Clever vil opsætte omkring 1000 offentlige ladepunkter til elbiler i Region Nordjylland inden udgangen af 2025
28.10.2020 09:09:00 CET | Clever | Pressemeddelelse

Det skal være muligt at oplade sin bil i hele landet, efterhånden som danskerne tager elbilen til sig. Det gælder selvfølgelig også for Nordjylland. Sådan lyder meldingen fra Danmarks største ladeoperatør, Clever, der vil etablere omkring 1.000 nye, offentlige ladepunkter i Region Nordjylland inden udgangen af 2025. De omkring 1.000 nye ladepunkter er en del af en landsdækkende udrulningsplan, der skal sikre over 10.000 nye ladepunkter i hele Danmark over de næste fem år.
”Bilen er vigtig for rigtig mange nordjyder, der har brug for den i hverdagen, så det hele kan hænge sammen. Derfor er det vigtigt for os med denne udmelding at sige til nordjyderne, at de trygt kan skifte til elbilen, for vi og andre aktører på markedet skal nok sikre, at den åbne offentlige ladeinfrastruktur er klar til at tage imod de mange nye elbiler,” siger Clevers direktør, Casper Kirketerp-Møller.
Udmeldingen skal også ses i lyset af, at der i øjeblikket er gang i de politiske forhandlinger på Christiansborg om fremtiden for elbilerne i Danmark. Her har der været bekymring i forhold til, om ladeinfrastrukturen ville være klar til de mange elbiler, man forventer på vejene de kommende år.
”Vi kommer også med meldingen for at forsikre politikerne om, at markedet nok skal trække sin del af læsset. Hvis man fra politisk side fokuserer på at gøre prisen på elbiler og opladning så attraktiv og lav, som muligt, så skal markedet nok sørge for infrastrukturen – også uden for de større byer. Vi kommer til at dække en stor del af behovet i Nordjylland de kommende år med vores planer,” siger Casper Kirketerp-Møller.
Hjemmeopladning er en vigtig del af løsningen i Nordjylland
I dag har Clever etableret omkring 90 ladepunkter i Region Nordjylland. Med annonceringen vil der altså komme 11 gange så mange ladepunkter i Nordjylland. Og selvom de mange nye, offentlige ladepunkter er godt nyt for de nordjyske elbilister, der bruger lang tid på vejene, så er de offentlige ladepunkter kun en del af Clevers strategi, der skal sikre attraktive lademuligheder til de nordjyske elbilister.
”De offentlige ladepunkter er vigtige, men rygraden i omstillingen til elbiler er og bliver hjemmeopladning med egen ladeboks – især i Nordjylland, hvor mange bor i hus med mulighed for at installere en ladeboks i boligen. En ladeboks på hjemmeadressen giver nemlig mulighed for at lade bilen om natten, mens man sover. Det er her, hvor der ofte er et overskud af vedvarende energi i elnettet og strømmen er billigere, og det betyder, at hjemmeopladning kommer os alle til gode,” siger Casper Kirketerp-Møller.
Fakta:
- Clever har i dag opsat omkring 90 ladepunkter i Region Nordjylland. Clevers ambition om at etablere omkring 1.000 nye, offentlige ladepunkter i regionen inden udgangen af 2025 svarer altså til en 11-dobling.
- Clevers investering i nye ladepunkter i Region Nordjylland vil både føre til nye lynladepunkter, normalladepunkter og hurtigladepunkter i regionen.
- Normal- og hurtigopladning går op til 50 kW, mens lynopladning i dag går op til 350 kW.
- Clever er Danmarks største ladeoperatører. Clever er ejet af de andelsejede energi- og fibernetkoncerner Andel (94,9 procent) og NRGi (5,1 procent).
Kontakter
Henrik SkyggebjergHead of Communications & Public Affairs
Tlf:+4560169714hs@clever.dkBilleder
Information om Clever
Clever er e-mobilitetsudbyder og blev grundlagt i 2009. Clever har i dag stærke partnerskaber med størstedelen af de bilmærker og leasingselskaber, der sælger og leaser elbiler og plugin-hybridbiler i Danmark. Sammen med partnerne tilbyder Clever som de eneste ubegrænset opladning til en fast pris om måneden som en naturlig del af den nye elbil. Clever er en optimistisk tilgang til verden. Fuld af forventning til alt det gode, der venter rundt om næste hjørne.
Følg pressemeddelelser fra Clever
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Clever
Clever udruller 1.000 kW-ladere i Danmark3.3.2026 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Clever tager næste skridt i udviklingen af den danske ladeinfrastruktur og begynder nu at etablere 1.000 kW-ladere til personbiler. De nye megawatt-ladere kan levere op til 600 kW til den enkelte bil og er dimensioneret til den næste generation af elbiler, hvor flere allerede nu kan lade fra 10 til 80 procent på omkring 12 minutter.
Clever og Eviny i nyt samarbejde: 220 nye ladepunkter til Clever-kunder5.2.2026 09:00:17 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag kan Clever One-kunder lade på Evinys danske ladenetværk med 220 ladepunkter uden ekstra omkostninger. Aftalen styrker især mulighederne for at lynlade med 126 nye lynladepunkter, heraf 28 ved Drejebænken i Odense.
Elbilen overhaler diesel i Danmark28.1.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark krydser i denne uge en historisk milepæl, når elbilen overhaler diesel i antal.
Nyt samarbejde med Allego giver Clever-kunder flere lademuligheder på farten21.1.2026 08:02:36 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag kan Clever One-kunder lade uden ekstra omkostninger på Allegos danske ladenetværk. Aftalen giver adgang til 237 ladepunkter, heraf 221 lynladepunkter, fordelt på 52 lokationer og styrker mulighederne for opladning på farten langs motorveje og i større byer.
Nu er ny Clever-lynladestation i Høje Taastrup åben14.1.2026 10:10:21 CET | Pressemeddelelse
Elbilister kan fremover lade lynhurtigt på Helgeshøj Allé 17 i Høje Taastrup, hvor Clever netop har åbnet en ny lynladestation med 12 lynudtag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

