Coop Danmark A/S

Coop skjuler tobakken og stiller borgerforslag om fælles regler

Del

Med Danmarks hidtil mest omfattende indsats for at skjule tobak i butikkerne, forstærker Coop nu kampen for, at vi får den første røgfri generation.

Frem mod 1. juli 2019 vil Coop skjule tobakken i alle sine 1.100 butikker – og i butikkerne i Tyskland. Det er allerede gennemført i Irma, derefter kommer de øvrige butikker i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen og Fakta i løbet af første halvår 2019.

Samtidig indleder Coop en folkelig indsats for at få skabt lovgivning på området. Med et borgerforslag, der i dag sendes til Folketinget, vil Coop samle 50.000 underskrifter for at få politikerne på Christiansborg til at vedtage fælles regler for alle, der sælger tobak. Se mere på gemtobakken.nu

”Selv om vi med vores plan bidrager med det største antal butikker, så vil der fortsat være synlig tobak i flere tusinde andre butikker, primært kiosker, nærbutikker og tankstationer. Dermed risikerer vi blot at flytte salget fra en butik til en anden, og så vil det jo ikke have den effekt på folkesundheden, der er målet. Det undrer mig, at sundhedsministeren ikke kan se det,” siger adm. direktør Peter Høgsted, Coop.

I de kommende dage indleder Coop derfor en kampagne for at gøre opmærksom på, at sundhedsminister Ellen Thrane Nørby, regeringen og Folketinget også bør tage ansvar.

De seneste dage har nærbutikkerne erklæret, at de ikke vil skjule tobakken frivilligt i deres butikker. Det bekræfter det argument, Coop hele tiden har haft: At der skal lovgivning til, hvis det skal have den ønskede effekt. Uden lovgivning vil 5.000 ud af 7.000 tobakssælgende butikker i Danmark fortsat eksponere cigaretter og anden tobak i deres butikker.

”Der er mange gode kræfter, der kan se det fornuftige og indlysende i lovgivning på dette område. Jeg håber også, at sundhedsministeren vælger at støtte op om folkesundheden frem for om tobaksindustrien,” siger Peter Høgsted.

I brevet til sundhedsministeren opfodrer Coop til at fremsætte lovforslag om et udstillingsforbud, som vi kender det fra Norge, Storbritannien og Irland. I alle lande med udstillingsforbud har man netop valgt at lovgive for at sikre en samlet effekt og for ikke at skabe uens markedsvilkår.

Vedhæftet er Coops brev sendt til sundhedsministeren samt borgerforslag.

Nøgleord

Kontakter

Adm. direktør i Coop Peter Høgsted: 5221 3400

Vedhæftede filer

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

5159 4468

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

UNICEF og Irma gør Black Friday til Friday Donation20.11.2018 08:42Pressemeddelelse

Når de fleste på fredag den 23. november er optaget af Black Friday, går Irma den modsatte vej. Sammen med UNICEF har de skabt noget, der kan blive en ny tradition, Friday Donation. Her kan kunderne købe et postkort til 20 kr. De penge går ubeskåret til UNICEFS arbejde for verdens mest udsatte børn. ”Hver gang en af Irmas kunder vælger at donere, kan UNICEF sende otte poser livreddende jordnøddemos til nogle af verdens mest udsatte børn. Otte poser svarer til ca. 3 dages mad til et barn. Vi er taknemmelige for støtten, både fra en kæde som Irma, der har en lang tradition for at udvise ansvarlighed og fra Irmas kunder. Det er overskud, som gør en forskel”, siger Line Grove Hermansen, kommunikationsdirektør for UNICEF Danmark. ”I Irma har vi ikke noget mod, at andre kæder holder Black Friday, men det er langt fra den måde, vi arbejder på. Og det er langt fra den måde vores kunder værdsætter. Derfor er vi glade for at indgå dette samarbejde med UNICEF,” siger direktør Søren Steffensen, Ir

Nyt medlem af Coop Danmarks bestyrelse9.11.2018 12:00Pressemeddelelse

Sofie Irgens bliver nyt medlem af bestyrelsen for Coop Danmark A/S. Hun er i forvejen medlem af bestyrelsen for Coop Amba. Til daglig er hun udviklingsdirektør for KK Wind Solutions. Før da havde hun en 10 år lang karriere i Velux-koncernen. Sofie Irgens er 37 år, uddannet civilingeniør og bor i Brejning ved Vejle. ”Med Sofies indtræden i bestyrelsen får vi tilført en betydelig kompetence inden for digitalisering, som er et af de absolut højest prioriterede områder i Coop de kommende år,” siger bestyrelsesformand Lasse Bolander. ”Jeg glæder mig til at bidrage til udviklingen af Coop Danmark til gavn for medlemmer og butikker. Stærke butikskoncepter, digitalt lederskab og en høj ansvarlighedsprofil er nogle af de områder, jeg vil have fokus på i bestyrelsen,” siger Sofie Irgens. Der er tale om en udvidelse af bestyrelsen, og alle øvrige medlemmer fortsætter som hidtil.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum