Coop Danmark A/S

Coop sætter kurs mod mere bæredygtigt byggeri af butikker

Del
Coop vil reducere sit CO2-forbrug i nybyggeri og ombygninger, så alle nye Coop365 og SuperBrugsen-butikker kan opnå bæredygtighedscertifikat efter DGNB-ordningen.

Når dagligvarekoncernen Coop opfører eller ombygger butikker, skal der være et større fokus på at reducere CO2-aftrykket. Derfor har Coop Ejendomme i et nyt byggeprogram nu oplistet en lang række krav til byggeriet af butikker i kæderne SuperBrugsen og Coop365.

”Coop har et mål at være klimapositiv i 2030, og vi arbejder allerede aktivt på mange fronter med at nedbringe CO2-aftrykket. Det skal vi selvfølgelig også, når vi bygger nyt eller bygger om. Byggebranchen udleder rigtig meget CO2, og med vores nye byggeprogrammer skærper vi nu kravene til os selv og vores samarbejdspartnere for at blive mere bæredygtige,” siger Flemming Møller Hansen, direktør i Coop Ejendomme.

Et af Coop Ejendommes krav er, at alle nye butikker skal kunne bæredygtighedscertificeres efter DGNB-ordningen – et internationalt system til at evaluere, hvor bæredygtigt et byggeri er. Derudover skal alle anvendte komponenter kunne genanvendes og være fri for PVC, materialer og affald skal ikke transporteres længere end nødvendigt og alt byggeaffald og overskydende materialer skal sorteres med henblik på genanvendelse. Alle butikker bliver også energioptimeret og fri for skadelige klimagasser i køleanlæg, og nye Coop365-butikker og SuperBrugsen-butikker opføres fx i en kombination af træ og murværk på facaderne, der sikrer minimalt vedligehold.

Derudover vil Coop etablere folkeskov i et areal tilsvarende det areal, der opnås byggetilladelse til, på et udvalgt sted i den aktuelle kommune eller i en af Coops eksisterende folkeskove.

”Vi har besluttet at være på forkant med de kommende CO2-krav, som vil blive stillet til nybyggeri i fremtiden. Derfor har vi udviklet et byggekoncept til begge butikskæder, hvor vi lægger vægt på et bæredygtigt byggeri med lavt klimaaftryk og gode løsninger, der skaber rammerne for det gode kundemøde,” siger Flemming Møller Hansen.

En aftale i Folketinget betyder, at der fra 2023 indføres CO2-krav til nybyggeri, der er større end 1.000 kvadratmeter, og fra 2025 stilles der CO2-krav til nybyggeri generelt.

Den første bæredygtighedscertificerede butik i Coops nye dagligvarekæde Coop365 kommer til at ligge i Glostrup vest for København, hvor byggeriet skal opnå certifikatet DGNB Guld. Her får butikken fx grønt tag, træfacader, varmegenvinding fra køleanlægget, biodiversitet i beplantning omkring bygningen, lokale regnvandsløsninger og ladestandere til elbiler. Også Coops store projekt Coop Byen, der skal bestå af 1.800 svanemærkede boliger og grønt byområde rundt om hovedsædet i Albertslund, skal opnå DGNB Guld.

Siden 2018 har Coop reduceret C02-udledningen fra driftsaktiviteter med 32 procent. Målet er, at udledningen er reduceret med 75 procent i 2025. I 2030 skal driften være klimapositiv.

Kontakter

Byggeteknisk chef Jesper Thorsgaard, 5162 4908

Billeder

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

365discount styrker ledelsen med ny salgsdirektør fra konkurrent17.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Kenn Birkebæk er ansat om ny salgsdirektør i 365discount. Det sker som et led i en strategisk tilpasning, hvor Kenns rolle bliver at optimere og effektivisere butiksdriften i kædens butikker på tværs af landet. Kenn Birkebæk bringer næsten ni års erfaring fra Netto med sig, hvor han senest har varetaget rollen som Group Director. Udskiftningen i ledelsen kommer som svar på behovet for en ny profil i takt med ændringer i strategien og organisationen. Kenn Birkebæk tiltræder 1. maj 2024. "Vi er overbeviste om, at Kenns baggrund og erfaring vil være en værdifuld tilføjelse, der kan bidrage til udviklingen af et velfungerende lederteam, der ikke kun leverer resultater, men også trives og føler sig involverede," udtaler Michael Tilsted, kædedirektør i 365discount. Som følge af dette fratræder hidtidig salgsdirektør Jannich Larsen pr. dags dato. ”Jannich har været en vigtig del af vores implementering og har bidraget betydeligt til 365discounts succeser. Vi er taknemmelige for den tid og det

Coop Bank konsoliderer sig med hidtil bedste regnskab10.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Med mere end en 6-dobling af resultatet styrker Coop Bank sin position som et solidt pengeinstitut. Resultatet før skat er steget fra 8,1 mio. kr. i 2022 til 55,2 mio. kr. i 2023. Efter skat er resultatet forbedret fra 6,7 mio. kr. til 41,3 mio. kr. Det er 3. år i træk, at banken, der blev grundlagt i 2013, giver overskud. ”Vi begynder nu at høste gevinsterne af vores investeringer og vores indsats for at tilbyde danskerne en enkel og fair bank med gennemskuelige produkter,” siger bankdirektør Allan Nørholm, Coop Bank. Banken har i 2023 haft en vækst i indlånet på 14 procent, mens udlånet har ligget stabilt. ”Vi har i gennemsnit hævet indlånsrenterne med det samme som udlånsrenterne, og det har tiltrukket en del kunder,” siger Allan Nørholm. Coop Bank giver positiv rente til alle kunder og på alle konti. Uanset om kunderne har samlet alt i Coop Bank eller kun har indlån i banken. Lige nu er satserne: 0,5% for indlån op til 50.000 kr. 1,0% for den del af indlånet der overstiger 50.000 k

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye