Coop bygger ny bæredygtig butik i Glostrup
9.2.2021 09:00:00 CET | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse

Hvissinge Torv i Glostrup vest for København kommer til at danne ramme om den første bæredygtige butik i Coops nye dagligvarekæde Coop365. Det står fast, efter at Coop og Årstiderne Arkitekter i den forgangne uge vandt Glostrup Kommunes licitationsrunde.
Der bliver plantet grønt på taget og lavet lokale regnvandsløsninger. Der bliver opstillet ladestandere til elbiler, og der bliver gjort ekstra god plads til både cykler og ladcykler, fortæller ejendomschef i Coop, Flemming Møller Hansen.
”Vi har tænkt bæredygtighed 365 grader rundt om butikken. Ikke kun i valget af materialer og energiløsninger, men også hvordan man skiller den ad igen, den dag – om mange år – når man ikke skal brug bygningen mere,” siger Flemming Møller Hansen.
Butikkens træfacader skaber et overdækket torv, hvor man kan have sæsonvarer og sælge blomster og lignende. Men det vil også være et sted, hvor man møder sine naboer, når man er ude for at købe ind.
Glostrups Borgmester, John Engelhardt (V), ser frem til, at der åbner en ny forretning i Hvissinge:
”Jeg er glad for den nye butik. Det er godt for Hvissinge, som i det hele taget er inde i en rigtig positiv udvikling. Ved at inddrage borgerne i udviklingen har vi skabt nogle rammer, der har gjort det attraktivt for en stor virksomhed som Coop at investere i området. Og Coops projekt ser rigtig spændende ud. Det er samtidig et signal til alle bygherrer om, at fremtiden er bæredygtig,” siger Glostrups borgmester John Engelhardt (V).
Butikken er udviklet med hjælp fra Årstiderne Arkitekter, hvor kreativ leder Kiri Hedegaard mener, at byggeriet udstikker den nye retning for bæredygtigt byggeri indenfor detailhandlen.
”Konceptet for Coop365 er den bæredygtige tankegang, hvor design, materialer og det sociale aspekt er grundstenene. Beplantning, belægninger, afledning af regnvand, støj, lysdesign mv. er indtænkt i bygningen, som derfor fremstår som en bæredygtig helhed,” siger Kiri Hedegaard.
Byggeriet skal opnå den anerkendte internationale standard for bæredygtighed DGNB Guld Certificeret, og er en del af Coops mål om at blive klimapositive i 2030. Den nye Coop 365 i Glostrup forventes at være klar til at slå dørene op i starten af 2022.
Kontakter
Ejendomschef i Coop Flemming Møller Hansen (via Lars Aarup): 3091 9266
Borgmester Glostrup Kommune John Engelhardt (via Christian Mahrt): 6167 3025
Billeder
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
SuperBrugsen og Kvickly udfolder årets julekalender fra DR med samlekort i alle 280 butikker20.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 30. oktober kan man samle kort fra DR’s julekalender, Den Store Julefortælling, i alle SuperBrugsen og Kvickly. Kortene sættes i et album, som koster 40 kr. – og som man får gratis, hvis man køber for 250 kr. i sin lokale butik den 1. november.
Fakta Tyskland indgår aftale med Stop Spild Lokalt om afhentning af overskudsmad6.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Samarbejdet handler om at sikre, at så mange egnede overskudsvarer som muligt fra Faktas tre butikker syd for grænsen kommer videre til mennesker, der kan få glæde af dem.
Nul moms på frugt og grønt i 365discount de næste 10 søndage24.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gør det igen: Om lidt begynder endnu en momskampagne fra 365discount. Fra på søndag og hver søndag resten af efteråret bliver prisen på frisk frugt og grønt sat ned med 20 procent, svarende til momsen, i 365discounts butikker landet over.
365discount Kalundborg får ny adresse i moderne rammer23.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
365discount flytter fra Elmegade 20 og ind i Aldis tidligere lokaler på Sct. Jørgensbjerg 43. Den nye butik åbner inden for fire måneder og bliver væsentligt forbedret i forhold til den tidligere placering med større salgsareal og moderne rammer.
Børnetøj med datomærkning er landet i butikkerne16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye efterårskollektion fra Coops børnetøjsmærke Friends er nu ude i alle Kvickly og udvalgte SuperBrugsen. En del af kollektionen har datomærkning, der viser tøjets produktionsår. Det gør Coop for at inspirere kunderne til at bruge tøjet længere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

