Coop Danmark A/S

Coop og Danmarks Naturfredningsforening går sammen i kamp for mere økologi

Del
Danskerne køber især økologi for at undgå pesticidrester i maden. Derfor sætter Danmarks Naturfredningsforening og Coop nu fokus på økologi som det sprøjtefrie alternativ til traditionelle fødevarer

Der skal færre pesticider i vores mad! Det mener ikke blot et flertal af de danske forbrugere - men også Coop og Danmarks Naturfredningsforening.

De gør nu fælles front mod pesticiderne i hele oktober og omdøber måneden til Øktober. Formålet er at få flere økologiske varer på hylderne og øge den økologiske produktion.

Tre ud af fire danskere køber i forvejen økologi. Og den vigtigste årsag er, at de vil undgå pesticidrester i deres mad. Det viser en ny undersøgelse fra Coop Analyse.

Økologi er det oplagte valg

“Der er en stigende bevidsthed om indholdet i det, vi putter i munden, og hvad det betyder for vores følelse af velvære. Samtidig søger flere mod det naturlige og transparente, og så er økologien et oplagt valg for rigtig mange kunder," forklarer Thomas Roland, der er CSR-chef i Coop.

"Det er rigtig godt, at danskerne køber så meget økologi. For det gavner både naturen og miljøet," siger Rikke Lundsgaard, der er landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

"Vi arbejder for, at Danmark skal blive 100 procent økologisk. Og det sker jo kun, hvis flere danskere vælger den økologiske vare, når de står nede i supermarkedet," fortsætter hun.

Kendte kvinder vil købe mere økologi

For at inspirere danskerne til at købe mere økologi har Danmarks Naturfredningsforening allieret sig med tre kendte kvinder: Sanger og konferencier Annette Heick, den tidligere topsvømmer Lotte Friis og håndboldspiller Ann Grethe Nørgaard.

De har hver især sat et mål for, hvor meget økologi de vil købe i løbet af Øktober. Danskerne kan melde sig på hold med den kendte, hvis øko-mål passer bedst med deres eget. Så er de med i konkurrencen om tre gange en måneds forbrug af økologi.

De kendte kvinder dyster samtidig om, hvem der får flest medspillere på deres øko-hold.

Derudover vil der være et ekstraordinært stort fokus på økologi i Coops butikker: Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Irma og Fakta, bl.a. med mange tilbud.

Læs mere på Øktober.dk

Yderligere information

Coop: Thomas Roland, CSR-chef, 30 91 92 42

Danmarks Naturfredningsforening: Michael Ohmsen, Presserådgiver, 26 36 15 31

Nøgleord

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Coop og brugsforeningernes driftsresultat for 2023: Lille fremgang men stadig klart utilfredsstillende20.4.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Med et samlet driftsresultat (EBIT før ekstraordinære nedskrivninger) på – 761 mio. kr. mod -1.034 mio. kr. i 2022 blev 2023 et skuffende år for Coop Familien. For Coop Danmark A/S blev driftsresultatet før særlige nedskrivninger på samme niveau som sidste år. EBIT-resultatet blev -717 mio. kr. mod -722 mio. kr. året før. For de selvstændige brugsforeninger var der dog tale om en forbedring. Her blev resultatet efter skat forbedret fra et underskud på 192 mio. kr. til et overskud på 21 mio. kr. Den samlede omsætning for Coop og brugsforeningerne blev fastholdt på samme niveau, 46,6 mia. kr. (ekskl. moms) mod 46,9 mia. kr. året før. Det er på trods af nedlukning af Irma og Coop.dk MAD, hvilket har betydet en omsætningsfremgang på 7 procent for sammenlignelige butikker og tilfredsstillende udvikling i markedsandel. Men det samlede driftsresultat ender alligevel med at blive stærkt utilfredsstillende. Det er påvirket af investeringen i ombygninger, engangsomkostninger til lukning af aktiv

365discount styrker ledelsen med ny salgsdirektør fra konkurrent17.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Kenn Birkebæk er ansat om ny salgsdirektør i 365discount. Det sker som et led i en strategisk tilpasning, hvor Kenns rolle bliver at optimere og effektivisere butiksdriften i kædens butikker på tværs af landet. Kenn Birkebæk bringer næsten ni års erfaring fra Netto med sig, hvor han senest har varetaget rollen som Group Director. Udskiftningen i ledelsen kommer som svar på behovet for en ny profil i takt med ændringer i strategien og organisationen. Kenn Birkebæk tiltræder 1. maj 2024. "Vi er overbeviste om, at Kenns baggrund og erfaring vil være en værdifuld tilføjelse, der kan bidrage til udviklingen af et velfungerende lederteam, der ikke kun leverer resultater, men også trives og føler sig involverede," udtaler Michael Tilsted, kædedirektør i 365discount. Som følge af dette fratræder hidtidig salgsdirektør Jannich Larsen pr. dags dato. ”Jannich har været en vigtig del af vores implementering og har bidraget betydeligt til 365discounts succeser. Vi er taknemmelige for den tid og det

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye