CO2-afgift giver ikke råd til selskabsskattelettelser

GRØN OMSTILLING

Hvis politikerne vil bruge provenuet fra CO2-afgiften efter 2030 på at lette selskabsskatten permanent, giver det plads til at sænke selskabsskatten med blot 0,04 procentpoint.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har lavet beregninger på baggrund af tal fra regeringens udspil til en grøn skattereform.

”Der har været røster fra erhvervslivet og de borgerlige partier om at bruge provenuet fra CO2-afgiften på selskabsskattelettelser, men i takt med at provenuet svinder ind til nul frem mod 2050, vil der kun være plads til at lempe selskabsskatten med 0,04 procentpoint, hvis reformen skal være finanspolitisk holdbar,” siger Gustav Elias Dahl, analytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Idéen om at tilbageføre provenuet fra CO2-afgiften til virksomhederne gennem en lettelse af selskabsskatten stammer fra en ekspertgruppe nedsat af aftalepartierne bag en grøn skattereform. Ekspertgruppen har fremlagt forskellige afgiftsmodeller, hvor model 1 lægger op til at give erhvervslivet en selskabsskattelettelse som kompensation for den øgede belastning fra CO2-afgiften.

”Provenuet fra CO2-afgiften er ikke velegnet til at finansiere permanente ændringer i selskabsskatten, fordi CO2-afgiften i sagens natur kun giver en midlertidig indtægt. Når dansk produktion er helt omstillet, vil der ikke længere være et provenu fra CO2-afgifter,” siger Gustav Elias Dahl.

Selskabsskattelettelse kompenserer ikke de ramte virksomheder

Ekspertgruppens beregninger viser, hvilke brancher der får glæde af en eventuel selskabsskattelettelse. Det er særligt den finansielle sektor, handelsbranchen og serviceerhvervene, som vil få gavn af selskabsskattelettelserne i ekspertgruppens model 1.

”En lempelse af selskabsskatten som kompensation for en CO2-afgift vil ikke bare være ganske lille, den vil også ramme skævt. Selskabsskattelettelsen vil simpelthen ikke kompensere de virksomheder, der bliver ramt af en CO2-afgift,” siger Gustav Elias Dahl.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

• Bruges provenuet fra CO2-afgiften efter 2030 på en permanent selskabsskattelettelse giver det plads til at sænke selskabsskatten med blot 0,04 procentpoint. Hvis den foreslåede omstillingsstøtte på syv milliarder kroner frem mod 2030 også sløjfes og bruges til selskabsskattelettelser, kan selskabsskatten sænkes med samlet 0,06 procentpoint – altså med under én procent.

• Selskabsskattelettelserne kommer primært brancher med lave CO2-udledninger til gode og fungerer derfor slet ikke som kompensation for de virksomheder, der rammes hårdest af en afgift.

• Offentlige tilskud til grøn innovation har positive samfundsøkonomiske effekter og kan bidrage til at sikre, at danske virksomheder omstiller sig i stedet for at rykke produktion og udledninger til andre lande.

Overblik: Forventet udvikling i provenuet fra en CO2-afgift

Tabellen viser, hvordan provenuet fra en CO2-afgift kan forventes at udvikle sig i takt med at Danmark bevæger sig mod at være CO2-neutral i 2050 (2022-priser).

-	Provenu fra CO2-afgift
2023	-25 mio. kr.
2024	-25 mio. kr.
2025	525 mio. kr.
2026	725 mio. kr.
2027	900 mio. kr.
2028	1000 mio. kr.
2029	1075 mio. kr.
2030	1125 mio. kr.
2031	1069 mio. kr.
2032	1013 mio. kr.
2033	956 mio. kr.
2034	900 mio. kr.
2035	844 mio. kr.
2036	788 mio. kr.
2037	731 mio. kr.
2038	675 mio. kr.
2039	619 mio. kr.
2040	563 mio. kr.
2041	506 mio. kr.
2042	450 mio. kr.
2043	394 mio. kr.
2044	338 mio. kr.
2045	281 mio. kr.
2046	225 mio. kr.
2047	169 mio. kr.
2048	113 mio. kr.
2049	56 mio. kr.
2050	0 mio. kr.

Kilde: AE’s på baggrund af Regeringens udspil Grøn skattereform (2022) 

Anm.: Provenuet fra CO2-skatten antages at ophøre lineært i perioden 2030-2050