Coop og Infarm ekspanderer i hele landet
24.2.2022 14:30:00 CET | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse
Infarm, som er en hurtigt voksende kryddderurteproducent med globale aktiviteter, og Coop Danmark, som er et af de største supermarkeder i Danmark, har annonceret en ny samarbejdsaftale med alle butikker i Coop-kæden i hele landet. Udover Irmas butikker i København, hvor Infarms friske varer har været på hylderne siden 2019, vil alle de fem Coop-ejede kæder i form af Kvickly, Fakta/Coop365discount, SuperBrugsen og Dagli'Brugsen sælge Infarms bæredygtige krydderurter fra sommeren 2022.
“Vi er meget glade for at fortsætte og udvide det succesfulde samarbejde med Coop Danmark, siden starten i 2019 med Irmas butikker i København. Nu er tiden kommet til næste trin. Vi ser frem til Infarms vækst sammen med Coop og til at levere vores lokalt dyrkede friske krydderurter til alle 1.000 butikker som en del af Coops fem varemærker på tværs af Danmark. De danske forbrugere kan glæde sig til grønne lækkerier, for vores varer sælges året rundt”, forklarer Daniel Kats, Executive Vice President Sales for Infarm.
“I en verden med stigende befolkningstal og voksende behov for flere fødevarer, er det interessant at se, hvad der kan opnås med nye dyrkningsmetoder”, siger Thomas Møller-Larsen, kategorigruppechef hos Coop.
“Irma har i dag et par års erfaring med Infarm og vi er klar til at se på, hvordan konceptet kan udbredes til andre dele af landet end København,” forklarer Thomas Møller-Larsen.
Fra sommeren 2022 kan de danske forbrugere vælge mellem en lang række af Infarms krydderurter såsom rosmarin, timian, koriander, salvie mfl. Der kommer også nye produkter såsom estragon og kørvel. Infarms nye potter kommer som noget helt nyt på det danske marked.
Samarbejdet med Coop vil udvide Infarms butiksnet med 1.000 nye butikker i hele Danmark og de større byer i København, Ålborg, Århus og Odense. Infarms produkter dyrkes direkte i butikkerne, i integrerede vertikale farme, som kun har brug for et areal på 2 m², eller leveres fra Infarms center i Greve.
Infarms dyrkningscenter er på over 6.500 m² og beregnet til dyrkning med stor kapacitet. Infarms modulstrategi som vertikal producent gør, at man er i stand til at etablere cloud-forbundne dyrkningsenheder og starte produktion på kort tid. Den datadreven og vertikale strategi, med en kombination af big data, IoT, og cloud-baseret dataanalyse samt hurtig vækst på globalt niveau gør virksomheden i stand til at opfylde behovet i hele detailkæden og samtidig have stor nok fleksibilitet og reaktionsevne til at kunne tilpasse sig detailbutikkernes udvikling og til ikke at blive påvirket af klimaforandring, sæsonskift og problemer i forsyningskæden. Infarm har i Danmark el-certifikat baseret på en oprindelsesgaranti med 100 % vindenergi.
---------
Om Infarm
Infarm blev grundlagt i 2013 og er verdens hurtigst voksende virksomhed inden for vertikalt landbrug. Partnerskaber med mere end 30 af verdens førende detailkæder i 11 lande i Nordamerika, Asien og Europa betyder, at Infarms friske råvarer er tilgængelige i mere end 1850 butikker verden over. I 2030 planlægger Infarm at udvide til 20 lande på disse tre kontinenter og til Mellemøsten. Virksomhedens produktkatalog rummer mere end 75 planter såsom urter, bladgrønt, salater, mikrogrønt og svampe, og vil snart omfatte jordbær, peberfrugt, cherrytomater og ærter. Virksomhedens modulære vertikale farme er yderst effektive og i stand til at dyrke mere end 500.000 planter årligt på kun 40 m2 gulvareal. Ud over at bruge 95 % mindre jord, kræver Infarm 95 % mindre vand end traditionelle landbrugsmetoder og bruger ingen kemiske pesticider. Indtil videre har Infarm sparet mere end 136 millioner liter vand, mere end 180.000 m2 jord og næsten tre millioner madkilometer med sine produktionsmetoder. Infarm har opstillet en videnskabsbaseret målsætning om at blive CO2-neutrale via The Science Based Targets-initiativet. Infarms driftsenheder er indlejret i et holdingselskab, Infarm Indoor Urban Farming B.V., som er registreret i Holland. Du kan finde flere oplysninger på www.infarm.com.
OmCoop Danmark
Coop Danmark A/S er Danmarks førende dagligvarevirksomhed. Ejes af mere end 1,9 mio. medlemmer. Coop driver butikskæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, fakta, Coop365discount, Irma, onlinebutikkerne Coop.dk MAD og Coop.dk Shopping. Coop Danmark har en samlet omsætning på ca. 42 milliarder kroner og i alt 40.000 medarbejdere. Medlemmer er med til at træffe beslutninger både lokalt og i Landsrådet, som er det øverste beslutningsorgan.
Billeder
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Danmarks største supermarkedskæde åbner ny konceptbutik i København28.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et år efter lanceringen af SuperBrugsen og Kvicklys nye strategi MOD2028 leverer kæderne deres bedste resultater i flere år, og med et stærkt momentum tager man nu næste skridt. Det sker, når SuperBrugsen åbner en ny konceptbutik i København, hvor man samtidig lancerer SuperBrugsen og Kvicklys nye fælles brandunivers, der sætter retningen for, hvad kæderne vil være for danskerne.
Coop tester datomærkning af tøj19.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan får man danskerne til at bruge deres tøj så længe som muligt i stedet for at smide ud og købe nyt? Når Coop lancerer sin nye efterårskollektion fra børnemærket Friends til september, tester Coop, om datomærkning af tøj kan inspirere kunderne til at holde liv i kludene lidt længere.
365discount sætter priserne ned på flere varer12.5.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En uge efter at 365discount kom med markante prisfald på omkring 100 af de mest populære varer, kommer i dag yderligere en ny række prisfald i kæden. Omkring 50 varer mere er fra i dag sat ned til ny fast lav pris. Det sker for at kæden kan fastholde sin position, hvor kunderne kan være trygge om, at de altid får meget konkurrencedygtige priser – ikke bare på tilbudsvarerne, men på de normale priser. De nye faste lave priser kommer efter en lang periode hvor andelen af varer, der bliver solgt på tilbud, er steget markant og hvor prisforskellen mellem tilbudspris og normalpris har ramt et niveau, der ikke er set hidtil. Det gør 365discount op med. Det begyndte i februar med prisfald på mælk og mejerivarer. I sidste uge kom andet trin med prisfald på en lang række andre varer, blandt andet kød, brød, pasta og bleer. Og i dag kommer det tredje trin med prisfald på bl.a. mel, sukker og pålæg. ”Den seneste uge har vi oplevet stor vækst i salget af de varer, vi satte ned, så vi må konkludere
Finalister til Produktprisen og Irmaprisen 2026 er fundet6.5.2026 14:20:19 CEST | Pressemeddelelse
63 spændende, lokale produkter fra hele landet er reduceret til 12, der nu skal dyste om Produktprisen 2026 i kategorierne Mad, Konfekture, Drikke og Innovation. Ved smagningen smagte og udvalgte dommerne samtidig seks produkter, der for anden gang skal dyste om Irmaprisen, og dermed en plads på hylderne i udvalgte SuperBrugsen og Kvickly-butikker
Coop indleder hidtil største fremstød for danske og lokale varer5.5.2026 13:22:03 CEST | Pressemeddelelse
Inviterer mindre producenter til leverandørdag 24. juni
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
