Coop Danmark A/S

Coop i fuld gang med ny strategi efter hårdt 2022

Del

Med et samlet årsresultat på -628 mio. kr. mod +585 mio. kr. i 2021 blev 2022 det dårligste år nogensinde for Coop Danmark Koncernen og de selvstændige brugsforeninger

Den samlede omsætning blev 46,9 mia. kr. (ekskl. moms), hvilket er knap 2 procent højere end året før (2021: 46,0 mia. kr.).

De tre primære årsager til resultatet er:

  1. Historisk store offensive investeringer til i) Danmarks nye kæde, 365discount, og ii) den nye IT-platform Coop One.
    1. Der er investeret 750 mio. kr. i pris-, konverterings- og udrulningsomkostninger i forbindelse med etableringen af 250 nye 365discount-butikker og medfølgende lukning af Fakta. Fakta A/S realiserede et årsresultat på -651 mio. kr.
    2. På milliard-investeringenden nye SAP-platform, Coop One, er de sidste vareområder blevet rullet ud i 2022, og systemet fungerer og vil give betydelige gevinster de kommende år.
  2. En faldende forbrugertillid som følge af høj inflation og krigen i Ukraine har medført en markant ændring i kundernes indkøbsvaner, så der er blevet købt mindre og billigere, hvilket har ramt hele markedet og specielt Coops supermarkeder.
  3. Samtidig er det ikke lykkes at få de mange prisforhøjelser fra leverandørerne hjem i fuldt omfang på forbrugerpriserne, hvorfor der er realiseret en væsentlig lavere avance.

”Det er et utilfredsstillende resultat, som kommer efter en række gode år. Men 2022 var samtidig året, hvor vi accelererede investeringerne i vores strategi, Fremtidens Coop, der vil transformere Coop og sikre et enkelt, effektivt og vindende Coop med færre men stærkere kæder,” siger bestyrelsesformand Lasse Bolander.

Fremtidens Coop

Finansieringen af strategien – der over de kommende år omfatter investeringer på ca. fire milliarder kr.  – er på plads. Det sker dels af egne midler via anvendelse af noget af Coops store opsparing i ejendomme, dels via aftale med Coops banker siden 2017.

”Strategien er en vækststrategi og vil tilsikre Coop en stærk markedsposition med tre unikke kæder:

  • Coop, Danmarks førende og bæredygtige supermarked med det bedste fra Irma, Kvickly og SuperBrugsen
  • 365discount, Danmarks grønne discountkæde
  • Brugsen, Danmarks mest lokale nærbutik

Med denne enklere struktur, hvor vi går fra otte til tre kæder, bliver vi klarere over for kunderne og sikrer lavere omkostninger for os selv,” siger adm. direktør Kræn Østergård Nielsen.

Han glæder sig over en særdeles stærk kommerciel start for 365discount.

”Vi har haft en vækst i sammenlignelige butikker på 18 procent i 365 i 2022 - langt over discountmarkedet som helhed. Med sejre og topplaceringer i en lang række pris-test, kan vi konstatere, at vi har fået et langt bedre pris-image, hvilket er afgørende i discount. Så vi har et godt udgangspunkt for næste fase, hvor målet er at forsætte den høje vækst i vores omsætning og markedsandel i discount med vores grønne kæde,” siger Kræn Østergård Nielsen.

Forventninger til 2023

”Med store investeringer i de tre kæder, med en topmoderne IT-platform udrullet til alle vareområder og butikker, de stærkeste egne varemærker og en offensiv satsning på ansvarlighed vil vi i de kommende år blive endnu mere attraktive for kunderne, og dermed igen vokse og vinde markedsandele,” siger Kræn Østergård Nielsen.

2023 ventes at blive bedre end 2022, men fortsat mærkbart præget af den lave forbrugertillid.

Ved udgangen af 2022 havde Coop 1.977.986 medlemmer.  Coop og de selvstændige brugsforeninger bød 42.174 nye medlemmer velkommen i 2022.

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Brugsen butik nummer 100 åbnet18.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Danmarks største kæde af lokale nærbutikker har nu konverteret butik nummer 100 fra Dagli´Brugsen til Brugsen. Det er sket i Brylle på Fyn. Over de kommende 15 måneder vil yderligere 170 butikker bliver bygget om til Brugsen. Dermed vil alle kædens 270 butikker være moderniseret med fælles navn ved udgangen af 2026. ”Kunderne tager rigtig godt imod de moderniserede butikker. Samtidig vækker det både stolthed og glæde blandt vores mange erfarne medarbejdere, når Brugsen navnet vender tilbage på butikkernes facader. Det betyder samtidig at vi igen kan sige; Vi mødes i Brugsen,” siger kædedirektør Torben B. Andersen, Brugsen. Kæden er især stærk i mindre samfund, hvor det ofte er byens sidste butik. Men i løbet af seneste to år har Brugsen også forbedret sin position i det centrale København efter overtagelse af 12 tidligere Irma-butikker. 11 ud af 12 af butikkerne har i dag en større omsætning end da de var Irma-butikker. Den 3. oktober åbner Brugsen en helt ny butik på Hellerup Station,

Vinderne af Produktprisen og Irma-Prisen 2025 er fundet4.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Sol over Gudhjem har, sammen med Kvickly og SuperBrugsen, igen sat dansk madiværksætteri i centrum med kåringen af vinderne i Produktprisen og den nye Irma-Prisen 2025, hvor vinderen nu kan se frem til at indgå i Irma-vareserien. Den spændende finale fandt sted på Coops hovedkontor i Albertslund, hvor lokale producenter med fokus på innovation, kvalitet og smag inden for kategorierne MAD, DRIKKE, KONFEKTURE og INNOVATION blev hyldet.

Invitation til pressen: Finalen i produktprisen og Irma-prisen på Coops hovedkontor i Albertslund28.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Den 3. september skal fem kyndige dommere finde dette års vindere af Produktprisen samt en vinder af den nye Irma-pris, som afholdes i samarbejde mellem Danmarks største kokkekonkurrence, Sol over Gudhjem og Kvickly og SuperBrugsen. For 12. år i træk kårer vi landets bedste, lokale produkter fra knap 100 passionerede gastronomer i kategorierne Mad, Drikke og Konfekture, samt årets innovative produkt, der hylder produkter med et fremtidigt potentiale. Et ekspertpanel bestående af nogle af Danmarks mest anerkendte kokke og fagfolk vil smage og vurdere alle tilmeldte produkter ud fra kvalitet, innovation og lokal historie. Hundredvis af produkter er smagt, og dommerne har nu udvalgt tre produkter i hver kategori, som nu skal dyste om titlen som vinder af Produktprisen 2025 på scenen på Coop Danmarks hovedkontor i Albertslund. Et nyt ben i Produktprisen: Irma-prisen Som noget nyt i år, er det nu også muligt at vinde Irma prisen. Vinderen af denne pris får mulighed for at få en plads på hyl

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye