Coop skærper kamp mod madspild
29.9.2020 08:59:24 CEST | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse
Siden 2013 har Coop hvert år skærpet kampen for at reducere madspild. Og nu har Coop tilsluttet sig ”Danmark mod madspild” og forpligtiger dermed sig selv til at reducere madspildet med yderligere 50 pct. inden 2030.
For at nå i mål, tager Coop flere midler i brug for, at det mad der ikke bliver solgt, kommer til glæde for flere.
Samarbejdet med Too Good To Go bliver markant udvidet fra knap 500 til ca. 900 butikker, når fakta-kæden om en måned kommer med i Too Good To Go-ordningen, hvor allerede mange Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen og Irma-butikker er med.
Coop var den første dagligvarekoncern i 2016 der tilsluttede ordningen og til dags dato er der allerede reddet over 1 million måltider via To Good To Go.
”De seneste syv år har forandret forbrugernes syn på madspild. Før 2013 drejede de fleste forbrugerhenvendelser sig om for gamle varer. Nu handler det om, at vi kasserer for meget,” siger CSR-direktør i Coop, Signe D. Frese.
”Red Maden”-afdelinger, som er i de fleste Coop-butikker med varer, der bliver solgt til nedsat pris lige inden, de løber på datoen, er blevet et kæmpehit.
”Tidligere oplevede vi meget beskeden interesse for varer, der var ved at blive for gamle. Det er fuldstændig ændret. Forklaringen er formentlig den stærkt stigende klimabevidsthed hos kunderne, hvor vores målinger viser, at det nu er på Top 3 over de vigtigste emner for forbrugerne,” siger Signe Frese.
Over de seneste syv år har Coop taget en lang række andre initiativer for at reducere madspild:
- Samarbejde med Stop Spild Lokalt, hvor der doneres mad, der var til overs i forbindelse med helligdage omkring jul og påske
- Introduktion af mærkningen: ”bedst før/ofte god efter”
- Forarbejdning af bananer der ikke er blevet solgt, til is.
”Men vi er langt fra i mål, og derfor kommer vi til at øge indsatsen yderligere de kommende år for at indfri målet om at reducere med 50 pct. i 2030. Men der er også brug for politisk opbakning, bl.a. i form af enklere regler, mere risikobaserede tilbagetrækninger og én fælles vejledning for donation af fødevarer,” siger Signe Frese, der også er formand for Udvalget for Madspild under Regeringens Klimapartnerskaber for detail.
Det er i dag den officielle Madspildsdag.
Yderligere information: CSR-direktør i Coop Signe D. Frese, 3091 9246
Vedhæftet til fri brug: Foto af Signe D. Frese, undersøgelse fra Coop Analyse fra auguist 2020 om forbrugernes holdning til bl.a. madspild
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Nul moms på frugt og grønt i 365discount de næste 10 søndage24.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gør det igen: Om lidt begynder endnu en momskampagne fra 365discount. Fra på søndag og hver søndag resten af efteråret bliver prisen på frisk frugt og grønt sat ned med 20 procent, svarende til momsen, i 365discounts butikker landet over.
365discount Kalundborg får ny adresse i moderne rammer23.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
365discount flytter fra Elmegade 20 og ind i Aldis tidligere lokaler på Sct. Jørgensbjerg 43. Den nye butik åbner inden for fire måneder og bliver væsentligt forbedret i forhold til den tidligere placering med større salgsareal og moderne rammer.
Børnetøj med datomærkning er landet i butikkerne16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye efterårskollektion fra Coops børnetøjsmærke Friends er nu ude i alle Kvickly og udvalgte SuperBrugsen. En del af kollektionen har datomærkning, der viser tøjets produktionsår. Det gør Coop for at inspirere kunderne til at bruge tøjet længere.
Coop styrker sin PA-indsats med nyoprettet stilling og ændrer i ledelsen af ESG-afdelingen14.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Roland bliver ny ansvarlig for Public Affairs Trine Rubæk Olsen stopper i Coop d.d.
Sol over Gudhjem 2026: Her er årets vindere af Produktprisen og Irma-prisen10.9.2026 09:47:41 CEST | Pressemeddelelse
Fire danske fødevareproducenter løb med årets Produktpris i hver sin kategori, mens Nordic Bio Food, der har udviklet en uhørt god plantebaseret pølse, vandt Irma-prisen. Coop og Nordic Bio Food vil nu samarbejde om at få pølsen på hylderne i Kvickly og SuperBrugsen som en del af det ikoniske Irma-brand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
