Codan vil hjælpe bekymrede kunder: De kan nu ekstraordinært få dækket aflysning af usikre ferieplaner
19.5.2020 06:50:00 CEST | Codan Forsikring | Pressemeddelelse

Covid-19 påvirker fortsat rejseaktiviteter i hele verden, og et stigende antal kunder i Codan henvender sig med spørgsmål om at ændre eller aflyse sommerplaner.
En del skal snart betale for ferier, der muligvis ikke kan eller ønskes at blive gennemført, og flere har allerede indbetalt det første depositum, da de bookede rejsen.
Codan har derfor ekstraordinært besluttet at dække refundering af depositum og opfordrer kunder til at kontakte forsikringsselskabet for at høre om deres muligheder.
”Vi vil gerne hjælpe kunder, der er bekymrede for, om de kommer afsted på ferie, da landegrænser er lukkede, og udsigten til, at de åbner, er fortsat usikker. Der er også kunder, som allerede nu ved, at de ikke ønsker at tage af sted på grund af eventuel smitterisiko. Uanset årsagen, er vi klar til at se på, hvordan vi bedst kan hjælpe,” siger Mads Foged, Privatdirektør i Codan.
”Normalt kan afbestillingsforsikringen først benyttes umiddelbart før afrejse. En kunde, der eksempelvis har planlagt en rejse til Spanien i juli, skulle have ventet med at aflyse ferien og fortsætte med at betale eventuelle restbeløb til feriehuset for at være dækket. Det giver ikke mening for hverken dem eller os, og derfor har kunder nu en mulighed for at få depositummet refunderet hos os,” siger han.
15 gange så mange henvendelser
Codan har indtil videre registreret fem gange så mange sager på rejseforsikringen fra marts og frem til i dag, sammenlignet med samme periode sidste år, og forsikringsselskabet har på travle dage fået 15 gange så mange henvendelser fra kunder end normalt.
For at en kunde i Codan kan få hjælp til at dække refundering af depositum, skal de have bestilt sommerrejsen til udlandet inden den 13. marts 2020 og have tilvalgt afbestillingsdækning. Det gælder for rejser til og med august 2020, og Udenrigsministeriet skal stadig fraråde indrejse på afbestillingstidspunktet.
Codan kan hjælpe med allerede betalt depositum for feriehuse, campingpladser og ferielejligheder for de kunder, som selv har planlagt og bestilt rejsen.
Hvis kunder har bestilt flybilletter eller en pakkerejse, skal de fortsat kontakte deres rejseselskab.
Codan forsikrer 245.000 husstande i Danmark, hvoraf en del af har tegnet en rejseforsikring med afbestillingsdækning.
Nøgleord
Billeder
Information om Codan Forsikring
Codan Forsikring har cirka 245.000 danske husstande og 50.000 små og store virksomheder som kunder. Codan Forsikring er en del af Codan-koncernen, der bl.a. ejer det svenske forsikringsselskab Trygg-Hansa. Codan-koncernen er i dag 100 % ejet af den britiske forsikringskoncern RSA, der har 13.500 medarbejdere på verdensplan. Læs mere om Codan på www.codan.dk.
Følg pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Danskerne ved, at de er svære at se i mørket - alligevel dropper hver tredje refleksen22.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten tre ud af fire danskere har svært ved at se cyklister og fodgængere uden refleks eller synligt tøj. Alligevel bruger mere end hver tredje dansker sjældent eller aldrig selv refleks, når mørket falder på. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Codan og Børneulykkesfonden.
Livsfarligt: Mere end hver anden bilist har oplevet en farlig situation i mørket21.10.2026 13:43:30 CEST | Pressemeddelelse
Når mørket falder på, bliver cyklister og fodgængere sværere at få øje på. Mere end hver anden bilist har inden for de seneste tre år oplevet en situation, hvor en cyklist eller fodgænger kunne være kommet alvorligt til skade, fordi personen var svær at se. Det viser en ny undersøgelse fra Codan og Børneulykkesfonden.
Mere end hver anden bilist har oplevet en farlig situation i mørket19.10.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Når mørket falder på, bliver cyklister og fodgængere sværere at få øje på. Mere end hver anden bilist har inden for de seneste tre år oplevet en situation, hvor en cyklist eller fodgænger kunne være kommet alvorligt til skade, fordi personen var svær at se. Det viser en ny undersøgelse fra Codan og Børneulykkesfonden.
Danskerne får stjålet færre cykler, men tyvene går efter de dyreste24.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af anmeldte cykeltyverier er faldet med knap ni pct. fra 2023 til 2025. Og selvom færre danskere får stjålet deres cykler, er regningen vokset. Codans gennemsnitlige erstatning er steget med 11,4 pct. i samme periode.
Ny undersøgelse: 9 ud af 10 virksomheder oplever et mere komplekst trusselbillede end tidligere20.7.2026 12:36:08 CEST | Pressemeddelelse
De danske virksomheder navigerer i et stadig mere komplekst og uforudsigeligt trusselsbillede. Især cybertrusler giver dem hovedpine, og de er ikke optimistiske omkring fremtiden, viser en ny undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

