Cobra-malere ville påvirke østblokken med kunst
De danske Cobra-malere er kendt verden over for deres abstrakte og spontane kunst. Under den kolde krig blev de også en vigtig del af det såkaldte kulturdiplomati, som NATO og den danske regering forsøgte at påvirke de kommunistiske lande med. Og flere af kunstnerne gik selv aktivt ind arbejdet med at organisere udstillinger og skabe kontakter til kunstverdenen bag jerntæppet. Det skete i en periode, der strakte sig fra begyndelsen af 1960’erne og til langt op i 1980’erne.
Det viser en ny undersøgelse af adjunkt og kunsthistoriker Kristian Handberg, som har gravet oplysningerne frem i danske og udenlandske arkiver samt interviewet en række af datidens aktører i museumsverdenen. Undersøgelsen er netop udgivet i artiklen Exhibiting Cobra across the Iron Curtain i det videnskabelige tidsskrift Artlas Bulletin.
- Det er overraskende, at de kunstnere, der selv engang var aktive kommunister, under den kolde krig blev fremvist som eksempler på det frie Vestens kunst - og som direkte produkt af NATO’s og den danske regerings politik og ønske om at påvirke de kommunistiske lande. Det er samtidig lidt pudsigt, at det netop blev Cobra-kunstnerne, som skulle agere kulturpolitisk spydspids, for intet kunne være fjernere fra den ”ingeniørrealisme”, der blev dyrket i de kommunistiske lande end Cobra, fortæller Kristian Handberg. Han tilføjer:
- Det er også ret bemærkelsesværdigt, at kunstnernes udstillingsvirksomhed i østblokken i dag er fuldstændig glemt og nærmest skrevet ud af deres biografier.
15 procents abstraktion
Flere af kunstnerne gik aktivt ind i udstillingsvirksomheden bag jerntæppet og forsøgte selv at agere i den kultur- og koldkrigspolitiske virkelighed. Det gælder især maler og akademiprofessor Egill Jacobsen, som var interesseret i at få kontakt til kunstnere fra østblokken og forbedre deres vilkår.
- I 1965 fik Egill Jacobsen sat en stor soloudstilling op i Polen, og det var virkelig et særsyn. Tidligere havde polakkerne lagt museumslokaler til en udstilling af dansk kunst, som var på rundrejse i østblokken i begyndelsen af 60’erne, men at en enkelt fremtrædende abstrakt kunstner som Egill Jacobsen fik sin egen særudstilling var aldrig set før. Det polske nationalgalleri endte endda med at indkøbe hans kunst, så hans udstillingsvirksomhed har virkelig haft en effekt, siger Kristian Handberg og uddyber:
- Besøgstallene til Egil Jacobsens udstillinger i Polen var rigtig gode, og de blev også dækket i statsmedierne. Det hænger måske sammen med, at det polske kunstpublikum godt vidste, at der var mere frihed for kunstnere i Danmark, så nysgerrigheden var stor. Samtidig tillod de polske myndigheder tydeligvis mere, end de gjorde i fx DDR, hvor der var en bekymring over, om den ægte folkelige realisme ville lide under den abstrakte kunst. I Polen tillod man dog 15 procents abstraktion på kunstudstillingerne!
Ikke bare verdensfjerne avantgardister
Kristian Handberg mener, at hans undersøgelse bør få os til at revurdere de avantgardistiske kunstneres rolle i det danske samfund:
- Mange tænker nok på Cobra-kunstnerne som verdensfjerne avantgardister, der sværmede for kommunismen og holdt sig ude af det officielle kulturpolitiske arbejde. Men min undersøgelse viser tværtimod, at disse kunstnere var i tæt kontakt med kulturdiplomatiet og kulturpolitikkens institutioner, og at de var særdeles interesserede i at bidrage aktivt til diskussioner i samtiden og påvirke forholdene for kunstnere i andre lande. Det har også været en overraskelse for mig selv, for det er som sagt ikke noget, der optræder i kunstnernes biografier i dag, slutter Kristian Handberg.
Læs mere om Kristian Handbergs undersøgelse i Exhibiting Cobra across the Iron Curtain: Exhibition Diplomacy and Modernism as Ostpolitik across Borders in Northern Europe during the Cold War i tidsskriftet Artlas Bulletin.
Artiklen er en del af forskningsprojektet ”Exhibiting across the Iron Curtain: the forgotten trail of Danish artists exhibiting in the context of state socialism, ca. 1955-1985”, som Kristian Handberg leder ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet.
Kontakter
Adjunkt Kristian Handberg
Institut for Kunst- og Kulturvidenskab
Københavns Universitet
Mail: handberg@hum.ku.dk
Mobil: 20 65 11 58
Pressemedarbejder Carsten Munk Hansen
Det Humanistiske Fakultet
Mail: carstenhansen@hum.ku.dk
Mobil: 28 75 80 23
Billeder
Information om Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet
Karen Blixens Plads 8
2300 København S
https://hum.ku.dk/
Det Humanistiske Fakultet er et af seks fakulteter på Københavns Universitet. Fakultetet har ca. 8.500 bachelor-, kandidat- og ph.d.-studerende og 1000 ansatte.
Humanistisk forskning og uddannelse beskæftiger sig med menneskets sprog, udtryksformer, kultur, levevilkår og historie – fra oldtiden til nutiden.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet
Unge investerer i risikable finansielle produkter - og det begynder med computerspil18.11.2024 14:21:13 CET | Pressemeddelelse
For børn og unge – og især drenge og unge mænd – er finansielle investeringer blevet en del af hverdagen. Igennem computerspil og på sociale medier bliver unge eksponeret for gamblingmekanismer, højrisikable investeringer og svindel, viser ny forskning. Det er en side af de unges online liv, som er underbelyst og fuldstændig ureguleret. Den 22. november har medieforskere fra Københavns Universitet derfor inviteret skatteministeren og en række myndigheder, organisationer og fagprofessionelle til en konference for at diskutere problemet og finde mulige løsninger. Her vil forskerne også præsentere den nyeste viden på området.
TV 2's og DR's streamingplatforme går under politikernes radar14.11.2024 10:18:27 CET | Pressemeddelelse
Selv om en stor del af danskernes medieforbrug i dag foregår på streamingplatforme, interesserer politikerne og medierne sig ikke for, hvilket indhold DR og TV 2 prioriterer på deres streamingkanaler. Det siger medieforsker Mads Møller Tommerup Andersen, som i to nye forskningsartikler viser, at DRTV og TV 2 Play satser på reality og ikke altid prioriterer nyhedsstof.
Vores opmærksomhed er ikke ødelagt – den virker næsten for godt7.11.2024 12:37:02 CET | Pressemeddelelse
Mobiltelefonen får ofte skylden for at drukne os i information og stjæle vores opmærksomhed. Men det er snarere vores indre belønningssystem, som telefonen og techfirmaerne udnytter, viser ny forskning fra Københavns Universitet.
Privatøkonomien betyder mere end klimaet, når vi taler om madspild26.9.2024 10:26:02 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal af danskerne siger, at de er enige i, at det er vigtigt at reducere madspild for at beskytte klimaet. Men noget tyder på, at det ofte er pengepungen, der bestemmer, når det kommer til stykket. Det er en af konklusionerne i en ny stor undersøgelse af danskernes holdninger til madspild, som forskere fra Københavns Universitet står bag.
ChatGPT klarer sig godt på dansk, men sproglige nuancer går tabt30.8.2024 09:06:16 CEST | Pressemeddelelse
ChatGPT har imponeret med sin evne til forstå og producere danske tekster. Men der er stadig et stykke vej, før den kan håndtere fx flertydige ord og overført sprog korrekt, konkluderer sprogforskere i nyt studie. Et af problemerne er, at ChatGPT og andre chatbotter ikke bliver trænet tilstrækkeligt med danske tekster.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum