Coop og ENIGMA vil have danskerne til at tale sammen
6.5.2019 06:00:00 CEST | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse

Inden længe vil mange Coop-butikker over hele Danmark lægge hus til samtaler om andet end aftensmaden og mælkeprisen. Med initiativet Danmark taler sammen vil andelsfællesskabet Coop og ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation – sætte strøm til den lokale dialog og få danskerne til at tale mere sammen om, hvad der betyder noget for dem. Derfor inviterer parterne inden for til en samtalemenu for både børn og voksne, som fastlægges lokalt, og som sættes i spil hen over en gryderet, så aftensmaden er på plads, og dialogen kan flyde.
”Aldrig har så mange levet alene, og aldrig har en så stor del af vores kontakt med omverdenen foregået via en skærm samtidig med, at vi bruger mindre tid på at lave mad. Vi tror på, at samtalen betyder noget, og vi vil have Danmark til at tale sammen igen på tværs af alder, etnicitet og sociale skel – og hvorfor ikke gøre det i vores butikker over en gryde mad? Alle mennesker skal handle, og alle skal spise, så vi har valgt dagligvarebutikken som ramme,” siger Lasse Bolander, som er formand for Coop.
Han understreger, at der ikke er noget nyt i, at dagligvarebutikken danner ramme om den type initiativer. I brugsbevægelsens mere end 150-årige historie har butikken altid været et samlingssted for lokalsamfundet og et sted, der bød på mere end dagligvarer. Ofte vil en lokal mediepartner indgå i arrangementet, så dialogen kan fortsættes efter mødet.
Jane Sandberg, som er direktør for ENIGMA – er medinitiativtager og har også en klar vision for projektet: ”Vi skal bringe borgerne i Danmark sammen igen. I dag skal der noget til, før vi tager os tid til at sætte os ned og tale sammen med folk, vi ikke kender, eller har et særligt formål med at mødes med. Men når vi sætter os sammen over et måltid mad og en ganske let styret dialog, bliver det pludselig meget lettere at tale med en fremmed – og samtale må jo være udgangspunktet for enhver relation,” siger hun.
”På et kommunikationsmuseum arbejder vi hver dag for at fremme den gode kommunikation, og med Danmark taler sammen tager vi et vigtigt skridt for at invitere til samtaler i hele landet. Butiksbestyrelserne vælger i dialog med det lokale medie hvilke emner, de vil sætte på menuen, og vi bistår med vores samtalemenu med en ramme om samtalen, som vi ved, hjælper snakken på gled,” forklarer Jane Sandberg.
Sådan foregår det
De enkelte butiksbestyrelser står selv for arrangementet, og indtil videre har 20 butikker valgt at invitere borgerne inden for i uge 20 og uge 41. Arrangementet foregår i butikken i åbningstiden, varer halvanden time og man melder sig til i sin lokale butik. Butikken kan vælge at opkræve et mindre gebyr til at dække madudgifter, men det vil blive holdt på et minimum.
Se hvor der er Danmark taler sammen-arrangementer i uge 20:
https://coop-medlemsite.s1.umbraco.io/danmark-taler-sammen/
For flere oplysninger, kontakt:
Uddannelseschef Carsten Lindgren, Coop, tlf. 2775 7535
Museumsdirektør Jane Sandberg, Enigma, tlf. 2167 2819
Billeder
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Danmarks største supermarkedskæde åbner ny konceptbutik i København28.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et år efter lanceringen af SuperBrugsen og Kvicklys nye strategi MOD2028 leverer kæderne deres bedste resultater i flere år, og med et stærkt momentum tager man nu næste skridt. Det sker, når SuperBrugsen åbner en ny konceptbutik i København, hvor man samtidig lancerer SuperBrugsen og Kvicklys nye fælles brandunivers, der sætter retningen for, hvad kæderne vil være for danskerne.
Coop tester datomærkning af tøj19.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan får man danskerne til at bruge deres tøj så længe som muligt i stedet for at smide ud og købe nyt? Når Coop lancerer sin nye efterårskollektion fra børnemærket Friends til september, tester Coop, om datomærkning af tøj kan inspirere kunderne til at holde liv i kludene lidt længere.
365discount sætter priserne ned på flere varer12.5.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En uge efter at 365discount kom med markante prisfald på omkring 100 af de mest populære varer, kommer i dag yderligere en ny række prisfald i kæden. Omkring 50 varer mere er fra i dag sat ned til ny fast lav pris. Det sker for at kæden kan fastholde sin position, hvor kunderne kan være trygge om, at de altid får meget konkurrencedygtige priser – ikke bare på tilbudsvarerne, men på de normale priser. De nye faste lave priser kommer efter en lang periode hvor andelen af varer, der bliver solgt på tilbud, er steget markant og hvor prisforskellen mellem tilbudspris og normalpris har ramt et niveau, der ikke er set hidtil. Det gør 365discount op med. Det begyndte i februar med prisfald på mælk og mejerivarer. I sidste uge kom andet trin med prisfald på en lang række andre varer, blandt andet kød, brød, pasta og bleer. Og i dag kommer det tredje trin med prisfald på bl.a. mel, sukker og pålæg. ”Den seneste uge har vi oplevet stor vækst i salget af de varer, vi satte ned, så vi må konkludere
Finalister til Produktprisen og Irmaprisen 2026 er fundet6.5.2026 14:20:19 CEST | Pressemeddelelse
63 spændende, lokale produkter fra hele landet er reduceret til 12, der nu skal dyste om Produktprisen 2026 i kategorierne Mad, Konfekture, Drikke og Innovation. Ved smagningen smagte og udvalgte dommerne samtidig seks produkter, der for anden gang skal dyste om Irmaprisen, og dermed en plads på hylderne i udvalgte SuperBrugsen og Kvickly-butikker
Coop indleder hidtil største fremstød for danske og lokale varer5.5.2026 13:22:03 CEST | Pressemeddelelse
Inviterer mindre producenter til leverandørdag 24. juni
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

