Coop Danmark A/S

Coop klar med næste bølge af prisfald

12.9.2023 08:59:37 CEST | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse

Del

I dag - tirsdag den 12. september - og ugen efter den 19. september sænker Coop, Kvickly/SuperBrugsen, priserne på 163 forskellige varer.

Det er dermed den anden bølge af prisfald efter Inflationskrisen.

Den første var prisfald på mælk den 13. og 20. juni på henholdsvis Arla og Thise-produkter, ca. 80 i alt.

Coop forventer, at der snart kommer en 3. bølge.

”Vi har lige nu forhandlinger med de fleste af vores leverandører. Hos mange møder vi forståelse for kravet om lavere priser efter, at energiomkostningerne er faldet. Men vi må også erkende, at der er nogle, der mener, at de kan fastholde deres høje indkøbspriser,” siger kategoridirektør Jeff Salter.

”Det vil vi ikke acceptere. Vores kunder har en hel forståelig forventning om lavere priser efter Inflationskrisen. Derfor er leverandørerne generelt nødt til at sænke deres priser, så vi kan fortsætte prisfaldene over for vores kunder,” siger Jeff Salter.

De aktuelle prisfald kommer efter, at Coop at i sidste måned introducerede prisprogrammet ”Discountmatch”, hvor 500 varer hver uge matches op mod de tre førende discountkæder.

Yderligere information: Kategoridirektør Jeff Salter, 2163 9091

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Coop søger medarbejdere til Færøerne16.1.2026 11:30:00 CET | Pressemeddelelse

At arbejde i Coop Familien har flere muligheder, end mange tror. Det betyder f.eks. også karrieremuligheder på Færøerne og Grønland, hvor der begge steder er store selvstændige brugsforeninger, der er en del af Coop. Siden 1. juli 2025 har Claus Lundberg været direktør for den færøske brugsforening, Føroya Keypssamtøka (FK). Han kom fra jobbet som uddeler i Brugsen Tirstrup, som han havde haft de seneste 16 år. ”Det er på alle niveauer en fantastisk oplevelse. Selvfølgelig er der den enestående natur, men ikke mindst er der flinke mennesker. Stemningen er generelt mere venlig og mindre hektisk heroppe. Og så står vi midt i en forretningsmæssig særdeles spændende udvikling, hvor vi er i gang med en transformation, der skal sikre brugsforeningen for fremtiden. Så der er tale om både en professionel og privat kæmpe oplevelse,” siger Claus Lundberg. FK består af fem selvstændige brugsforeninger med i alt 6 butikker. Forrige år gik den velkonsoliderede Fredensborg Brugsforening ind og inves

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye