Coop donerer mad til udsatte familier i 80 byer
18.12.2018 07:15:00 CET | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse
Omkring 15.000 familier over hele Danmark kan få hjælp til en bedre jul.
Sammen med lokale ildsjæle fra foreningen Stop Spild Lokalt vil Kvickly og SuperBrugsen i over 80 byer donere julemad om aftenen den 23. december.
Det er fødevarer, der ikke er blevet solgt inden lukketid, som typisk er kl. 21, og som er for gamle, når butikkerne igen åbner den 27. december.
Sidste år var der premiere på samarbejdet med Stop Spild Lokalt og Coop. Det resulterede i en donation påca. 80 tons mad lillejuleaften, som op mod 14.000 husstande fik gavn af.
”Vi arbejder hele tiden på at nedsætte vores madspild og blive bedre til at forudse danskernes indkøbsadfærd – også i julen. Men vi ved, at vi aldrig står med helt tomme hylder ved lukketid. Så er vi glade for, at vi kan hjælpe nogen, der trænger til en håndsrækning, på denne måde,” siger kædedirektør Jesper K. Andersen, SuperBrugsen.
Foreningen Stop Spild Lokalt er stiftet for to år siden af den dengang kun 17-årige Rasmus Erichsen. Da han sidste år indgik aftalen med Coop, havde han organiseret 2100 frivillige over hele landet. De afhentede varerne i Kvickly og SuperBrugsen lige efter lukketid 23. december og stod så for udlevering, som foregår fra lokale steder. Foreningen annoncerer lokalt, hvor dette foregår.
”Vi har frivillige over hele landet, der vælger at bruge deres lillejuleaften på at hjælpe andre. Da jeg startede Stop Spild Lokalt var det fordi jeg oplevede, at mange mennesker ikke har penge nok til mad i hverdagen. Og i juletiden er det bare endnu vigtigere at hjælpe, så meget vi kan, fordi der netop er rigtig mange, som ikke har mad på bordet eller gaver under træet juleaften,” siger Rasmus Erichsen, der selv afhenter mad I SuperBrugsen i Korsør lillejuleaften, som senere deles ud ved ”Oasen”, hvor Stop Spild Lokalt holder til.
”Stop Spild Lokalt er en god samarbejdspartner for os, når det gælder donation af mad. Det at de er så bredt tilstede over hele landet gør, at vi kan støtte lokalt i de områder, hvor vi har butikker. Det betyder meget for os, at støtte de nærmiljøer, vi er en del af. Samtidig undgår vi at køre langt rundt med varerne og belaste klimaet,” siger Signe D. Frese, der er CSR-direktør i Coop.
Udover Kvickly og SuperBrugsen deltager nogle af de butikker i Irma og Fakta, som ikke holder åbent i juledagene, også.
Yderligere information:
Signe D. Frese, CSR-direktør i Coop, 3091 9246, Signe.frese@coop.dk
Rasmus Erichsen, 71 13 05 40, stopspildlokalt@gmail.com
Fakta: Både Kvickly’er, SuperBrugser samt de Irma og Fakta-butikker, der holder helligdagslukket, donerer i år mad til Stop Spild Lokalt. Maden hentes af frivillige, der derefter gennemgår maden og udleverer den på lokale udleveringssteder For information om uddelingssteder samt behov for frivillige, gå ind på Stop Spild Lokalt på Facebook. Stop Spild Lokalt er til stede i 104 byer fordelt over hele landet.
Tal for 2017: - 14.000 mennesker modtog mad fra Coops butikker lillejuleaften - 80 tons mad blev doneret - Over 130 Coop-butikker medvirkede - 2100 frivillige fra Stop Spild Lokalt var involveret
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Fakta Tyskland indgår aftale med Stop Spild Lokalt om afhentning af overskudsmad6.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Samarbejdet handler om at sikre, at så mange egnede overskudsvarer som muligt fra Faktas tre butikker syd for grænsen kommer videre til mennesker, der kan få glæde af dem.
Nul moms på frugt og grønt i 365discount de næste 10 søndage24.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gør det igen: Om lidt begynder endnu en momskampagne fra 365discount. Fra på søndag og hver søndag resten af efteråret bliver prisen på frisk frugt og grønt sat ned med 20 procent, svarende til momsen, i 365discounts butikker landet over.
365discount Kalundborg får ny adresse i moderne rammer23.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
365discount flytter fra Elmegade 20 og ind i Aldis tidligere lokaler på Sct. Jørgensbjerg 43. Den nye butik åbner inden for fire måneder og bliver væsentligt forbedret i forhold til den tidligere placering med større salgsareal og moderne rammer.
Børnetøj med datomærkning er landet i butikkerne16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye efterårskollektion fra Coops børnetøjsmærke Friends er nu ude i alle Kvickly og udvalgte SuperBrugsen. En del af kollektionen har datomærkning, der viser tøjets produktionsår. Det gør Coop for at inspirere kunderne til at bruge tøjet længere.
Coop styrker sin PA-indsats med nyoprettet stilling og ændrer i ledelsen af ESG-afdelingen14.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Roland bliver ny ansvarlig for Public Affairs Trine Rubæk Olsen stopper i Coop d.d.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
