Coop stifter globalt software-selskab
8.9.2020 11:00:00 CEST | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse
Coop har oprettet et nyt selvstændigt selskab, Lobyco A/S, pr. 1. september 2020.
Det har fra starten cirka 120 medarbejdere, som beskæftiger sig med udvikling og drift af digitale løsninger. Hensigten er, at de digitale løsninger, der er udviklet til kunderne i Coops danske butikker, skal sælges til andre kæder over hele verden. Ambitionen er at skabe et globalt softwareselskab.
”Vi har oplevet en kolossal interesse for de løsninger, vi har udviklet til Coop Appen. Vi har allerede solgt de første løsninger, og lige nu er vi i dialog med retailere fra bl.a. USA, Europa, Sydamerika og selv i New Zealand” fortæller koncerndirektør i Coop, Jan Madsen, der er adm. direktør i det nye selskab.
Lobyco er blevet officiel Microsoft ISV Partner, hvilket giver adgang til Microsofts globale netværk af retail kunder, og løsningerne var en af Microsofts hovedattraktioner på verdens største messe for retail-teknologi i New York tidligere i år.
”Ved at gøre det til et selvstændigt forretningsområde vil vi dels få en rentabel forretning, som kan supplere vores kerneforretning, men måske endnu vigtigere give flere kræfter til at udvikle fremtidens digitale løsninger, og dermed fastholde vores førerposition på området i Danmark,” siger Jan Madsen.
Coop Appen har skabt international genlyd. Den er kåret til Danmarks bedste, er downloadet 1,8 million gange, har dagligt over 200.000 brugere og indeholder en lang række fordele for brugerne. Med Coop Appen kan kunderne via deres telefon bl.a.:
- Bestille varer fra Coop.dk MAD leveret direkte til døren over hele Danmark
- Gå uden om kassekøen i Coops butikker med Scan & Betal
- Følge CO2 aftrykket af deres indkøb via klimaknappen
- Indsætte penge på en Primekonto og få bonus og streaming fordele
- Få personlige relevante tilbud på dagligvarer
- Modtage nyheder og tilbud sendt direkte fra den lokale butik
- Få feeds med dagligvare historier og madinspiration
- Opbevare digitale kvitteringer
- Spille spil
”Med Coop Appen er det lykkes at skabe en ny kommunikationskanal til kunderne. Netop denne digitale transformation har kæder over det meste af verden brug for, fordi de oplever, at effekten af deres traditionelle markedsføring er faldende. Derfor er der så stor interesse for den løsning, vi har udviklet,” siger kommerciel direktør Anders Mittag.
”Vores applikationer er bygget på de seneste cloud-teknologier fra Microsoft, og platformen har derfor potentiale til at scalere til verdens største retailere”, siger teknologi-direktør Ole Buch.
Lobyco ledes af en direktion med Jan Madsen som adm. direktør, af kommerciel direktør Anders Mittag og af teknologi-direktør Ole Buch.
Yderligere information:
Ole Buch, CTO, Lobyco, 5383 1183
Adm. direktør Jan Madsen, Lobyco, 5159 3838
Ledelsen af Lobyco, fv:
Teknologi-direktør Ole Buch: Tidligere digital direktør i Coop og erfaring som direktør og partner i digitale virksomheder, samt som konsulent i PA Consulting Group.
Kommerciel direktør Anders Mittag: Tidligere direktør for medlemsprogrammet og de digitale kanaler i Coop. Har desuden erfaring fra direktions- og kommercielle positioner i Post Nord, ISS Facility Services samt JohnsonDiversey og Unilver
Adm. direktør Jan Madsen: Koncerndirektør i Coop Danmark A/S med ansvar for digitale kanaler og forretningsudvikling. Har tidligere arbejdet for Carlsberg, Nestlé og McKinsey & Co.
Foto til fri brug: Henrik Frydkjær
Billeder
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Nul moms på frugt og grønt i 365discount de næste 10 søndage24.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gør det igen: Om lidt begynder endnu en momskampagne fra 365discount. Fra på søndag og hver søndag resten af efteråret bliver prisen på frisk frugt og grønt sat ned med 20 procent, svarende til momsen, i 365discounts butikker landet over.
365discount Kalundborg får ny adresse i moderne rammer23.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
365discount flytter fra Elmegade 20 og ind i Aldis tidligere lokaler på Sct. Jørgensbjerg 43. Den nye butik åbner inden for fire måneder og bliver væsentligt forbedret i forhold til den tidligere placering med større salgsareal og moderne rammer.
Børnetøj med datomærkning er landet i butikkerne16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye efterårskollektion fra Coops børnetøjsmærke Friends er nu ude i alle Kvickly og udvalgte SuperBrugsen. En del af kollektionen har datomærkning, der viser tøjets produktionsår. Det gør Coop for at inspirere kunderne til at bruge tøjet længere.
Coop styrker sin PA-indsats med nyoprettet stilling og ændrer i ledelsen af ESG-afdelingen14.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Roland bliver ny ansvarlig for Public Affairs Trine Rubæk Olsen stopper i Coop d.d.
Sol over Gudhjem 2026: Her er årets vindere af Produktprisen og Irma-prisen10.9.2026 09:47:41 CEST | Pressemeddelelse
Fire danske fødevareproducenter løb med årets Produktpris i hver sin kategori, mens Nordic Bio Food, der har udviklet en uhørt god plantebaseret pølse, vandt Irma-prisen. Coop og Nordic Bio Food vil nu samarbejde om at få pølsen på hylderne i Kvickly og SuperBrugsen som en del af det ikoniske Irma-brand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
