Coop styrkede indtjeningen og skabte overskud i Kvickly og Fakta i 2019
28.4.2020 09:00:00 CEST | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse
Med et samlet ordinært EBITDA på 1,393 mia. kr. (2018: 1,297) opnåede Coop Danmark A/S og de selvstændige brugsforeninger et tilfredsstillende resultat i 2019.
Det ordinære EBIT-resultat blev 507 mio. kr. (2018: 417 mio. kr.).
”Coop stod væsentlig stærkere ved udgangen af 2019, end da året begyndte. Vi har opnået en basal bedre drift i butikkerne, bl.a. takket være stærkt lokalt købmandskab og omfattende digitalisering af virksomheden, som er blevet godt modtaget af kunderne,” siger bestyrelsesformand Lasse Bolander.
Regnskaberne er vanskelige umiddelbart at sammenligne, da 2018 var præget af store ekstraordinære indtægter fra salget af ejendomskomplekset Sønderhøj og Center Syd ved Aarhus samt store ekstraordinære udgifter i forbindelse med lukning af 80 tabsgivende butikker. EBIT inkl. ekstraordinære indtægter og udgifter udgjorde 459 mio. kr. (2018: 533 mio. kr.). Resultatet efter skat blev 378 mio. kr. (2018: 624 mio. kr.)
”Renser vi for både ekstraordinære indtægter og udgifter lander vi på et ordinært driftsresultat, der er markant over forrige år. Det er vi godt tilfredse med,” siger adm. direktør Peter Høgsted.
Coop Danmark og de selvstændige brugsforeninger fastholdt omsætningen, som udgjorde 42,730 mia. kr. ekskl. moms (2018: 42,796 mia. kr.). Den stabile omsætning dækker over en vækst i sammenlignelige butikker på ca. 1 procent – og ca. 1 procent nettoeffekt af lukkede butikker.
”Resultatet er tilfredsstillende, fordi det dækker over en reel fremgang i driften af vores butikker og fordi det er udtryk for en fremgang i alle kæder. Men det er også tilfredsstillende, fordi det er realiseret i en tid med vores største investeringer i ny IT nogensinde,” siger Peter Høgsted.
Fremgang i alle kæder
En væsentlig forklaring på den forbedrede ordinære indtjening er stor fremgang for kæderne.
Såvel Kvickly som Fakta fik for første gang i en årrække begge overskud.
Desuden realiserede SuperBrugsen og Dagli´Brugsen stor fremgang. Irma havde også fremgang, men var ramt af bl.a. forsinkede ombygninger og ekstra omkostninger til åbning af nye butikker.
Milliard-investering i ny teknologi
Coop investerer i disse år over en milliard kr. årligt i ny teknologi til digitalisering af virksomheden og den nye IT-platform, Coop One.
Kunderne møder allerede nu de første resultater af digitaliseringen i deres hverdag.
”Coop Appen, som nu er downloadet mere end 1,5 million gange, er allerede ved at være den vigtigstige kommunikationskanal og blev i 2019 kåret til Danmarks bedste app.
Scan & Betal, der nu er i alle vores kæder, har fået sit gennembrud, når kunderne handler og har haft en vækst på 300 procent i år.
Onlinehandel på Coop.dk MAD breder sig stærkt både med levering af varer fra centrallager og fra butikker lokalt. Så vi er på en digital og teknologisk rejse, hvor tempoet kun stiger de kommende år,” siger Peter Høgsted.
Antallet af ugentlige transaktioner med Scan & Betal er nu ca. 200.000.
Rekord i medlemsfordele: 998 mio. kr.
Coop er ejet af godt 1,8 mio. medlemmer. I 2019 meldte yderligere godt 53.000 sig ind.
De har i løbet af 2019 modtaget det hidtil største beløb i bonus, medlemsrabatter og medlemsfordele, nemlig 998 mio. kr. Heraf er de 205 mio. kr. bonus, som kunderne kan benytte som betaling for varer i Coops butikker.
Fremtiden
For 2020 er det på grund af Corona-krisen meget vanskelig at spå om resultatet.
”Denne første fase har samlet set budt på en mindre fremgang med store forskelle mellem vare- og butikstyper. Men vi ser ind i en fremtid, hvor vi kan forvente, at forbrugerne vil være mere forsigtige. Så vi vil være tilfredse, hvis vi opnår et resultat på samme niveau som 2019, selv om vi før Coronakrisen havde forventet en fremgang.
Men det ændrer ikke på, at vi fortsætter vores strategi, der er fokuseret på at give kunderne stadig mere ansvarlige dagligvareindkøb, bedre mad i form af mere lokale og økologiske varer, og arbejde videre med digitalisering, for at gøre hverdagen nemmere for vores medlemmer og kunder,” siger Peter Høgsted.
Yderligere oplysninger:
Adm. direktør Peter Høgsted, 5221 3400
CFO, koncerndirektør Kræn Østergård Nielsen, 5221 3201
Vedlagt: Skema med nøgletal
Vedhæftede filer
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Fakta Tyskland indgår aftale med Stop Spild Lokalt om afhentning af overskudsmad6.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Samarbejdet handler om at sikre, at så mange egnede overskudsvarer som muligt fra Faktas tre butikker syd for grænsen kommer videre til mennesker, der kan få glæde af dem.
Nul moms på frugt og grønt i 365discount de næste 10 søndage24.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gør det igen: Om lidt begynder endnu en momskampagne fra 365discount. Fra på søndag og hver søndag resten af efteråret bliver prisen på frisk frugt og grønt sat ned med 20 procent, svarende til momsen, i 365discounts butikker landet over.
365discount Kalundborg får ny adresse i moderne rammer23.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
365discount flytter fra Elmegade 20 og ind i Aldis tidligere lokaler på Sct. Jørgensbjerg 43. Den nye butik åbner inden for fire måneder og bliver væsentligt forbedret i forhold til den tidligere placering med større salgsareal og moderne rammer.
Børnetøj med datomærkning er landet i butikkerne16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye efterårskollektion fra Coops børnetøjsmærke Friends er nu ude i alle Kvickly og udvalgte SuperBrugsen. En del af kollektionen har datomærkning, der viser tøjets produktionsår. Det gør Coop for at inspirere kunderne til at bruge tøjet længere.
Coop styrker sin PA-indsats med nyoprettet stilling og ændrer i ledelsen af ESG-afdelingen14.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Roland bliver ny ansvarlig for Public Affairs Trine Rubæk Olsen stopper i Coop d.d.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
