CO2 neutralitet i 2030 kræver en ambitiøs klimaplan for Esbjerg Kommune

Med udgangspunkt i Vision 2025 vil Esbjerg Byråd sætte en klar grøn dagsorden for kommunen. Det kommer til udtryk i det konkrete mål om at blive CO2 neutral i 2030. Arbejdet for at nå målsætningen er allerede i gang. Første skridt tog Esbjerg Kommune ved at gå med i DK2020 sammenslutningen, som forpligter kommunen til at udarbejde en klimaplan, der lever op til internationale standarder og arbejde for en målsætning om at være CO2 neutral i 2050.
Det netop offentliggjorte klimaregnskab bliver udgangspunktet for kommunens klimaplan. I 2019 stammede den største udledning af CO2 i Esbjerg Kommune fra områderne energi, landbrug og transport. Region Syddanmark er den region i Danmark, der har den højeste udledning på næsten 13 mio. ton CO2/år (2018). Her er Esbjerg Kommune den tredjestørste udleder med 1,04 mio. ton CO2/år.
”Tallene taler deres tydelige sprog. Esbjerg Kommune har virkelig et stort potentiale i forhold til at reducere udledningen af CO2 markant. For at vise, at dette arbejde har høj prioritet, har vi sat en stram deadline. Vi har på ingen måde alle svarene nu og her, og det vil blive en del af processen, at vi konstant bliver klogere, rykker os og bringer nye initiativer i spil,” siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.
Klimapartnerskaber bliver vejen frem
Esbjerg Kommune kan ikke komme i mål med klimaambitionerne på egen hånd. Derfor har kommunen inviteret andre medspillere på banen i form af både virksomheder og lokalsamfund. I marts slog Hunderup-Sejstrup statussen som grøn pioner fast ved at indgå i den første klimasamarbejdsaftale. Nu er der godt nyt fra erhvervsfronten, hvor de første virksomheder er klar til at følge trop.
Semco Maritime A/S og Nordea er de første virksomheder, der har fået udarbejdet et klimaregnskab, og har forpligtet sig at nedbringe CO2 udledningen.
”I Semco Maritime har vi siden 2007 været en del af UN Global Compact og har naturligvis i den forbindelse arbejdet med bæredygtighed og gennemsigtighed. Men det er klart, at det er på tide, at vi tager yderligere medansvar og sætter os nogle skarpe mål, som guider os henimod at skabe egentlige forandringer. Derfor indgår vi nu bl.a. i dette ambitiøse lokale klimapartnerskab med Esbjerg Kommune, hvor vi støtter op om kommunens ambition om at være klimaneutral i 2030. Som Esbjerg-virksomhed er det naturligt, at vi støtter op om klimamålet, som vi kun når, hvis virksomheder hjælper til ved at skabe grundlæggende strategiske forandringer, som på sigt kan medvirke til forandringer i produktionsmetoder, produkter eller processer. Vi er sikre på, at den gensidige forpligtelse, der ligger i et klimapartnerskab, vil være med til at inspirere til handling samt sikre, at vi hjælper hinanden i mål.
Da Esbjerg Kommune kontaktede os ang. et muligt klimapartnerskab, var vi faktisk i fuld gang med at færdiggøre en ny samlet Sustainability Strategi for Semco Maritime, hvor vi som virksomhed sætter ambitiøse målsætninger for vores globale klimaaftryk. Dette lokale partnerskab, der skal mindske udledningen af drivhusgasser i kommunen, passer perfekt ind i vores nye strategi og den vej vi, som virksomhed, gerne vil gå. Vores forpligtelser og ambitioner ift. klimaet er nemlig både lokale og globale!”, siger senior vice president Thomas Nagbøl Mejlgård fra Semco Maritime.
Nordea var også klar til at indgå i et klimapartnerskab med Esbjerg Kommune.
”Bæredygtighed er en integreret del af Nordeas forretningsstrategi og understøttes af klare mål, stærk styring og et af de bredeste tilbud til kunderne indenfor bæredygtighed på markedet. Bæredygtighed er vigtigere og mere presserende end nogensinde, derfor er vi stolte af at være en del af Klimapartnerskabet i samarbejde med Esbjerg Kommune. Det er det eneste rigtige at gøre både nu og på længere sigt for samfundet og vores fælles ambition om at blive CO2-neutrale,” siger områdedirektør, Kim Nikolajsen fra Nordea.
Kommunen skal være grøn rollemodel
Klimaplanen handler ikke kun om, hvad borgere og virksomheder kan gøre for at udlede mindre CO2. Planen forholder sig også til Esbjerg Kommune som virksomhed.
”Når kommunen er ude i et ærinde, som facilitator og inspirator i forhold til at takle klimaudfordringerne, så er det vigtigt, at vi som arbejdsplads tager stilling og kigger indad i forhold til, hvor vi kan gøre det bedre. Ellers klinger vores mission hult. Derfor har vi bl.a. kigget på, hvordan kommunens indkøb kan få en grønnere profil og i forlængelse af partnerskabstanken er vi sammen med DIN Forsyning, Esbjerg Havn og Business Esbjerg ved at kortlægge virksomheder ift. at afdække potentialet for udbredelse af sektorintegration,” fortæller Jesper Frost Rasmussen.
Esbjerg Kommune har allerede meldt ud, at bybusserne i Esbjerg bliver eldrevne fra årsskiftet, mens 22 skraldebiler allerede kører på biogas. Derudover undersøger Esbjerg Kommune om de kommunale tage i højere grad udnyttes til solenergi og om den kommunale bilflåde kan blive udskiftet med elbiler.
FAKTA
Den største udledning af CO2 i Esbjerg Kommune stammede fra områderne energi (42%), landbrug (38%) og transport (18%) i 2019.
Energi dækker både det, som forbruges af virksomhederne og husholdningerne. Når Esbjergværket stopper med at levere kulkraftvarme i 2023, og DIN Forsyning er klar med el- og varmeintegrerende løsning, vil det hjælpe på regnskabet. På privatfronten kunne det være udskiftning af olie- og gasfyr, mens der på det overordnede plan skal kigges mere ind i vedvarende energiløsninger.
Transport står for 18% af den samlede udledning, og af det tal snupper den private bilisme 69%. Her er der altså et klart forbedringspotentiale, og kommunens nye strategi for ladestanderinfrastruktur taler godt ind i det. Som bilist skal man være klar til at ændre adfærd og få nye vaner, hvis CO2 regnskabet skal forbedres.
At Esbjerg også er en landbrugskommune, træder tydeligt frem i klimaregnskabet. Landbruget tegner sig for 38% af CO2 udledningen, og her regner Esbjerg Kommune med, at samarbejder og ny forskning kan være med til at udvikle fremtidens landbrugsløsninger.
På esbjerg.dk kan man læse mere om de forskellige udfordringer, og hvordan man som borger selv kan komme på banen og blive mere klimabevidst.
FAKTA
Den største udledning af CO2 i Esbjerg Kommune stammede fra områderne energi (42%), landbrug (38%) og transport (18%) i 2019.
Energi dækker både det, som forbruges af virksomhederne og husholdningerne. Når Esbjergværket stopper med at levere kulkraftvarme i 2023, og DIN Forsyning er klar med el- og varmeintegrerende løsning, vil det hjælpe på regnskabet. På privatfronten kunne det være udskiftning af olie- og gasfyr, mens der på det overordnede plan skal kigges mere ind i vedvarende energiløsninger.
Transport står for 18% af den samlede udledning, og af det tal snupper den private bilisme 69%. Her er der altså et klart forbedringspotentiale, og kommunens nye strategi for ladestanderinfrastruktur taler godt ind i det. Som bilist skal man være klar til at ændre adfærd og få nye vaner, hvis CO2 regnskabet skal forbedres.
At Esbjerg også er en landbrugskommune, træder tydeligt frem i klimaregnskabet. Landbruget tegner sig for 38% af CO2 udledningen, og her regner Esbjerg Kommune med, at samarbejder og ny forskning kan være med til at udvikle fremtidens landbrugsløsninger.
På www.esbjerg.dk/klimaplan kan man læse mere om de forskellige udfordringer, og hvordan man som borger selv kan komme på banen og blive mere klimabevidst.
Kontakter
Borgmester Jesper Frost Rasmussen, mail jesra@esbjerg.dk eller telefon 27 24 18 00.
Billeder
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Ny status på Esbjerg Kommunes klimaindsats er landet: Vi har reduceret 20,1 %30.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den årlige status på Esbjerg Kommunes ambitiøse klimaplan er netop landet og viser, at det går den rigtige vej. Kommunen har på fem år reduceret sine udledninger med 20,1 %.
Fantasyfestival udvider: Glæd dig til tre magiske dage med magi og mørke kræfter i Esbjerg30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde varer Fantasyfestival hele tre dage, når Esbjerg bliver forvandlet til en by fyldt med eventyr, magi og mystik fra fredag den 19. til søndag den 21. september 2025. Med en ekstra festivaldag får du endnu mere tid til at dykke ned i fantasyens vidunderlige og til tider mørke verden.
Nye skilte skal guide trafikken uden om bykernen27.6.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 30. juni til den 10. august skal tydeligere skiltning hjælpe bilister med at finde de store parkeringspladser og samtidig guide trafikken uden om den historiske bykerne.
Musikalsk medvind til The Tall Ships Races: Scarlet Pleasure, Carpark North og Queen Machine klar til Esbjerg24.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De tre stærke navne topper et fantastisk musikprogram for The Tall Ships Races 2025 i Esbjerg og sætter et festligt punktum på hver deres aften. Og det hele er gratis.
Esbjerg Festuge 2025: En uge med solskin, fest og rekordopbakning23.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Festuge 2025 er netop afsluttet efter ni dage med høj sol, store smil og en by fuld af liv. Med et meget alsidigt program, der har budt på alt fra børneaktiviteter, opera, havdyp og streetart til koncerter, madoplevelser, kunst og comedy, har festugen tiltrukket tusindvis af gæster fra både Esbjerg, København og Aarhus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum