Codan og Business Danmark indgår partnerskab

Codan og Business Danmark lancerer den 1. september 2020 et nyt samarbejde om at tilbyde forsikringer til fordelagtige priser til Business Danmarks mere end 28.000 medlemmer.
En hjørnesten i partnerskabet er udover attraktive rabatordninger selskabernes delte ambition om altid at tage udgangspunkt i kundens behov og ønsker.
”Vi er overbeviste om, at det bliver win-win-relation for begge parter og ikke mindst medlemmerne, uanset hvilke individuelle behov, som det enkelte medlem har”, siger Mads Foged, privatdirektør i Codan, Danmarks tredjestørste forsikringsselskab.
”Vi arbejder hele tiden på at gøre det nemmere og enkelt at være kunde hos os. Et konkret eksempel er vores nye skadesbehandlingsplatform, CSP. Ligesom du kan tracke en postpakke, kan du transparent, hurtigt og trin for trin følge din anmeldelse og sagsbehandlingen. Det kan være med til at indfri vores vision om at blive det forsikringsselskab, som kunderne har mest tillid til, og Business Danmarks medlemmer får naturligvis også glæde af det nye system”, siger han.
Business Danmark er en fagforening og a-kasse med speciale i salg og marketing, og medlemmerne favner alt fra ledere, medarbejdere, selvstændige og studerende.
”Det har været vigtigt for os, at Codan både kan tilbyde en markant no-nonsens rabat udover de normale samlerabatter og en ordentlig, gennemskuelig skadesbehandling, så medlemmerne ved de har et forsikringsselskab, de kan regne med, når uheldet er ude," siger Martin Kildgaard Nielsen, adm. direktør i Business Danmark.
”Oveni har vi samme tilgang til personlig service, og Codans brede pallette af forsikringer supplerer rigtig godt vores tilbud om lønsikring og juridisk rådgivning og karrieresparring, så medlemmerne samlet har de bedste kort på hånden, både i karrieren og privatøkonomien”, siger han.
Forsikringer fra 59 kroner
Prisen og effektiv skadesbehandling har en betydning for valget af forsikringsselskab, afslører en ny undersøgelse foretaget blandt Business Danmarks medlemmer.
Her svarer 7 ud af 10, at de vigtigste parametre, når de skal vælge forsikringer, er pris og dækning. 49% svarer også, at en hurtig og effektiv skadesbehandling er afgørende.
”Business Danmarks medlemmerne er både kvalitets- og prisbevidste. De forventer helt enkelt, at forsikring gøres ordentligt, og de skræddersyede forsikringsløsninger i partnerskabet er på samme vis kvalitetsprodukter til en konkurrencedygtig pris,” siger Mads Foged.
Som en del af partnerskabet er der udviklet skræddersyede forsikringer til studerende. Prisen starter på 59 kroner om måneden for ulykkes- og rejseforsikring samt 79 kroner om måneden for indboforsikring.
Alle medlemmer i Business Danmark har mulighed for at få op til 23,5% rabat på sine forsikringer ved at samle det hele i Codan.
Ambitionen er, at 10-20% af Business Danmarks medlemmer i løbet af de næste år har et eller flere forsikringsprodukter hos Codan, og samarbejdet følger forsikringsselskabets nye strategi, hvor partnerskaber er en af de fem centrale prioriteter.
Nøgleord
Billeder
Information om Codan Forsikring
Codan Forsikring har cirka 250.000 danske husstande og 50.000 små og store virksomheder som kunder. Codan Forsikring er en del af Codan-koncernen, der bl.a. ejer det svenske forsikringsselskab Trygg-Hansa. Codan-koncernen er i dag 100 % ejet af den britiske forsikringskoncern RSA, der har 13.500 medarbejdere på verdensplan. Læs mere om Codan på www.codan.dk.
Følg pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Nyt initiativ skal hjælpe med at fjerne tusindvis af gamle forurenende fiskenet i danske farvande10.7.2025 10:21:04 CEST | Pressemeddelelse
Der ligger alt for mange gamle fiskenet i de danske farvande, der forurener havet med mikroplast. Codan Fonden har derfor finansieret 1.000 bøjer i et landsdækkende projekt, som skal bruges til at markere, hvor de gamle fiskenet er i de danske farvande, så professionelle dykkere kan fjerne dem.
Frokostpausen er dagens farligste tidspunkt for chauffører i transportbranchen9.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der sker rekordmange skader på arbejdskøretøjer for landets transportvirksomheder. Nye tal fra forsikringsselskabet Codan viser, at tiden lige omkring frokostpausen er det farligste tidspunkt på dagen for chaufførerne, hvor der sker flest skader.
278 livreddende brætter klar på danske strande og ved kyster7.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren er over os og danskerne valfarter til strandene. I år mødes badegæsterne af ekstra tryghed. Codan Fonden og LifeBoard har netop afsluttet en landsdækkende opsætning af 278 stykker offentligt livrednings udstyr, der kan bruges, hvis uheldet er ude i vandet.
Ny undersøgelse: 1 ud af 4 danskere ved ikke, hvad de skal gøre, hvis de er vidne til en drukneulykke27.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år er omkring 16.000 personer tæt på at drukne i Danmark. Tallet dækker ikke de mange, der mister livet i drukneulykker.
Ny undersøgelse: Forældre efterlyser mere undervisning i svømning og vandsikkerhed i skolen20.6.2025 13:29:22 CEST | Pressemeddelelse
Alt for få børn lærer at begå sig sikkert i og omkring vand, og det bekymrer de danske forældre. En ny undersøgelse foretaget af YouGov for Codan Fonden og LifeBoard viser, at seks ud af ti forældre til skolebørn ønsker mere undervisning i svømning og vandkompetencer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum