Copenhagen Capacity roser uddannelsesudspil fra DI og DE – savner fokus på at fastholde studerende

Det er ifølge Copenhagen Capacity et rigtig godt og nødvendigt udspil, som svarer på en del af Danmarks udfordringer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Men Copenhagen Capacity, som blandt andet arbejder for at tiltrække og fastholde udenlandske studerende, savner et større fokus på, at en højere andel af de udenlandske studerende skal blive i Danmark efter endt uddannelse. Fondens erfaringer viser, at med de rette karriereprogrammer kan man øge andelen af studerende, som bliver og arbejder her i landet, med op til 60 procent.
- Jeg er glad for, at DI og DE er gået sammen om dette udspil, for vi har hårdt brug for at få flere dygtige udenlandske studerende til Danmark. Men jeg savner svar på, hvad man vil gøre for at få flere udlændinge til at blive her og arbejde, når de er færdige med deres studier. Vores erfaringer viser os, at udlændinges begrænsede netværk og kendskab til arbejdskulturen samt manglende viden om rekrutteringsprocesser er nogle af de forhindringer, som står i vejen for, at de bliver her og arbejder. Jeg savner et fokus på, hvad vi gør ved det, udtaler Asbjørn Overgaard, adm. direktør i Copenhagen Capacity.
60 procent flere udenlandske studerende bliver i Danmark
Copenhagen Capacity driver blandt andet karriereprogrammet, Young Professionals in Denmark. Det er et etårigt program, som består af en række indsatser, hvor deltagerne får mulighed for at udvide deres netværk, træne CV- og ansøgningsskrivning, få viden om dansk arbejdskultur og blive matchet med konkrete virksomheder, der søger arbejdskraft. En analyse foretaget i foråret viser, at 54 procent af programmets deltagere har arbejde i Danmark to år efter endt studie. For alle udenlandske studerende i Danmark er dette antal 34 procent, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Andelen af YPD-deltagere, der får arbejde i Danmark, er altså 60 procent højere.
- I Copenhagen Capacity arbejder vi meget målrettet med at fjerne de udfordringer, som står i vejen for de dygtige udenlandske studerende. Jeg er glad for, at vi med vores YPD-program kan hjælpe højtkvalificerede udlændinge med at blive i Danmark og arbejde og bidrage til vores samfund. Det er helt absurd, at mens virksomheder og offentlige institutioner skriger på arbejdskraft, er vi ikke i stand til at holde på de kompetente udlændinge, som vi har fået hårdt brug for. Det er godt, at vi i Copenhagen Capacity kan bidrage til at forbedre den sørgelige statistik, udtaler Asbjørn Overgaard.
Copenhagen Capacity anbefaler, at Folketingets partier afsætter midler til en forstærket indsats for fastholdelse af udenlandske studerende.
Nøgleord
Kontakter
Mikkel LauritzenPresse- og kommunikationsansvarlig
Tlf:+4530901290mla@copcap.comBilleder
Links
Information om Copenhagen Capacity
Copenhagen Capacity tiltrækker internationale virksomheder og investeringer til Østdanmark og talenter til dansk erhvervsliv. Målet er i endnu højere grad at gøre metropolregionen til en løftestang for hele Danmarks bæredygtige vækst. Vores arbejde udføres ved at udvikle og markedsføre regionens styrkepositioner i tæt samarbejde med relevante aktører og virksomheder. Copenhagen Capacity er en not for-profit erhvervsdrivende fond, der er finansieret af såvel offentlige aktører som private fonde og virksomheder.
Følg pressemeddelelser fra Copenhagen Capacity
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Copenhagen Capacity
Stor undersøgelse blandt udenlandsk arbejdskraft afslører tilfredshed – men kortere ophold i Danmark27.5.2025 08:51:27 CEST | Pressemeddelelse
Trods roser er der brug for målrettede tiltag, hvis vi skal holde højtkvalificerede udlændinge her i landet, viser omfangsrig spørgeskemaundersøgelse fra Copenhagen Capacity.
Boom i behov for inklusion: Nu får danske virksomheder en digital håndsrækning7.5.2025 08:31:27 CEST | Pressemeddelelse
Mangel på kvalificeret arbejdskraft og kulturelle barrierer udfordrer danske virksomheders evne til at tiltrække og fastholde internationale medarbejdere. En ny digital guide, Få succes med internationale medarbejdere, tilbyder nu en praktisk løsning med skræddersyet vejledning, konkrete redskaber og strategiske anbefalinger til virksomheder i hele landet.
Hvordan fastholder Danmark den udenlandske arbejdskraft? - Stor undersøgelse skal give svarene10.3.2025 12:41:35 CET | Pressemeddelelse
Udenlandsk arbejdskraft er essentiel for Danmark, men det er vanskeligt at fastholde dem i landet. Det vil Copenhagen Capacity finde grundene til.
Danske virksomheder strømmer til nyt projekt om trivsel og inklusion af internationale medarbejdere31.1.2025 08:49:00 CET | Pressemeddelelse
Psykologiske barrierer, isolation og kulturelle forskelle påvirker internationale medarbejderes trivsel og tilknytning på danske arbejdspladser. Et nyt projekt, BELONG, støttet af Velliv Foreningen, skal sikre trivsel og fastholdelse af internationale medarbejdere. Projektet har allerede mødt overvældende interesse fra danske virksomheder, hvilket understreger det akutte behov for løsninger på området.
Fremstød hitter i USA – amerikanerne er vilde for at komme hertil19.12.2024 09:09:42 CET | Pressemeddelelse
En kampagne, der skal tiltrække kloge hoveder til den danske hovedstad, har fået stor gennemslagskraft i USA, hvor både potentielle tilflyttere og amerikanske medier har vist overvældende interesse
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum