Kon-Text

ConvaTec Infusion Care præsenterer flot 3. kvartalsresultat og udvider i Danmark.

Del

Det seneste kvartalsregnskab fra ConvaTec viser en stigning i omsætningen på 28% i produktkategorien ”Infusion Care” målt på globalt niveau. Infusion Care kategorien bidrager dermed signifikant til væksten i ConvaTecs samlede globale omsætning, som var på 3,1 mia. kr. i 3. kvartal. I reelle tal er det en stigning i omsætningen i Infusion Care kategorien på 120,9 mio. kr. (fra 439,2 til 560,1 mio. kr.) sammenlignet med 3. kvartal sidste år.

Infusionssæt fra ConvaTec
Infusionssæt fra ConvaTec

Dansk forretningsenhed tager føringen.

Netop Infusion Care kategorien varetages af den danske ConvaTec forretningsenhed med base i Osted og Høje Taastrup, som således kan bryste sig af at repræsentere det forretningsområde, ud af ConvaTecs 4 globale forretningsområder, med størst vækst i 3. kvartal.

Stigende behov for fuldautomatisk insulintilførsel.

Infusion Care afdelingen i Danmark udvikler, producerer og sælger infusionssæt indenfor subkutan infusionsteknologien, og er de eneste på markedet med et fuldautomatisk infusionssæt.

Teknologien betyder, at man ved blot et tryk på en knap, automatisk får indført en fin, tynd kanyle under huden, hvorigennem medicinen bliver leveret via en slange, der er tilkoblet en pumpe.

En brugervenlig løsning, som især diabetes1, men også Parkinson’s patienter har fået øjnene op for. Den giver større egenkontrol med behandlingen og en mere stabil og korrekt dosering, hvilket for diabetikere medvirker til mindre udsving i blodsukkeret, som er en fordel for patientens almene sundhedstilstand.

På verdensplan er markedet i stigning. Antallet af diabetes1 patienter stiger med 3% årligt* samtidig med at behovet generelt for ”tilførsel af medicin vha. pumpe” stiger med 8% årligt. *

En udvikling, der især drives af diabetes1 patienters stigende ønske om at få så optimal en insulindosering som muligt.

En stærk markedsposition

På globalt niveau hjælper ConvaTec Infusion Care ca. 1 mio. diabetes1 patienter med deres insulinbehandling, og virksomheden sætter sig således tungt på markedet for infusionssæt. En position, som President og COO for Infusion Care, John Magnus Lindskog blandt andet tilskriver virksomhedens fokus på innovation, produktkvalitet, brugervenlighed og -sikkerhed men også på valget af forretningsstrategi.

”Vi er stolte over vores resultater og vores stærke position på markedet. Det viser blandt andet, at vores ihærdige indsats igennem mange år på at skabe og bibeholde stærke og langsigtede forretningsrelationer med de vigtige internationale MedTech firmaer på markedet, har båret frugt”, udtaler John Magnus Lindskog, President og COO for Infusion Care.

Et sofistikeret marked med nye muligheder.

Markedet for subkutan infusionsteknologi produkter bliver i fremtiden yderligere sofistikeret i takt med, at især diabetes1 patienter efterspørger mere individuelt tilpassede og optimerede behandlingsformer.

Et behov som ConvaTec har tænkt sig at adressere i deres fremtidige forretningsplaner.

”Markedet kræver, at vi konstant har patienten i fokus og formår at produktudvikle vores løsninger ikke kun til de eksisterende sygdomsgrupper men også til nye, hvor ConvaTecs infusionssæt kan hjælpe med til at øge sikkerheden ifm. behandlingen og dermed højne den generelle livskvalitet for patienten”, udtaler John Magnus Lindskog, President og COO for Infusion Care.

Organisationen udvides.

For at imødekomme den stigende efterspørgsel og understøtte de fremtidige forretningsplaner, har ConvaTec det seneste års tid udvidet medarbejderstaben. I september i år blev der dog for trangt i domicilet i Osted, og virksomheden flyttede derfor hovedkontoret med administrationen til nye lokaler i Høje Taastrup. Det giver plads til nyt produktionsudstyr i Osted og til den udvidede medarbejderstab i administrationen i Høje Taastrup. ConvaTec er stadig på udkig efter flere dygtige folk, som kan hjælpe med til at sikre den eksisterende markedsposition og fremtidige vækst.

Om ConvaTec

ConvaTec er en global producent af medicotekniske produkter med ledende markedspositioner indenfor stomipleje, sårbehandling, kontinens, intensivbehandling og subkutan infusionsterapi. Vores produkter giver en række kliniske og økonomiske fordele; herunder infektionsforebyggelse, beskyttelse af udsat hud, forbedrede patientresultater og reducerede totale omkostninger. ConvaTecs brands omfatter bl.a. AQUACEL® avancerede sårbandager, som danner en sammenhængende gel ved kontakt med sårvæske og skaber et optimalt sårhelingsmiljø. Firmaet har mere end 9.200 medarbejdere, 11 fabrikker i 8 lande og driver forretning i mere end 110 lande.

 

*Kilder:

International Diabetes Federation – Diabetes Atlas

Interne rapporter

 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Infusionssæt fra ConvaTec
Infusionssæt fra ConvaTec
Download
John Magnus Lindskog, President & COO for Infusion Care
John Magnus Lindskog, President & COO for Infusion Care
Download
ConvaTecs hovedkontor i Høje Taastrup
ConvaTecs hovedkontor i Høje Taastrup
Download
Infusionssæt fra ConvaTec - Neria™  Soft 90
Infusionssæt fra ConvaTec - Neria™ Soft 90
Download

Links

Information om Kon-Text

Kon-Text
Ny Vestergaardsvej 21
3500 Værløse

+45 40 51 70 29https://www.kon-text.dk/

Kon-Text er et tekst og contentbureau, der udarbejder pressemateriale på vegne af kunder og samarbejdspartnere. Kontakt Pernille Milton for mere information.

 

Følg pressemeddelelser fra Kon-Text

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.