Coop Danmark A/S

Coop gør det nemmere at være lokal producent

25.3.2019 05:30:00 CET | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse

Del
Premiere på nyt samarbejde i Roskilde: Mål: Flere lokale varer i butikkerne

Det skal være nemmere for kunderne at finde varer fra deres eget lokalområde i deres SuperBrugs, Dagli´Brugs, Kvickly eller Irma.

Derfor går Coop nu i samarbejde med den nye online markedsplads Råhandel.

Det betyder, at lokale producenter fremover kan køre varerne ud til et lokalt opsamlingssted, hvorfra de så bliver distribueret ud til butikkerne.

Dette gør, at Coop får lokale varer ud i butikken og, at producenterne får frigivet tid til at komme ud i butikkerne og snakke med kunderne, fortælle deres historie og lade kunderne smage på deres varer.

”Der er en stadig voksende interesse for særlige varer fra kundernes nærområde. Men hidtil har det været besværligt for både producenter og butikker, og det har begrænset udbuddet. Med samarbejdet med Råhandel forventer vi et gennembrud, der vil åbne mange nye muligheder og dramatisk udvide udvalget af lokale varer i vores butikker,” siger Hanna Schaldemose, ansvarlig for lokale varer i Coop.

Hos Råhandel er man ikke tvivl om vigtigheden af en fødevareindustri, hvor lokale støtter hinanden, og hvor relationer og gennemsigtighed er nøgleord.

”Det handler første og fremmest om, at når man handler lokale varer, så støtter man lokalsamfundet. Man ved, hvor gården ligger, man kender dem med hænderne i jorden,” siger Solveig Felbo, grundlægger af Råhandel.

Der er premiere i Roskildeområdet, hvor de første 7 butikker allerede er med. Flere er på vej, og i løbet af den kommende måned forventes, at yderligere 15 butikker i København kommer med. Herefter er hensigten, at det skal brede sig til andre områder i landet.

Vareudbuddet spænder fra Biodynamisk mel fra Østagergård, Mjød og cider fra Snorremark, økologisk Gedeost fra Jystrup, kraut og kimchi fra Kattinge, rødbedeketchup, sennep øleddiker fra Herslev Grønvirke og meget mere. Når sæsonen begynder, vil der komme de sprødeste økologiske asparges og mange andre friske grøntsager fra Svanholm.

I butikkerne finder man varerne i afdelingen ”Her fra Egnen”, hvor der vil være fokus på producenten og deres historie og den kommer til at være synlig sammen med varen.

Yderligere information:

Råhandel: Solveig Felbo, 2869 6554 / solveig@raahandel.dk

Coop: Hanna Schaldemose, 5159 3542 / hanna.schaldemose@coop.dk

Butikkerne i Roskilde-området er:

  • Irma Roskilde
  • SuperBrugsen Roskilde Algade,
  • SuperBrugsen Hvalsø
  • Dagli´Brugsen Osted
  • Dagli´Brugsen Lejre
  • Dagli´Brugsen Jystrup
  • Kvickly Hyrdehøj

Billeder

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Danmarks største supermarkedskæde åbner ny konceptbutik i København28.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Et år efter lanceringen af SuperBrugsen og Kvicklys nye strategi MOD2028 leverer kæderne deres bedste resultater i flere år, og med et stærkt momentum tager man nu næste skridt. Det sker, når SuperBrugsen åbner en ny konceptbutik i København, hvor man samtidig lancerer SuperBrugsen og Kvicklys nye fælles brandunivers, der sætter retningen for, hvad kæderne vil være for danskerne.

365discount sætter priserne ned på flere varer12.5.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse

En uge efter at 365discount kom med markante prisfald på omkring 100 af de mest populære varer, kommer i dag yderligere en ny række prisfald i kæden. Omkring 50 varer mere er fra i dag sat ned til ny fast lav pris. Det sker for at kæden kan fastholde sin position, hvor kunderne kan være trygge om, at de altid får meget konkurrencedygtige priser – ikke bare på tilbudsvarerne, men på de normale priser. De nye faste lave priser kommer efter en lang periode hvor andelen af varer, der bliver solgt på tilbud, er steget markant og hvor prisforskellen mellem tilbudspris og normalpris har ramt et niveau, der ikke er set hidtil. Det gør 365discount op med. Det begyndte i februar med prisfald på mælk og mejerivarer. I sidste uge kom andet trin med prisfald på en lang række andre varer, blandt andet kød, brød, pasta og bleer. Og i dag kommer det tredje trin med prisfald på bl.a. mel, sukker og pålæg. ”Den seneste uge har vi oplevet stor vækst i salget af de varer, vi satte ned, så vi må konkludere

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye