Coops kunder har reddet 2 millioner måltider på fem år
27.9.2022 08:25:32 CEST | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse
Siden 2017 har kunderne i Coops butikker i Kvickly-SuperBrugsen og Irma kunnet købe og hente de såkaldte lykkeposer med dagens overskudsmad via Too Good To Go-appen.
Det er blevet til i alt 2 million måltider. Dermed er Coop den virksomhed, hvis kunder har reddet flest måltider via Too Good To Go.
”Danskerne er blevet meget mere bevidste omkring madspild, siden vi begyndte at arbejde mere systematisk med det for ca. 10 år siden, og interessen for at købe mad, der er ved at løbe på datoen, er kun vokset. Med den nuværende inflationsudvikling forventer vi, at interessen vokser yderligere,” siger CSR-direktør i Coop, Signe D. Frese.
29. september er det international madspildsdag. I den anledning sætter Kvickly-SuperBrugsen og Dagli´Brugsen fokus på madspild resten af måneden med kampagnen ”Ud med madspild. Ind med madansvar”.
Madens Hospice
Selv om der stadig er for stort madspild i butikkerne, er langt den største andel af fødevarer, som smides ud, hjemme hos forbrugerne selv.
”Vores hjemlige køleskabe fungerer i alt for høj grad som et hospice for fødevarer. Der er et meget stort potentiale for at spare penge og reducere spild, hvis vi bliver dygtigere til at bruge de varer, vi har derhjemme, inden de bliver for gamle,” siger Signe D. Frese.
Derfor lancerer Coop et smart værktøj ”Red resterne”, der skal hjælpe kunderne med at få tømt køleskabet for rester. Det kan ved hjælp af kunstig intelligens genere opskrifter med lige netop de ingredienser, som er tilovers derhjemme
Kunden vælger nemt de råvarer, som er i overskud, eller som nærmer sig udløbsdatoen, og får på den baggrund genereret lækre opskrifter, med de valgte ingredienser. Det er godt for både klimaet og madbudgettet
Værktøjet findes her: www.udmedmadspild.dk
Yderligere information: CSR-direktør Signe D. Frese, 3091 9246
Facts om madspild i tal:
I Danmark går der hvert år 814.000 tons mad til spilde[1]
Det svarer til et værditab på 8,4 mia. kr. eller 1,8 mio. tons CO2 på tværs af fødevareværdikæden
Når vi smider mad ud, så spilder vi både selve fødevaren og alle de ressourcer, der er brugt til at fremstille den. Madspild er derfor også spild af energi, vand, arealforbrug, næringsstoffer og sprøjtemidler
Coops madspild ligger på 1,1% (opgjort i % af omsætning)
[1] Kilde: Miljøstyrelsen. Madspildet er fordelt således: Primærproduktion: 44.000, Fødevareindustri: 385.000, Detail og engros: 96.000, Restaurationsbranchen: 42.000, Husholdninger: 247.000
Billeder
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Nul moms på frugt og grønt i 365discount de næste 10 søndage24.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gør det igen: Om lidt begynder endnu en momskampagne fra 365discount. Fra på søndag og hver søndag resten af efteråret bliver prisen på frisk frugt og grønt sat ned med 20 procent, svarende til momsen, i 365discounts butikker landet over.
365discount Kalundborg får ny adresse i moderne rammer23.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
365discount flytter fra Elmegade 20 og ind i Aldis tidligere lokaler på Sct. Jørgensbjerg 43. Den nye butik åbner inden for fire måneder og bliver væsentligt forbedret i forhold til den tidligere placering med større salgsareal og moderne rammer.
Børnetøj med datomærkning er landet i butikkerne16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye efterårskollektion fra Coops børnetøjsmærke Friends er nu ude i alle Kvickly og udvalgte SuperBrugsen. En del af kollektionen har datomærkning, der viser tøjets produktionsår. Det gør Coop for at inspirere kunderne til at bruge tøjet længere.
Coop styrker sin PA-indsats med nyoprettet stilling og ændrer i ledelsen af ESG-afdelingen14.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Roland bliver ny ansvarlig for Public Affairs Trine Rubæk Olsen stopper i Coop d.d.
Sol over Gudhjem 2026: Her er årets vindere af Produktprisen og Irma-prisen10.9.2026 09:47:41 CEST | Pressemeddelelse
Fire danske fødevareproducenter løb med årets Produktpris i hver sin kategori, mens Nordic Bio Food, der har udviklet en uhørt god plantebaseret pølse, vandt Irma-prisen. Coop og Nordic Bio Food vil nu samarbejde om at få pølsen på hylderne i Kvickly og SuperBrugsen som en del af det ikoniske Irma-brand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
