Coop Danmark A/S

Coop indgår stor energi-aftale

Del

Coop har indgået en samarbejdsaftale til 60 millioner kr. over to år med LTECH A/S.

Det sker som et led i Coops energiprogram, der har til mål at reducere det samlede energiforbrug med 20 procent i 2020 (i forhold til 2016).

Coop bruger CTS - Central tilstandskontrol og styring - til at fjernstyre og overvåge ventilations- og varmeanlæg. I dag har man mange forskellige CTS platforme som ikke snakker sammen. Når projektet er færdigt, vil alt være samlet på én platform.

Formålet er, at alle eksisterende tekniske anlæg bliver optimeret og opbygget så ensartet som muligt, for derved at opnå den mest optimale energistyring og driftmæssige bestykning af de tekniske anlæg.

Coops tekniske chef, Michael Gram Møller:

 ”Med den nye CTS aftale, får vi i teknisk afdeling nu mulighed for at ensrette og opbygge et samlet teknisk styresystem på tværs af butikskoncepter. Dette giver os en unik mulighed for at yde en hurtig og målrettet teknisk service til vores butikker fra centralt hold, inden butikkerne selv opdager at deres anlæg er fejlramte”. Dette kommer også til at bidrage med en besparelse på drift og vedligeholdelses budgettet, da vi vil kunne sende den rigtige mand første gang.”

LTECH A/S’ salgschef, Kenn Thorleif Nielsen:

“Gennem hele fasen har Coops måde at fortolke deres vision til den kommende drømmeløsning, været en fantastisk rejse for os i LTECH A/S.

Nu er vi sammen om projektet de næste år, og LTECH A/S er utrolig stolte over at skulle levere landets største og absolut mest innovative løsning på én og samme platform. Vi glæder os til rejsen.

Levering af Tridium N4 og dens Analytics der implementeres, som 24/7 kommer til at overvåge nogle specifikke ting, så Coop meget enkelt kan målrette deres indsats på den kommende platform, som kommer til at rumme alle Coop’s butikker i Danmark.

Integrationen til SAP og Dalux FM, bliver alle nogle af de delelementer, der kontinuerligt skal sikre succesen langt ud i fremtiden”.

Yderligere information: Projektleder i Coop, Thomas Falk, 5159 3208

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

4386 4468

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Halvårsregnskab fra Coop Bank14.9.2018 13:15pressemeddelelse

Coop Bank har for første halvår 2018 opnået et resultat som forventet. Antallet af kunder er vokset med 16 procent, og banken havde pr. 30. juni 122.000 kunder. Det rentebærende udlån er siden årsskiftet øget med 15 procent til 887 millioner kr. Resultatet er en fremgang fra –19,8 millioner kr. efter skat i den tilsvarende periode 2017 til -13 millioner kr. i år. ”Vi er overordnet set tilfredse med udviklingen i årets første seks måneder. Vi kan konstatere en konstant høj interesse for vores produkter på grund af de lave omkostninger, den gode rente og høje gennemsigtighed,” siger adm. direktør Allan Nørholm, Coop Bank. Forbrugerrådet Tænk Penge kårede i april for andet år i træk Coop Bank som nr. 1, når det gælder forbrugslån. Det er CoopLån 20+ som er kåret som ”Bedst i Test” i en sammenligning af forbrugslån på 40.000 kr. i konkurrence med 21 andre pengeinstitutter og finansieringsselskaber. Coop Bank er for de 1,7 million medlemmer af Coop, der kan anvende banken via internet og te

Fakta klar med første bio-bærepose10.9.2018 07:57pressemeddelelse

Som den første landsdækkende kæde i Danmark tilbyder Fakta fra 10. september sine kunder en klimavenlig og genanvendelig bærepose. Den nye pose er plantebaseret, lavet af biobaseret PE (polyethylen baseret på sukkerør) modsat normale poser, der er baseret på olie, altså fossile ressourcer. Poserne er lavet af et fornybart materiale, og planterne har optaget CO2, imens de voksede, og derfor er poserne klimavenlige. Den plantebaserede polyethylen kommer fra sukkerrør, der er produceret under ordentlige forhold. Fakta vil fortsat også sælge den almindelige bærepose, der er 80 procent genanvendelig. Men den nye biopose sælges til samme pris, som den almindelige, 2,75 kr. ”Vi vil gerne gøre det lettere for vores kunder at være mere klimavenlige, når de handler i Fakta, uden at det skal koste dem ekstra. Vi ved, at omtanke for miljø og klima spiller en stadig større rolle for kunderne,” siger konst. kædedirektør John Hornbech Christensen, Fakta. Fakta har gennem det seneste år styrket sin po

Økologisk æbleproduktion crowfundede sig til 1,4 million kroner på seks timer14.8.2018 12:55pressemeddelelse

Bare seks timer efter, at Coop Crowdfunding havde udbudt projektet om flere økologiske æbler fra Fejø, var der rejst 1,4 millioner kroner. Pengene kommer fra 128 private investorer, der gerne vil støtte den økologiske produktion og samtidig have et udbytte på 3,25 procent i rente. Æbleproducent Laust Spandet Jensen er meget overrasket over, at det gik så hurtigt. ”Jeg fatter ikke, at der er så mange, der er interesseret. Men det er jo nok fordi, at Fejø æbler er rimelig kendt, og det der med at omlægge til økologi, det er noget, folk gerne vil,” siger Laust Spandet Jensen. Med den nye kapital kan Laust Spandet Jensen tilplante yderligere 8,5 ha jord til med æbletræer, der skal drives økologisk. I dag er der korn og raps på markerne. Der går ca. 5 år før æblerne er i butikkerne. Nicolai Jæpelt, der er projektleder ved Coop Crowdfunding, har aldrig set et projekt blive tegnet så hurtigt før. ”Det rammer en nerve, det der med at man kan støtte økologien, selv købe de æbler, der kommer ud

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum