Coop Danmark A/S

Coop smider det sidste stof fra ’det beskidte dusin’ på porten

Del
Siden 2015 har Coop systematisk forbudt og udfaset 12 kemikaliegrupper, som førende forskere er bekymrede for i forhold til sundhed og miljø. Nu er det sidste væk fra fire af koncernens største vareserier. Dermed er vejen banet for, at det også kan forsvinde fra alle andre varer.

Som de muligvis første varemærker i verden er alle varer i Änglamark, fakta 365, Irma Økologi og Tusindfryd nu fri for de 12 kemikaliegrupper, kaldet ”Det beskidte dusin”. 

Over de sidste måneder er lågene på en række glasemballager i Coops varemærker Änglamark, fakta 365, Irma Økologi og Tusindfryd, blevet erstattet med nye låg, som er garanteret fri for alle bisphenoler herunder bishenol A. Dermed kan varemærkerne bryste sig af at være helt fri for de 12 kemikaliegrupper, som Coop har døbt ’Det beskidte dusin’ – og dermed måske sætte en verdensrekord.

”Vi er stolte af, at vi nu er i mål med en række af vores vigtigste egne varemærker,” siger Malene Teller Blume, kvalitetschef i Coop og leder af Coops kemikalie-indsats.

”Vi gør en konkret forskel for vores kunder – men vi viser også andre producenter og detail-virksomheder, at det er muligt at undgå disse stoffer,” siger hun.

Forskere over hele verden arbejder i disse år på at blive mere sikre på konkret, hvilken fare de forskellige kemikalie-grupper udgør – senest har EU enstemmigt vedtaget at stoffet Bisphenol A er bevist hormonforstyrrende for mennesker. Det har medført, at der fra 2020 er indført forbud mod Bisphenol A i kasseboner. Og fra forskningsverden er der mange advarsler om at tage problemstillingen meget alvorlig, da stofferne bl.a. mistænkes for at medvirke til en række hormonforstyrrelser som nedsat fertilitet og til at svække menneskers immunforsvar. Især den såkaldte cocktail effekt er bekymrende, fordi denne effekt ikke er medregnet, når stoffernes grænseværdi fastsættes. Kemikalier kan hver for sig måske ikke udgøre nogen fare, men forskning tyder på, at når de blandes, øges effekten mange gange og kan påvirke vores sundhed.

”Vi har nu gennemført en udfasning af skadelige stoffer, som f.eks. bisphenoler og flourerede stoffer. Det er stoffer, som vi ikke mener bør være at finde i forbrugerprodukter,” siger Malene Teller Blume.

Coop offentliggjorde sin strategi for kampen mod 12 grupper af kemikalier, der er mistænkt for at være sundheds- eller miljøskadelige i 2015. Kemikaliegrupperne var udvalgt via dialog med førende forskere og NGOer. Siden har Coop arbejdet på at fjerne stofferne i egne varemærker og har samtidig lagt stort pres på leverandører af andre varer for at få fjernet truslen fra de 12 kemikalie-grupper helt fra Coops butikker. Siden strategien blev lanceret har Coop gennemført en lang række forbud og har bl.a. fjernet fluorerede stoffer i varer som mikroovnspopcorn, konserveringsmidlet MI i varer som håndopvask og Bisphenol A i varer som er emballeret i dåser – og altså nu også Bishenol A i låg til glasemballage.

Coop fortsætter med at fjerne stofferne i koncernens andre varemærker og med at presse andre leverandører til at følge Coops eksempel.

Yderligere information: Kvalitetschef Malene Teller Blume, 5159 3134

Her er et historisk overblik over Coops indsatser gennem årene 1975: MINIRISK: Formentlig første allergivenlige mærke i verden. 1991: Forbud mod PVC i alle emballager. 1991: Forbud mod klorblegning af tekstiler og papir i alle Coops egne varemærker. 1994: Forbud mod optisk hvidt og EDTA/NTA i vaskemidler i alle Coops egne varemærker. 1995: Forbud mod allergifremkaldende konserveringsmidler og udvalgte parfumestoffer i alle Coops egne varemærker. 1997: Irma stopper salget af rengøringsmidlet Klorin. 2003: Forbud mod PVC i udvalgte produktgrupper, fx kontorartikler, tekstiler, tasker og sko. 2004: Forbud mod alle stoffer i kosmetik og legetøj, der er under mistanke for at være hormonforstyrrende. 2005: Forbud mod det antibakterielle stof triclosan i alle varer der sælges i Coops butikker. 2005: Forbud mod alle duftstoffer i lys, samt krav om sodtestning af alle lys. 2008: Forbud mod alle stoffer fra EUs liste over særlige skadelige stoffer. Listen er i dag på 169 miljø- og sundhedsskadelige stoffer. 2009: Forbud mod alle skadelige ftalater. Listen er i dag på 16 ftalater. 2010: Forbud mod biocider i forbrugerprodukter. 2012: Ingen brug af nano partikler og mikroplast i personlige plejeprodukter i alle Coops egne varemærker. 2014: Coop stopper salget af sprøjtemidler i alle butikker. 2014: Forbud mod det allergene konserveringsmiddel Methylisothializone (MI) i mærkevarer samt forbud mod 3 særligt allergene parfumestoffer. 2014: Irma stopper salget af skyllemidler. 2014: Forbud mod fluorstoffer i al mad- og bagepapir, der sælges i Coops butikker. 2015: Coop stopper salget af mikroovnspopcorn på grund af de sundhedsskadelige fluorstoffer i emballagen, og dermed er alle emballager i Coops egne varemærker helt fri for fluorstoffer. 2015: Coop introducerer verdens første mikroovnspopcorn uden fluorstoffer. 2016: Coops konservesdåser fra Änglamark, Fakta 365 Økologi og Irma Økologi er fri for det hormonforstyrrende stof BPA og alle andre bisphenoler. 2016: Alle varer der sælges i Coops fysiske butikker er fri for det allergifremkaldende konserveringsmiddel MI, imængder hvor det udgør en risiko for at udvikle ny allergi. 2016: Alle vaskemidler i Coops egne varemærker bærer nu Svanemærket. 2016: Forbud mod hormonforstyrrende UV filtre i solcreme i alle mærkevarer. 2016: Forbud mod fluorstoffer i al tekstil, overtøj og støvler. 2017: Låg på glasemballage i Änglamark, fakta 365, Irma Økologi og Irma Tusindfryd er fri for det hormonforstyrrende stof BPA og alle andre bisphenoler

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Coop og brugsforeningernes driftsresultat for 2023: Lille fremgang men stadig klart utilfredsstillende20.4.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Med et samlet driftsresultat (EBIT før ekstraordinære nedskrivninger) på – 761 mio. kr. mod -1.034 mio. kr. i 2022 blev 2023 et skuffende år for Coop Familien. For Coop Danmark A/S blev driftsresultatet før særlige nedskrivninger på samme niveau som sidste år. EBIT-resultatet blev -717 mio. kr. mod -722 mio. kr. året før. For de selvstændige brugsforeninger var der dog tale om en forbedring. Her blev resultatet efter skat forbedret fra et underskud på 192 mio. kr. til et overskud på 21 mio. kr. Den samlede omsætning for Coop og brugsforeningerne blev fastholdt på samme niveau, 46,6 mia. kr. (ekskl. moms) mod 46,9 mia. kr. året før. Det er på trods af nedlukning af Irma og Coop.dk MAD, hvilket har betydet en omsætningsfremgang på 7 procent for sammenlignelige butikker og tilfredsstillende udvikling i markedsandel. Men det samlede driftsresultat ender alligevel med at blive stærkt utilfredsstillende. Det er påvirket af investeringen i ombygninger, engangsomkostninger til lukning af aktiv

365discount styrker ledelsen med ny salgsdirektør fra konkurrent17.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Kenn Birkebæk er ansat om ny salgsdirektør i 365discount. Det sker som et led i en strategisk tilpasning, hvor Kenns rolle bliver at optimere og effektivisere butiksdriften i kædens butikker på tværs af landet. Kenn Birkebæk bringer næsten ni års erfaring fra Netto med sig, hvor han senest har varetaget rollen som Group Director. Udskiftningen i ledelsen kommer som svar på behovet for en ny profil i takt med ændringer i strategien og organisationen. Kenn Birkebæk tiltræder 1. maj 2024. "Vi er overbeviste om, at Kenns baggrund og erfaring vil være en værdifuld tilføjelse, der kan bidrage til udviklingen af et velfungerende lederteam, der ikke kun leverer resultater, men også trives og føler sig involverede," udtaler Michael Tilsted, kædedirektør i 365discount. Som følge af dette fratræder hidtidig salgsdirektør Jannich Larsen pr. dags dato. ”Jannich har været en vigtig del af vores implementering og har bidraget betydeligt til 365discounts succeser. Vi er taknemmelige for den tid og det

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye