes trivsel og tilknytning på danske arbejdspladser. Et nyt projekt, BELONG, støttet af Velliv Foreningen, skal sikre trivsel og fastholdelse af internationale medarbejdere. Projektet har allerede mødt overvældende interesse fra danske virksomheder, hvilket understreger det akutte behov for løsninger på området.
Fremstød hitter i USA – amerikanerne er vilde for at komme hertil19.12.2024 09:09:42 CET | Pressemeddelelse
En kampagne, der skal tiltrække kloge hoveder til den danske hovedstad, har fået stor gennemslagskraft i USA, hvor både potentielle tilflyttere og amerikanske medier har vist overvældende interesse
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum