Coop laver landsdækkende indsamling til Røde Kors ferielejre
29.6.2020 04:00:00 CEST | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse
Alle har brug for ferie og et pusterum fra hverdagen. Men for en stor gruppe udsatte børn i Danmark, er ferie ikke en del af sommerens planer. Familierne har hverken råd eller overskud til de ferieoplevelser, vi andre kan glæde os til, og børnene får derfor ikke den tiltrængte pause fra hverdagens problemer.
Derfor indleder Coop nu en landsdækkende indsamling i ca. 1000 butikker i SuperBrugsen, Kvickly, Fakta og Dagli´Brugsen til fordel for Dansk Røde Kors´ sommerlejre for sårbare familier.
”Sommerlejrene er lyspunkter for disse familier, men Coronakrisen har gjort det vanskeligere og dyrere for os at afholde lejrene i år, p.g.a. mange af de nye sikkerhedskrav. Støtten fra Coops kunder hjælper os med at sende familier på ferielejr til sommer, og det er vi meget taknemmelige for,” siger Marie-Louise Gotholdt, chef for national afdeling i Røde Kors.
Røde Kors’ ferielejre har eksisteret i 15 år og byder hvert år sårbare familier velkomne i perioden fra juli til og med efterårsferien. Lejrene giver et vigtigt pusterum til familierne, og for børnene betyder det også fællesskaber, aktiviteter og gode ferieminder, som deres familier ellers ikke har mulighed for at give dem.
”Indsamlingen er en fortsættelse af vores tætte samarbejde med Røde Kors, hvor vi i fællesskab rækker ud til danskerne, så vi sammen kan hjælpe både nødlidende rundt omkring i verden og danskere i hele landet, som er ramt af livet,” siger CSR-direktør i Coop, Signe D. Frese.
For bare 172 kr. kan et barn komme på ferielejr i et døgn og nu kan alle danskere være med til at støtte.
Indsamlingen sker fra 29. juni og frem til 9. august.
Måden man kan støtte på, er for første gang 100 procent elektronisk. I butikkerne møder man papstandere med information om, hvordan kunderne kan vælge at donere på tre forskellige måder:
- Scan & Betal på 50 kr.
- SMS på enten 50 eller 100 kr.
- Mobilepay med valgfrit beløb.
Derudover vil de 1,8 million Coop-medlemmer også møde indsamlingen henover sommeren i både Coop App’en og i medlemsmails.
Yderligere information:
CSR-direktør i Coop, Signe D. Frese, 3091 9246
Kommunikationskonsulent i Røde Kors, Julie Bergstrand-Christensen, 3117 3960 / juber@rodekors.dk
Vedhæftede filer
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Fakta Tyskland indgår aftale med Stop Spild Lokalt om afhentning af overskudsmad6.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Samarbejdet handler om at sikre, at så mange egnede overskudsvarer som muligt fra Faktas tre butikker syd for grænsen kommer videre til mennesker, der kan få glæde af dem.
Nul moms på frugt og grønt i 365discount de næste 10 søndage24.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gør det igen: Om lidt begynder endnu en momskampagne fra 365discount. Fra på søndag og hver søndag resten af efteråret bliver prisen på frisk frugt og grønt sat ned med 20 procent, svarende til momsen, i 365discounts butikker landet over.
365discount Kalundborg får ny adresse i moderne rammer23.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
365discount flytter fra Elmegade 20 og ind i Aldis tidligere lokaler på Sct. Jørgensbjerg 43. Den nye butik åbner inden for fire måneder og bliver væsentligt forbedret i forhold til den tidligere placering med større salgsareal og moderne rammer.
Børnetøj med datomærkning er landet i butikkerne16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye efterårskollektion fra Coops børnetøjsmærke Friends er nu ude i alle Kvickly og udvalgte SuperBrugsen. En del af kollektionen har datomærkning, der viser tøjets produktionsår. Det gør Coop for at inspirere kunderne til at bruge tøjet længere.
Coop styrker sin PA-indsats med nyoprettet stilling og ændrer i ledelsen af ESG-afdelingen14.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Roland bliver ny ansvarlig for Public Affairs Trine Rubæk Olsen stopper i Coop d.d.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
