Better Energy

Coloplast indgår grøn elkøbsaftale med Better Energy

Del

Elkøbsaftalen (Power Purchase Agreement) vil resultere i opførelsen af en ny, stor solcellepark og dække 100% af Coloplasts danske elforbrug fra 2023.

Coloplast har indgået en tiårig elkøbsaftale med Better Energy svarende til 9 GWh grøn strøm per år. Aftalen sikrer opførelsen af en ny solcellepark på mere end 50 hektar og markerer et vigtigt fremskridt i Coloplasts arbejde med bæredygtighed. Solcelleparken forventes at være i drift i løbet af 2023.

Aftalen bidrager positivt til især to af Coloplasts bæredygtighedsmål:

  • Et energiforbrug bestående af 100% vedvarende energi inden 2025, samtidig med at tilførslen af ny, grøn energi i samfundet faciliteres
  • En 100% reduktion af Coloplasts CO2-udledning i egen drift (scope 1 & 2) inden 2030, hvilket inkluderer produktion, distribution, kontorer og firmabiler

”Denne aftale bidrager positivt til Coloplasts ambition om at drive selskabet på en mere bæredygtig måde. Aftalen sikrer grøn strøm til vores danske kontorer og produktion. Dermed bliver 100% af Coloplasts elforbrug i Danmark dækket af vedvarende energi fra og med regnskabsåret 2023/24,” siger Coloplasts adm. direktør Kristian Villumsen.

Behov for klimahandling
Den grønne omstilling forudsætter vedvarende, støttefri elektricitet. Virksomheder kan, via elkøbsaftaler som sikrer tilførslen af ny, grøn strøm, reducere deres CO2-udledning og samtidig have en positiv indvirkning på andelen af grøn strøm i elnettet. Better Energy byder Coloplast velkommen til den voksende partnerkreds, der tager ejerskab og søger at have en direkte, positiv effekt på omstillingen:

”Vi står midt i tre kriser i Europa: en klimakrise, en natur- og biodiversitetskrise, og en energi- og sikkerhedskrise. Derfor er der brug for konkret handling. Vi kan stadigvæk påvirke verden og den type fremtid, vi kommer til at leve i, men det starter med de beslutninger, vi træffer i dag. Coloplast sætter handling bag ordene med denne nye aftale,” siger Rasmus Lildholdt Kjær, adm. direktør i Better Energy.

Det er netop, hvad aftalen repræsenterer for Coloplast: Et vigtigt skridt og konkret klimahandling.

“Denne tiårige aftale er en milepæl i Coloplasts bæredygtighedsagenda. Vi rykker tættere på vores målsætning om at erstatte grønne certifikater med elkøbsaftaler, som garanterer udvidelsen af vedvarende energi i samfundet,” siger Nassera Ahmed, bæredygtighedsdirektør i Coloplast.

Better Energy ejer og er ansvarlig for opførelsen, driften og vedligeholdelsen af den kommende solcellepark.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Download
Download
Download
Rasmus Lildholdt Kjær, adm. direktør i Better Energy
Rasmus Lildholdt Kjær, adm. direktør i Better Energy
Download

Information om Better Energy

Better Energy
Better Energy
Gammel Kongevej 60, 14. sal
1850 Frederiksberg C

+45 71 99 02 03http://www.betterenergy.dk/

Better Energy er et vedvarende energiselskab, der sælger støttefri, grøn strøm fra egne solcelleparker, som vi udvikler, bygger, drifter og ejer. På den måde sikrer vi ny og additionel energi til elnettet. Grøn, bæredygtig energi der reducerer CO2, fremmer biodiversitet og er billigere end kul, olie & gas. Better Energy er et af Europas hurtigst voksende vedvarende energiselskaber med en projektportefølje på over 7 GW ny solcellekapacitet.

Følg pressemeddelelser fra Better Energy

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Better Energy

Borgere i Viuf og Håstrup i Kolding og Vejle Kommune viser vejen til næste generations solparker30.6.2022 11:09:20 CEST | Pressemeddelelse

Tidligere i år ansøgte energiselskabet, Better Energy om at få lov til at anlægge en solcellepark ved Viuf og Håstrup i Kolding og Vejle Kommune. Solcelleparken som beskrevet i lokalplansansøgningen fylder 347 hektar, hvoraf mere end 129 hektar skal anvendes til naturgenopretning, stisystemer, genetablering af vandløb og rekreative områder. Solparken højner således både biodiversiteten og åbner landskabet for lokalområdet, så naboer får adgang til nye naturområder og rekreative muligheder.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum