Coop Danmark A/S

Coop åbner egen skole for bagere og slagtere

Del

Ny reform forhindrer mange unge i at få uddannelse. Det gør Coop op med. Etablerer ny Madskole for fremtidens slagtere og bagere

Med en helt ny type uddannelse, vil Coop årligt uddanne cirka 100 unge til slagtere og bagere.

Uddannelsen, Coop Madskolen, skal løse to udfordringer:

1. Mange butikker kommer til at mangle faguddannede slagtere og bagere, og der er behov for mindst 100 nye bager- og slagtersvende alene i Coops butikker i år.

2. Mange unge kan i dag ikke få en uddannelse, fordi deres karakterer er for lave. Erhvervsskolereformen, der trådte i kraft sidste år, kræver, at de unge skal have mindst 02 i dansk og matematik for at komme ind på erhvervsskolen og efterfølgende blive uddannet som slagter eller bager. Ny undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed viser, at det koster samfundet op til 15 mia. kr. med de mange unge, der hverken får uddannelse eller job.

”Vores strategi for de kommende år er at løfte madkvaliteten og madkultur i Danmark. Til det har vi brug for talentfulde og dygtige slagtere og bagere i Kvickly, SuperBrugsen og Irma,” siger koncerndirektør Lene Groth, Coop.

”Der sker i disse år en akademisering af håndværker-uddannelserne, som har de to alvorlige konsekvenser, at en meget stor del af en generation af unge ikke får en uddannelse, samtidig med, at vi har brug for de dygtigste fagfolk. Med Coop Madskolen vil vi gøre op med dette,” siger Lene Groth.

”Det er skandaløst, at en stor del af de unge med kloge hænder og med potentiale til en stærk faglighed forhindres adgang til erhvervsuddannelserne på grund af regler om boglige karakterer. Vi tror på, at madtalent ikke afspejles i deres karakterer i dansk og matematik. Og vi ved, at der findes masser af engagement og talent hos de unge både med og uden karakteren 02,” siger teamchef Morten Lynge Lauridsen, der er ansvarlig for projektet i Coop.

”Eleverne, der bor sammen på skolen, får løn under uddannelsen, de lærer deres fag fra bunden, får garanti for praktikplads efterfølgende og har særdeles gode muligheder for en tryg fremtid,” siger Morten Lynge Lauridsen.

Selve rekrutteringen til uddannelsen bryder også med alt, hvad man hidtil har set på dette område. De unge skal ikke selv sende en ansøgning. Deres forældre eller andre kan indstille dem til Coop, der herefter headhunter de indstillede.    

Coop, der driver 1200 butikker i kæderne i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Fakta og Irma, er en af Danmarks største elev-uddannelser med over 1000 elever under uddannelse. Koncernen forventer i år at ansætte ca. 400 elever.

Coop Madskolen henvender sig til elever, der afslutter enten 9. eller 10. klasse i 2016.

Den nye uddannelse, som gennemføres i samarbejde med ZBC i Roskilde, vil blive præsenteret den kommende uge ved DM i Skills i Messe C i Fredericia, hvor der ventes ca. 68.000 folkeskoleelever og forældre

Yderligere information: Teamchef Morten Lynge Lauridsen, Coop, 5221 3823

Sådan nomineres man til Coop Madskolen

Send en sms til 1400 med teksten: ”Coop HR” efterfulgt af navn og nummer på den, man vil nominere. Fx Coop HR Peter Petersen 12345678. Man kan også nominere på  http://kenderduen.dk/.

Coop bruger alene den nomineredes navn og telefonnummer til at ringe den nominerede op vedrørende kampagnen. Coop informerer samtidig den nominerede om, hvor vi har hans eller hendes telefonnummer fra.

 

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

4386 4468

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

SuperBrugsen får ny kædedirektør8.11.2017 15:00pressemeddelelse

Formatdirektør Mikkel Banke Karlsson, SuperBrugsen, er udnævnt til konceptdirektør i Coop. Som hans afløser er udpeget Jesper K. Andersen, der i dag er formatdirektør for Dagli´- og LokalBrugsen. Mikkel Banke Karlsson, 43 år, kommer til at spå i spidsen for udviklingen af butikskoncepter, der skal sikre størst mulig synergi i Coop. Han har været formatdirektør i SuperBrugsen siden 2016, og var før da salgs- og sortimentsdirektør for kæden. Jesper K. Andersen, 46 år, har været formatdirektør for Dagli´- og LokalBrugsen siden 2013, og har haft en lang karriere i Coop, som bl.a. salgschef i SuperBrugsen, salgsdirektør og varehusdirektør i Kvickly. En ny formatdirektør for Dagli´- og Lokalbrugsen ventes udpeget inden årsskiftet. Jesper K. Andersen og Mikkel Banke Karlsson begynder i deres nye funktion 1. januar 2018. Yderligere information: Mikkel Banke Karlsson, 5221 3612 Jesper K. Andersen, 5159 3605

Irma indleder partnerskab med Mødrehjælpen2.11.2017 12:32pressemeddelelse

Fremover går Irmas pantdonation ubeskåret til Mødrehjælpen, der har en helt særlig plads hos Irmas medlemmer. Derfor faldt valget på Mødrehjælpen og dens støtte til udsatte familier, da medlemmerne fik mandat til at vælge ny modtager af Irmas pantdonation. Alle familier kan komme i en sårbar situation, men det er langt fra alle, der har nogen at række ud til, når krisen kradser eller tilværelsen slår knuder. Og det kan få alvorlige konsekvenser, hvis forældre ikke får hjælp til at komme på fode igen og dermed skabe en tryg ramme for deres børn. Derfor indgår Irma nu et nyt partnerskab med Mødrehjælpen, hvor blandt andet Irmas pantdonation fremover går til udsatte børn og familier. Alle børn fortjener en god barndom Samarbejdet mellem Irma og Mødrehjælpen sker efter, at Irmas medlemmer på Irmas madmesse i foråret blev kunne vælge, hvilken organisation pantdonationen skal støtte. Valget faldt på Mødrehjælpen, der med donationen giver flere forældre mulighed for at skabe en tryg ramme o

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum