Coop udfordrer bankerne og giver danskerne mere for pengene
17.8.2020 10:00:00 CEST | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse
Coop mener, at danskerne fortjener at få mest muligt ud af deres penge. Derfor udfordrer dagligvarekæden med 1,8 mio. medlemmer nu de danske banker og lancerer PrimeKonto som en del af Coop app’en.
- ”Danskerne bør kræve mere af deres penge. I dag giver bankerne sjældent bonusser eller særlige fordele til kunderne. Den tankegang vil vi gerne udfordre med PrimeKonto, der giver danskerne mere værdi for deres hårdt tjente penge, så der bliver råd til mere i hverdagen,” siger administrerende direktør i Coop Peter Høgsted.
Ved at indsætte det månedlige madbudget på en PrimeKonto i stedet for en bankkonto får danskerne med det samme mærkbare besparelser. En PrimeKonto hos Coop giver blandt andet bonus på en række af danskernes favoritprodukter fra mærker som Änglamark og Coop 365. Derudover kan man også tilvælge diverse streamingtjenester som TV 2 Play og Mofibo. Bonusserne kan få stor betydning for en gennemsnitlig kernefamilie, der med PrimeKonto har mulighed for at bruge dem til indkøb og derved spare godt 6.300** kroner om året.
- ”Vi vil med et glimt i øjet gerne udfordre bankerne men også danskerne ved at sige, at de kan få mere ud af pengene ved at sætte deres madbudget ind på en konto hos os. For med en simpel handling kan vores kunder bruge bonusserne fra PrimeKontoen til indkøb og derved spare godt 6.300 kr. om året. Det er mange penge, som vil give mange danske familier lidt mere luft i økonomien. PrimeKontoen er et moderne fordelsprogram, hvor vi belønner vores kunder for deres loyalitet. For os at se, er det en innovativ måde at tænke klassisk købmandsskab og medlemskab,”siger Peter Høgsted.
Coop er som andelsforening ejet af sine 1,8 mio. medlemmer. Derfor har det været naturligt at skabe et tiltag, der bidrager med mest mulig værdi til medlemmernes hverdag. Og i dag ønsker hver tredje dansker et lavere madbudget.
- ”Meget er sket i løbet af de seneste 154 år, Coop har eksisteret, men det har altid været vigtigt for os, at være tæt på danskernes hverdag. Så når danskerne i dag ønsker et lavere madbudget, lytter vi. En PrimeKonto kan derfor være en håndsrækning til de mange familier, som vi ved, synes det er svært at balancere en stram økonomi med ønsket om at købe bæredygtigt i hverdagen. Eller blot til dem, der ønsker at få madbudgettet til at række længere. Det, synes vi, giver mening,” siger Peter Høgsted.
-----------------------
*Talmaterialet stammer fra en undersøgelse af danskernes forhold til indkøb, økonomi og økologi, som analysevirksomheden Wilke har foretaget for Coop. Undersøgelsen er baseret på interviews med et repræsentativt udsnit af 2022 danskere. Interviewene er gennemført i perioden 29. juni til 7. juli 2020.
** Beregningen er foretaget på baggrund af en gennemsnitlig, dansk kernefamilies indkøb af økologiske varer sammenlagt årsabonnementer på TV 2 Play, Mofibo og C More.
Kontakter
Kommunikations- og analysechef Lars Aarup – 3091 9266
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Sol over Gudhjem 2026: Her er årets vindere af Produktprisen og Irma-prisen10.9.2026 09:47:41 CEST | Pressemeddelelse
Fire danske fødevareproducenter løb med årets Produktpris i hver sin kategori, mens Nordic Bio Food, der har udviklet en uhørt god plantebaseret pølse, vandt Irma-prisen. Coop og Nordic Bio Food vil nu samarbejde om at få pølsen på hylderne i Kvickly og SuperBrugsen som en del af det ikoniske Irma-brand.
Nu sætter vi endnu mere fokus på udviklingen af vores Ungeråd9.9.2026 12:48:27 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan man ansøge om at blive optaget i Coops Ungeråd 26/27. Ungerådet består af en gruppe unge Coop medarbejdere, der har til formål at rådgive Coops Ungeminister om, hvilke temaer Coops unge medarbejdere ønsker fokus på. Ungeministeren repræsenterer vores ca. 25.000 unge medarbejdere, der er fordelt på Coops logistikcentre, butikker og hovedkontoret.
Invitation til finale i Produktprisen og Irma-prisen3.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kvickly og SuperBrugsen er hovedsponsor for Produktprisen og Irma-prisen; en del af kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem – Danmarks største madfestival og kokkekonkurrence.
Danmarks største supermarkedskæde åbner ny konceptbutik i København28.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et år efter lanceringen af SuperBrugsen og Kvicklys nye strategi MOD2028 leverer kæderne deres bedste resultater i flere år, og med et stærkt momentum tager man nu næste skridt. Det sker, når SuperBrugsen åbner en ny konceptbutik i København, hvor man samtidig lancerer SuperBrugsen og Kvicklys nye fælles brandunivers, der sætter retningen for, hvad kæderne vil være for danskerne.
Coop tester datomærkning af tøj19.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan får man danskerne til at bruge deres tøj så længe som muligt i stedet for at smide ud og købe nyt? Når Coop lancerer sin nye efterårskollektion fra børnemærket Friends til september, tester Coop, om datomærkning af tøj kan inspirere kunderne til at holde liv i kludene lidt længere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
