Coop Danmark A/S

Coop skærper sine krav til soja

Del

For at bidrage til en bæredygtig produktion af soja, vil Coop Danmark fremover øge andelen af ansvarlig soja i sine egne varemærker.

Det sker med en ny handlingsplan, der omfatter disse produktkrav:

Direkte soja (ingrediens) og indirekte soja (foder) i fødevarer i alle Coops egne varemærker skal være enten 3. parts certificeret eller dens oprindelse skal være godkendt og geografisk verificeret af Coop Gruppen.

Kravet gælder:

  1. Varer hvor soja er den karakteristiske ingrediens, for eksempel sojasauce varer der indeholder 5 % eller mere soja som ingrediens
  1. Varer der indeholder mere end 50 % animalsk(e) ingrediens(er), hvor soja er blevet brugt som foder. Det inkluderer mejeri, æg, kød, fisk og skaldyr. 

Coop accepterer RTRS, Proterra, Donau Soja eller tilsvarende 3. parts certificeringer. Kravet vil blive revideret hvert 2. år, hvor det vil blive undersøgt, om kravet kan skærpes

”Det er et vigtigt og stort skridt i retning mod en mere bæredygtig verden. Det sikrer, at den soja, som vi importerer i vores varer, er produceret ansvarligt og ikke bidrager til afskovning,” siger CSR-direktør i Coop, Signe D. Frese.

Coop er sammen med Dansk Initiativ for Etisk Handel en del af Dansk Alliance for Ansvarlig Soja, hvor andre virksomheder også fremlægger deres handlingsplaner for, hvordan de vil bidrage til, at Danmark kun importerer soja, der er produceret ansvarligt.

”Det er glædeligt, at andre aktører også gør en indsats, fordi det er vanskeligt at stå alene med, da der er tale om global produktion,” siger Signe D. Frese.

De skærpede krav om ansvarlig soja i alle koncernens egne varer er en del af Coops CSR-plan, ”Tid til at handle.”

Yderligere information: CSR-direktør Signe D. Frese, 3091 9246

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

365discount styrker ledelsen med ny salgsdirektør fra konkurrent17.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Kenn Birkebæk er ansat om ny salgsdirektør i 365discount. Det sker som et led i en strategisk tilpasning, hvor Kenns rolle bliver at optimere og effektivisere butiksdriften i kædens butikker på tværs af landet. Kenn Birkebæk bringer næsten ni års erfaring fra Netto med sig, hvor han senest har varetaget rollen som Group Director. Udskiftningen i ledelsen kommer som svar på behovet for en ny profil i takt med ændringer i strategien og organisationen. Kenn Birkebæk tiltræder 1. maj 2024. "Vi er overbeviste om, at Kenns baggrund og erfaring vil være en værdifuld tilføjelse, der kan bidrage til udviklingen af et velfungerende lederteam, der ikke kun leverer resultater, men også trives og føler sig involverede," udtaler Michael Tilsted, kædedirektør i 365discount. Som følge af dette fratræder hidtidig salgsdirektør Jannich Larsen pr. dags dato. ”Jannich har været en vigtig del af vores implementering og har bidraget betydeligt til 365discounts succeser. Vi er taknemmelige for den tid og det

Coop Bank konsoliderer sig med hidtil bedste regnskab10.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Med mere end en 6-dobling af resultatet styrker Coop Bank sin position som et solidt pengeinstitut. Resultatet før skat er steget fra 8,1 mio. kr. i 2022 til 55,2 mio. kr. i 2023. Efter skat er resultatet forbedret fra 6,7 mio. kr. til 41,3 mio. kr. Det er 3. år i træk, at banken, der blev grundlagt i 2013, giver overskud. ”Vi begynder nu at høste gevinsterne af vores investeringer og vores indsats for at tilbyde danskerne en enkel og fair bank med gennemskuelige produkter,” siger bankdirektør Allan Nørholm, Coop Bank. Banken har i 2023 haft en vækst i indlånet på 14 procent, mens udlånet har ligget stabilt. ”Vi har i gennemsnit hævet indlånsrenterne med det samme som udlånsrenterne, og det har tiltrukket en del kunder,” siger Allan Nørholm. Coop Bank giver positiv rente til alle kunder og på alle konti. Uanset om kunderne har samlet alt i Coop Bank eller kun har indlån i banken. Lige nu er satserne: 0,5% for indlån op til 50.000 kr. 1,0% for den del af indlånet der overstiger 50.000 k

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye