Coops kunder har reddet 1 mio. måltider fra skraldespanden med Too Good To Go
21.8.2020 07:00:00 CEST | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse

Signe D. Frese, CSR-direktør i Coop, ser samarbejdet med Too Good To Go som en vigtig del af arbejdet med at reducere madspild og oplever stor opbakning fra kunderne:
”Vores kunder har, igennem efterhånden mange år, været optaget af at reducere madspild. Derfor er det naturligt for os at samarbejde med Too Good To Go. Her er et fælles projekt, der virkelig giver mening, og det har været fantastisk at se, hvordan både kunder og butikker fra første færd har taget konceptet til sig. Derfor er der også hele tiden flere af vores butikker, der kommer med i ordningen, og mere mad der bliver reddet.”
Hos Too Good To Go er landechef Heidi Boye fuld af beundring for Coops indsats mod madspild:
”En million reddede måltider er en virkelig imponerende milepæl. Coop var den første repræsentant fra dagligvarehandlen i appen, og de deltagende butikker har nu stået for næsten en femtedel af al den mad, der er blevet reddet i Too Good To Gos fireårige levetid. Det giver vist sig selv, at vi er meget glade for det samarbejde.”
I praksis tjekker medarbejderne i flere end 400 Coop-butikker landet over hver dag kølemontre og hylder for varer, der nærmer sig sidste salgsdato. Det kan være brød bagt om morgenen, som ikke må sælges dagen efter, to-go-salater med kort holdbarhed eller frugt og grønt, der skal spises nu. Men i stedet for at blive sendt til bioforgasning, bliver varerne pakket i de såkaldte ’lykkeposer’, som brugere af Too Good To Go-appen kan afhente i butikken.
Coop har arbejdet systematisk med at reducere sit madspild siden 2013. Kampen for at reducere madspild er også en del af Coops CSR-strategi, Tid til at handle. Læs mere her: https://ansvarlighed.coop.dk/vores-tilgang/vores-tilgang/
1 mio. måltider er reddet fra skraldespanden. Det svarer i sparet CO2 til:
- 272 danskeres årlige CO2-forbrug eller
- 152 års uafbrudt brusebad eller
- 10.926 flyture mellem København og London
Kort om madspild
- Madspild udgør i dag 8% af det samlede globale CO2-udslip
- 1/3 af al mad i verden går til spilde
- Coop har i sin 2030-strategi forpligtet sig på at nedbringe madspild. Det skal bl.a. ske ved uddannelse af medarbejderne, donation af datovarer, fortsat samarbejde med Too Good To Go og optimering af butikkernes vareindkøb.
- Too Good To Go-app’en har i dag næsten 2 mio. brugere
Om Too Good To Go
Madspildsappen Too Good To Go blev lanceret i 2016, og de nu over 23 mio. brugere har siden da reddet mere end 41 mio. måltider, hvilket svarer til over 104.000 tons sparet CO2. Too Good To Go har dermed gjort en væsentlig forskel i kampen mod madspild i de 15 lande, hvor appen er aktiv.
I appen kan man redde lykkeposer/bokse med overskudsmad fra bl.a. supermarkeder, restauranter, caféer og bagerier.
Too Good To Go har sideløbende iværksat flere oplysningstiltag for at fremme viden om madspild. Virksomheden har bl.a. lanceret en uddannelsesportal om madspild og står bag en omfattende datomærkningskampagne, som har fået en række af de største danske fødevareproducenter til at føje ”ofte god efter” til ”bedst før-datomærkningen.
Kontakter
Signe Frese, CSR-direktør Coop. tlf. 30 91 92 46
Tanja Møller Andersen, PR-ansvarlig for Too Good To Go, tlf. 81 77 37 18, presse@toogoodtogo.dk
Billeder
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
SuperBrugsen og Kvickly udfolder årets julekalender fra DR med samlekort i alle 280 butikker20.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 30. oktober kan man samle kort fra DR’s julekalender, Den Store Julefortælling, i alle SuperBrugsen og Kvickly. Kortene sættes i et album, som koster 40 kr. – og som man får gratis, hvis man køber for 250 kr. i sin lokale butik den 1. november.
Fakta Tyskland indgår aftale med Stop Spild Lokalt om afhentning af overskudsmad6.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Samarbejdet handler om at sikre, at så mange egnede overskudsvarer som muligt fra Faktas tre butikker syd for grænsen kommer videre til mennesker, der kan få glæde af dem.
Nul moms på frugt og grønt i 365discount de næste 10 søndage24.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gør det igen: Om lidt begynder endnu en momskampagne fra 365discount. Fra på søndag og hver søndag resten af efteråret bliver prisen på frisk frugt og grønt sat ned med 20 procent, svarende til momsen, i 365discounts butikker landet over.
365discount Kalundborg får ny adresse i moderne rammer23.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
365discount flytter fra Elmegade 20 og ind i Aldis tidligere lokaler på Sct. Jørgensbjerg 43. Den nye butik åbner inden for fire måneder og bliver væsentligt forbedret i forhold til den tidligere placering med større salgsareal og moderne rammer.
Børnetøj med datomærkning er landet i butikkerne16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye efterårskollektion fra Coops børnetøjsmærke Friends er nu ude i alle Kvickly og udvalgte SuperBrugsen. En del af kollektionen har datomærkning, der viser tøjets produktionsår. Det gør Coop for at inspirere kunderne til at bruge tøjet længere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum






