Clever styrker lademulighederne for midtjyske elbilister: Vi vil etablere flere end 1.000 offentlige ladepunkter i Region Midtjylland
23.10.2020 10:46:35 CEST | Clever | Pressemeddelelse

Der skal ikke kun være offentlige lademuligheder i de store byer, hvis danskerne skal tage elbilen til sig. Det er budskabet fra Clever, der er Danmarks største ladeoperatør. Som en del af en netop annonceret plan om at etablere over 10.000 nye, offentlige ladepunkter i hele landet vil Clever derfor etablere flere end 1.000 åbne, offentlige ladepunkter til elbiler i hele Region Midtjylland inden udgangen af 2025.
”Vi ved, at midt- og vestjyderne kører længere distancer end den gennemsnitlige dansker. Derfor har elbilister her også brug for både at kunne lade bilen hjemme og på farten. Vores vision er at sikre gode lademuligheder til elbilister i hele landet, og da vi ved, at mange midt- og vestjyder bekymrer sig om muligheden for at få ladet elbilen op, kommer vi med den her melding nu, så ingen er i tvivl om, at markedet nok skal etablere den nødvendige infrastruktur – også uden for de største byer,” siger Clevers direktør, Casper Kirketerp-Møller.
Meldingen fra Clever kommer samtidig med, at politikerne på Christiansborg forhandler om, hvordan vi får flere elbiler på vejene. En af de politiske bekymringer er, hvordan man sikrer infrastruktur til alle dele af landet, og her er meldingen fra Clever altså klar: Markedet skal nok sikre lademuligheder i hele Danmark.
Offentlige ladepunkter skal supplere midtjydernes hjemmeopladning
Clever har i dag etableret omkring 200 offentlige ladepunkter i Region Midtjylland. De flere end 1.000 ekstra ladepunkter, som Clever vil etablere i regionen inden udgangen af 2025, svarer til mere end en femdobling. Og det er vigtigt nyt for de jyske elbilister, der kører længere end gennemsnitsdanskeren og derfor har brug for nemme lademuligheder til at komme hurtigt videre på resten af turen. Alligevel er de offentlige ladepunkter kun en del af Clevers plan om at sikre gode lademuligheder for midt- og vestjyderne.
”Rygraden i det danske ladenetværk er hjemmeopladning for langt de fleste – især i Region Midtjylland, hvor mange bor i hus, hvor man nemt kan installere en ladeboks hjemme. Vi har allerede installeret rigtig mange ladebokse hos de midtjyske elbilister, og mange flere vil komme til, for det er jo en af elbilens helt store fordele, at du kan lade den derhjemme. Og så giver hjemmeopladning også mening for resten af samfundet, for med sikre, intelligente ladebokse er man som elbilist sikker på, at bilen lader, når strømmen er billigst og grønnest. Det er til alles fordel,” siger Casper Kirketerp-Møller.
Fakta:
- Clever har i dag opsat omkring 200 offentlige ladepunkter i Region Midtjylland. Clevers ambition om at etablereflere end 1.000 nye ladepunkter i regionen inden udgangen af 2025 svarer altså til mere end en femdobling.
- Clevers investering vil føre til nye lynladepunkter, nye normalladepunkter og nye hurtigladepunkter i regionen.
- Normal- og hurtigopladning er op til 50 kW, mens lynopladning i dag går op til 350 kW.
- Clever er en af Danmarks største ladeoperatører. Clever er ejet af de andelsejede energi- og fibernetkoncerner Andel (94,9 procent) og NRGi (5,1 procent).
Kontakter
Henrik SkyggebjergHead of Communications & Public Affairs
Tlf:+4560169714hs@clever.dkBilleder
Information om Clever
Clever er e-mobilitetsudbyder og blev grundlagt i 2009. Clever har i dag stærke partnerskaber med størstedelen af de bilmærker og leasingselskaber, der sælger og leaser elbiler og plugin-hybridbiler i Danmark. Sammen med partnerne tilbyder Clever som de eneste ubegrænset opladning til en fast pris om måneden som en naturlig del af den nye elbil. Clever er en optimistisk tilgang til verden. Fuld af forventning til alt det gode, der venter rundt om næste hjørne.
Følg pressemeddelelser fra Clever
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Clever
Clever udruller 1.000 kW-ladere i Danmark3.3.2026 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Clever tager næste skridt i udviklingen af den danske ladeinfrastruktur og begynder nu at etablere 1.000 kW-ladere til personbiler. De nye megawatt-ladere kan levere op til 600 kW til den enkelte bil og er dimensioneret til den næste generation af elbiler, hvor flere allerede nu kan lade fra 10 til 80 procent på omkring 12 minutter.
Clever og Eviny i nyt samarbejde: 220 nye ladepunkter til Clever-kunder5.2.2026 09:00:17 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag kan Clever One-kunder lade på Evinys danske ladenetværk med 220 ladepunkter uden ekstra omkostninger. Aftalen styrker især mulighederne for at lynlade med 126 nye lynladepunkter, heraf 28 ved Drejebænken i Odense.
Elbilen overhaler diesel i Danmark28.1.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark krydser i denne uge en historisk milepæl, når elbilen overhaler diesel i antal.
Nyt samarbejde med Allego giver Clever-kunder flere lademuligheder på farten21.1.2026 08:02:36 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag kan Clever One-kunder lade uden ekstra omkostninger på Allegos danske ladenetværk. Aftalen giver adgang til 237 ladepunkter, heraf 221 lynladepunkter, fordelt på 52 lokationer og styrker mulighederne for opladning på farten langs motorveje og i større byer.
Nu er ny Clever-lynladestation i Høje Taastrup åben14.1.2026 10:10:21 CET | Pressemeddelelse
Elbilister kan fremover lade lynhurtigt på Helgeshøj Allé 17 i Høje Taastrup, hvor Clever netop har åbnet en ny lynladestation med 12 lynudtag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

