DEAS

COO til DEAS Asset Management

Del
Michael Brogaard Rønnelund (nyudnævnt COO) og Benny Buchardt Andersen (CEO), DEAS Asset Management
Michael Brogaard Rønnelund (nyudnævnt COO) og Benny Buchardt Andersen (CEO), DEAS Asset Management

Michael Brogaard Rønnelund er per 1. juni 2020 udnævnt til COO (Chief Operating Officer) i DEAS Asset Management A/S. Der er tale om en nyoprettet stilling, der rummer det samlede operationelle ansvar for leverancerne til selskabets kunder.

”Vi løfter stadig flere og stadig mere komplicerede opgaver for vores kunder. Derfor samler vi nu det overordnede ansvar for vores leverancer hos Michael, der samtidig bliver overordnet ansvarlig for de mandater, som vores kunder har tildelt os,” siger Benny Buchardt Andersen, CEO i DEAS Asset Management A/S, der rummer DEAS-koncernens asset management-aktiviteter.

DEAS Asset Management blev i 2018 styrket strategisk med købet af Nordea Ejendomme og en lang række specialiserede profiler er blevet del af teamet. Med tiltrædelsen af en COO professionaliseres organisationen yderligere til glæde for kunderne.

”Michael er den helt rigtige til opgaven, da han har en dyb indsigt i forretningen og lang erfaring med at eksekvere strategier og få dem ud at leve,” siger Benny Buchardt Andersen.

Michael Brogaard Rønnelund har siden februar 2019 været Head of Asset Management i selskabet og leder teamet af asset managers, der gennemfører ejendomsinvesteringer for kunderne, optimerer porteføljerne og leverer skræddersyet rapportering.

”Det er en super spændende opgave. Vores kunder skal til enhver tid opleve os som en værdiskabende samarbejdspartner med fokus på helheden. Vi skal sikre kunderne en høj kvalitet, både i de enkelte opgaver og i den samlede leverance,” siger Michael Brogaard Rønnelund.

DEAS Asset Management forvalter i dag en portefølje på cirka 30 mia. kr. for 15 danske og udenlandske investorer og er specialiserede inden for kontor og lager samt boligejendomme. Kunderne tilbydes ydelser og kompetencer inden for investment management, asset management og development.

For mere information

Benny Buchardt Andersen, CEO i DEAS Asset Management A/S, mobil 23 38 34 76.

Kort om DEAS Asset Management A/S

DEAS Asset Management A/S rummer DEAS-koncernens asset management-aktiviteter. Selskabet tilbyder asset services, herunder porteføljerådgivning, risikoanalyse, forvaltning mv. for danske og internationale institutionelle investorer, fonde og familieejede selskaber. Fokus er på såvel porteføljer som enkelte ejendomme/projekter inden for erhverv, logisk/lager og bolig. DEAS Asset Management A/S er et 100%-ejet datterselskab af DEAS Holding A/S.

Billeder

Michael Brogaard Rønnelund (nyudnævnt COO) og Benny Buchardt Andersen (CEO), DEAS Asset Management
Michael Brogaard Rønnelund (nyudnævnt COO) og Benny Buchardt Andersen (CEO), DEAS Asset Management
Download
Michael Brogaard Rønnelund
Michael Brogaard Rønnelund
Download

Information om DEAS

DEAS
Dirch Passers Alle 76
2000 Frederiksberg, Danmark

+45 70 30 20 20http://www.deasgroup.com

Følg pressemeddelelser fra DEAS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DEAS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye