Coop Danmark A/S

Coop vil åbne ti nye Folkeskove

Del
Sammen med danskerne vil Coop over de næste ti år plante ti Folkeskove i Danmark. Det første skovstykke indvies 6. maj 2020.

Hvis der skal leveres på kommende generationers forventninger til en grønnere fremtid, er det tid til at konkretisere ambitiøse klimaplaner med handling, der både rækker ud i fremtiden og kan samle alle dele af Danmark. Derfor vil Coop i samarbejde med Hedeselskabet plante ti nye Folkeskove.

Over det kommende årti åbnes ti nye folkeskove, på tilsammen 1.000 hektar ny skov, svarende til et areal på 1.400 fodboldbaner. Beplantningen af den første skov begynder til maj og følges op af en ny skov hvert år de efterfølgende ni år. Folkeskovene spredes ud over hele danmarkskortet, så alle danskere får mulighed for at tage del i projektet.

”Vi ser Coops Folkeskove som klimaaktivisme i øjenhøjde. Ud fra en tanke om hvor langt vi kan komme, hvis vi i fællesskab hjælper hinanden med at trække de til tider lidt højtravende klimaambitioner helt ned på jorden, og i bogstavelig forstand får dem til spire nedefra og op”, siger adm. direktør for Coop, Peter Høgsted.

Med afsæt i Coops 154-årige foreningsejerskab og 1,8 millioner medlemmer er det ambitionen at få engageret både lokalområder og yderligere samarbejdspartnere i den konkrete opbygning af folkeskovene. Eksempelvis bliver der etableret ti lokale skovråd i områderne omkring hver af skovene, så det sikres, at skovene kommer til at tilbyde aktiviteter og oplevelser for alt fra familier til unge og ældre.

”Vi vil på én gang gøre noget godt for miljøet og skabe miljøer at være fælles om. Drømmen er at få en reel folkebevægelse til at spire sammen med vores medlemmer. Vi tror, det giver øget grøn livskvalitet for danskerne, hvis vi kan lykkes med at kombinere aktivitet, fællesskab og biodiversitet. Og skove har den fordel, at de modsat fx en vindmølle kan skabe liv. Coops Folkeskove skal være grønne åndehuller, der kan fungere som fristeder for de stærke fællesskaber, der altid har gennemsyret os som andelsforening og demokratisk ejet virksomhed”, uddyber Peter Høgsted.

Med som strategiske partnere fra start er Hedeselskabet.

”Vi meget glade for at kunne bidrage med vores viden og erfaring inden for skov og skovrejsning. Og sammen med Coop kan vi med vores nye skovrejsningskoncept gøre en forskel for naturen”, siger Bent Simonsen, konstituereret adm. direktør i Hedeselskabet.

For at realisere ambitionerne med de nye folkeskove vil Coop også inddrage Danmarks Naturfredningsforening i projektet. Præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, siger om projekt Coops Folkeskove:

”Vi står både i en klima og naturkrise, hvor den vigtigste løsning er at give mere plads til naturen. Derfor er vi begejstrede for, at Coop med deres nye folkeskove vil skabe mere natur og samtidig engagere danskerne over hele landet i etableringen af de nye skove. Den grønne omstilling har brug for et stærkt folkeligt engagement. Og her har Coop som Danmarks største forbrugerejede virksomhed en vigtig rolle at spille,” siger Maria Reumert Gjerding.

Startskuddet for beplantningen af den første folkeskov finder sted onsdag den 6. maj 2020. Datoen er valgt for at markere årsdagen for den første brugsforening, der så dagens lys i Thisted 6. maj 1866. Datoen kommer til at gå igen ved de kommende års åbninger af folkeskove, så den 6. maj fremadrettet kan blive brugsbevægelsens grønne mærkedag.

Coops Folkeskove kommer i forlængelse af Coops Ansvarlighedsstrategi, som blandt andet indeholder en målsætning om 75 pct. mindre CO2 i 2025 og et positivt klimaregnskab i 2030.

Ansvarlighedsstrategien omfatter initiativer for mere end én milliard kroner, og bliver udover Folkeskovene i den kommende tid fulgt af handling inden for alt fra madspild og reduktion af plast til betydeligt mere økologi og væsentlig reduktion af skadelige stoffer.

Kontakter

Adm.dir. Peter Høgsted: 52213400
CSR-direktør Signe D. Frese: 30919246
Kommunikations- og analysechef: Lars Aarup: 30919266

Links

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

400 Coop-butikker donerer påskens overskudsvarer26.3.2024 06:46:14 CET | Pressemeddelelse

Onsdag og lørdag aften inden helligdagene vil organisationen Stop Spild Lokalt (SSL) hente varer i omkring 400 af Coops butikker – varer som ellers ville løbe på datoen, inden påsken er omme. Varerne omfordeles af SSL via deres madoaser i hele Danmark. Det drejer sig først og fremmest om de butikker, der holder lukket i påskehelligdagene, og dermed har overskudsvarer, som ikke kan holde sig, til butikkerne åbner igen efter påske. "I Stop Spild Lokalt oplever vi ved højtiderne et særligt stort pres, ude i familierne, hvor det er ekstra svært at få enderne til at mødes. Derfor er vi glade for, at vi igen i år oplever en stor opbakning fra Coops butikker og en lyst til at donere deres overskudsvarer, så det kan gavne en masse mennesker" siger stifter og direktør af SSL, Rasmus Erichsen. For andet år i træk er påskeuddelingen på højde med juledonationen i forhold til mængden af mad der indsamles og uddeles, antallet af uddelingssteder rundt om i Danmark, og antallet af frivillige, der delt

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye