Coop forstærker software-selskab med internationale kapaciteter
20.4.2021 10:54:19 CEST | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse

Grundlæggeren af den globale softwarevirksomhed Umbraco, Niels Hartvig, og, Marc Fischli, partner i verdens førende virksomhed inden for detailhandelsanalyser og -viden, dunnhumby, træder ind i bestyrelsen for Lobyco A/S.
Lobyco er Coops softwareselskab, som blev stiftet i september 2020. Ambitionen er at skabe et globalt softwareselskab, hvor man i øjeblikket sælger den teknologi, der ligger bag Danmarks mest populære app, Coop Appen.
”Med Niels og Marc i bestyrelsen har vi fået to internationale kapaciteter, med viden og erfaring i, hvordan man henholdsvis skalerer danskudviklet teknologi globalt og i, hvordan detailkæder over hele verden opererer,” siger bestyrelsesformand for Lobyco, adm. direktør Kræn Østergaard Nielsen.
Lobyco er præget af stor interesse for digitale kundeoplevelser, som er kernen i Coop Appen.
I december indgik Lobyco en partneraftale med en af Islands største detailhandlere, Samkaup, der indebærer, at Lobyco skal levere en digital platform, der skal hjælpe Samkaup med digitalisering af deres loyalitetsprogram og tilbyde deres kunder digitale værktøjer, der gør det nemmere, sjovere og billigere at handle ind.
I øjeblikket er der forhandlinger med flere aktører om store aftaler, som forventes afsluttet inden for nærmeste fremtid.
”Den teknologi vi har udviklet til Coop Appen, er unik, og interessen for den kolossal fra kæder fra hele verden. Vi er med ved bordet, når verdens største detailhandelsvirksomheder vælger deres digitale loyalitetsplatform,” siger adm. direktør Jan Madsen, Lobyco.
Lobyco er officiel Microsoft ISV Partner.
Umbraco er en dansk software-virksomhed, grundlagt i 1999 af Niels Hartvig, som har udviklet er en open source Content Management System-platform, som i dag er installeret over 730.000 steder i verden.
”Det er meget tilfredsstillende at hjælpe unik dansk software ud i verden. Jeg ser stort potentiale i Lobyco, og glæder mig til at kunne bidrage på virksomhedens rejse ud i verden,” siger Niels Hartvig.
dunnhumby er et London-baseret analyse- og rådgivningsfirma for mange af verdens førende detailhandelskæder. I Danmark har de et tæt samarbejde med Coop.
”Behovet for at få effektive, digitale kommunikationskanaler til kunderne er enormt hos kæder i alle brancher i det meste af verden. Lobyco har dokumenteret deres kompetence og derfor er potentialet stort,” siger Marc Fischli, dunnhumby.
Han og Niels Hartvig er trådt ind i bestyrelsen, der ud over dem består af Coops teknologidirektør Morten Holm og adm. direktør Kræn Østergaard Nielsen.
Yderligere information: Adm. direktør Jan Madsen, Lobyco, 0045 5159 3838
Billeder
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Nul moms på frugt og grønt i 365discount de næste 10 søndage24.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gør det igen: Om lidt begynder endnu en momskampagne fra 365discount. Fra på søndag og hver søndag resten af efteråret bliver prisen på frisk frugt og grønt sat ned med 20 procent, svarende til momsen, i 365discounts butikker landet over.
365discount Kalundborg får ny adresse i moderne rammer23.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
365discount flytter fra Elmegade 20 og ind i Aldis tidligere lokaler på Sct. Jørgensbjerg 43. Den nye butik åbner inden for fire måneder og bliver væsentligt forbedret i forhold til den tidligere placering med større salgsareal og moderne rammer.
Børnetøj med datomærkning er landet i butikkerne16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye efterårskollektion fra Coops børnetøjsmærke Friends er nu ude i alle Kvickly og udvalgte SuperBrugsen. En del af kollektionen har datomærkning, der viser tøjets produktionsår. Det gør Coop for at inspirere kunderne til at bruge tøjet længere.
Coop styrker sin PA-indsats med nyoprettet stilling og ændrer i ledelsen af ESG-afdelingen14.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Roland bliver ny ansvarlig for Public Affairs Trine Rubæk Olsen stopper i Coop d.d.
Sol over Gudhjem 2026: Her er årets vindere af Produktprisen og Irma-prisen10.9.2026 09:47:41 CEST | Pressemeddelelse
Fire danske fødevareproducenter løb med årets Produktpris i hver sin kategori, mens Nordic Bio Food, der har udviklet en uhørt god plantebaseret pølse, vandt Irma-prisen. Coop og Nordic Bio Food vil nu samarbejde om at få pølsen på hylderne i Kvickly og SuperBrugsen som en del af det ikoniske Irma-brand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


