Coop og OK etablerer 500 ladestandere over hele Danmark
1.10.2021 08:30:00 CEST | OK | Pressemeddelelse
OK, som er Danmarks største tankstationskæde, går med sin hidtil største investering i e-mobilitet sammen med Coop om at skabe Danmarks bedste lade-netværk.
Aftalen betyder, at der i første omgang vil blive etableret 500 ladestandere i forbindelse med SuperBrugsen, Kvickly, Dagli´Brugsen, Fakta og Coop 365 over hele landet.
”Vi er Danmarks førende selskab i at levere drivmidler til personbiler, og vi vil levere det, der til enhver tid efterspørges. Det betyder, at vi i øjeblikket investerer massivt i e-mobilitet både i form af hjemmeladebokse og ladestandere i det offentlige rum. Målet er at skabe det bedste lade-netværk i Danmark, og aftalen med Coop om etablering af ladestandere i både store og mindre byer, er et stort skridt i den retning,” siger Jørgen Wisborg, CEO i OK.
Wisborg påpeger, at løsningen vil basere sig på OK’s prisvindende app:
”Det skal være nemt og bekvemt for kunden. Vores ladestandere er for alle, og som udgangspunkt skal kunden bare downloade vores app, og så er man i gang,” uddyber Jørgen Wisborg.
Aftalen betyder, at Coop får det største ladenetværk i nær tilknytning til dagligvarehandel i Danmark.
”Denne aftale med OK sker for at gøre det nemmere for vores kunder at køre mindre klimabelastende. Aftalen har vi indgået som en del af vores klimastrategi, hvor vi vil være den mest ambitiøse i vores branche. Det gælder for vores egne drift, hvor CO2-udledningen være reduceret med 75 procent i 2025 i forhold til 2018, og i 2030 skal vores drift være klimapositiv. Men det gælder i høj grad også ved at gøre det lettere for vores kunder at nedbringe deres klimabelastning,” siger adm. direktør Kræn Østergård Nielsen, Coop.
For OK er der tale om en investering på et trecifret millionbeløb i lade-infrastruktur ved Coops butikker.
OK har med sine mere end 670 tankstationer landets største netværk af tankstationer i Danmark og bliver nu også det bedst dækkende på landkortet på e-mobilitet. Ladestanderne vil alle kunder kunne benytte. Der er ingen abonnementstvang, kunden skal blot downloade OK´s app og gå i gang.
Nøgleord
Kontakter
Rasmus BoserupKommunikationschef
Tlf:2213 8601rabo@ok.dkBilleder
Information om OK
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab
- OK tæller udover moderselskabet OK også datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Plus.
- OK omfatter mere end 670 tankstationer, mere end 200 vaskehaller samt 76 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK er landsdækkende leverandør af benzin, diesel, e-mobilitet, transportdiesel, fyringsolie, smøremidler, naturgas og elektricitet til både erhverv og private. Desuden leverer OK rådgivning, projektering og installation af varmepumpeløsninger i alle størrelser.
- OK har tre biogasstationer og lægger desuden tankstationer til fire af Everfuels brint-tankanlæg
- Foruden energiprodukter sælger OK mobiltelefoni og forsikringer.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Nu er der åben for tilskud til en varmepumpe: 7.400 boligejere kan få 27.000 kr.4.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Varmepumpepuljen er igen åben og denne gang med 200 mio. kr. til boligejere, der ønsker at skifte det gamle fyr ud med en varmepumpe.
Efter dyr juni starter juli med meget billig strøm2.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hedebølge i store dele af Europa pressede elpriserne op i juni. Nu er billedet vendt og juli starter med masser af timer med strømpriser omkring 0 kr. De lave priser ser ud til at fortsætte i mange dage.
Sommerferie i elbil: Sådan forlænger du rækkevidden og gør turen billigere29.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er nemt at gøre turen i elbil mere effektiv, og det er også en god idé, for selvom sommervarmen hjælper rækkevidden på vej, koster høj hastighed og tung bagage mange kilometer og kroner. Her får du de bedste tips til at få flere kilometer ud af elbilen.
Undgå dyr opladning på kør-selv-ferien i elbil25.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er fortsat store prisforskelle på opladning af elbilen, når du kører på ferie i Europa. Danske bilister skal derfor være opmærksomme, inden turen går sydpå denne sommer. Lidt planlægning kan gøre ferien en hel del billigere.
Hedebølge giver usædvanligt store udsving: Elprisen mere end femdobles i dag23.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Prisforskellen mellem dagens billigste og dagens dyreste time er næsten 5 kr. pr. kWh. Det er meget sjældent, at elprisen svinger så meget inden for et døgn. Årsagen skal især findes i hedebølgen i Europa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
