Clever sænker prisen markant på løssalg af opladning
21.9.2020 12:01:00 CEST | Clever | Pressemeddelelse

”Vi er sat i verden for at investere ambitiøst og langsigtet i den bæredygtige e-mobilitet. Det gør vi ved at bidrage til at gøre det attraktivt og let at vælge elbilen fremfor en bil med forbrændingsmotor. Her spiller prisen på el selvfølgelig en afgørende rolle, og med vores markante prisjustering bliver elbilen nu endnu mere attraktiv, fordi det også for ad hoc-kunderne bliver endnu mere konkurrencedygtigt at køre på el frem for olie,” siger Clevers direktør Casper Kirketerp-Møller.
Klar besked: Hold afgifter i ro
Prisnedsættelsen – og dermed de konkurrencedygtige priser over for benzin og diesel – hviler dog på den klare forudsætning, at afgifterne holdes i ro. Ellers stiger priserne for forbrugerne.
”Det er vigtigt for mig at sende det klare signal, at priserne hviler på en forudsætning om, at afgifterne til opladning af bilerne i de kommende kritiske år fortsat er attraktive,” siger Casper Kirketerp-Møller med henvisning til Eldrup-kommissionens anbefaling om at afskaffe lave afgifter på el til opladning med udgangen af 2021 og dermed gøre det dyrere for de danske forbrugere at køre på el.
”Følges anbefalingen af politikerne, skyder vi den grønne omstilling i foden. Elafgiften er normalt tre gange så høj som afgifterne på fossile brændsler, og på den måde har olie en klimaskadelig konkurrencefordel fra start. Det giver ingen mening, når vi står med en fælles kæmpeopgave i at knække kurven på de stigende udledninger af drivhusgasser fra vores transportsektor,” siger Casper Kirketerp-Møller.
”Når vi gerne vil have folk til at foretage en grøn handling i hverdagen, så tilskynder vi dem med lave afgifter. Det kender vi fra varmeområdet, hvor en lavere elvarmeafgift skal få folk til at erstatte oliefyret med en varmepumpe. Sådan bør det selvfølgelig også være for biler, der kan lade hjemme. Derfor siger vi som blandt andre FDM gør: Lad de elbilister, der har en sikker og intelligent ladeinstallation blive beskattet med samme lave afgiftssats som den, der gælder for elvarme,” foreslår Casper Kirketerp-Møller.
Afskaffer man processtrømordningen, uden at indføre en ny lav afgiftssats for el til transport, rammer prisstigningerne hårdest for dem, der kører mest og fortrænger mest CO2. Man straffer også dem, der har investeret i en intelligent ladeløsning, der kan aflaste belastningen af elnettet og sikre, at elbilerne lades med mest mulig grøn strøm – samlet set vil det koste vores samfund milliarder i unødige overinvesteringer i forstærkning af elnettet, hvis vi ikke lader vores biler op grønt og smart.
”Det vil være dyrt for forbrugeren og meget lidt klimavenligt,” siger Casper Kirketerp-Møller.
Fakta
- Prisen falder for løssalg af opladning på det åbne, offentlige ladenetværk til 3,50 kr. per kWh for normal- og hurtigopladning og til 5,00 kr. per kWh. Prisen var før 6 kr./kWh for normal-, hurtig- og lynopladning.
- Normalopladning er op til 22 kW, hurtigopladning er fra 22 kW til 99 kW, mens lynopladning er 100 kW og derover.
- Prisen falder også til 5 kr/kWh på Europas største roaming-platform Hubject, hvor alle udbydere af opladning har fri adgang til hele Clevers åbne offentlige ladenetværk.
- Bestilling af ladebrik til forbrugsafregnet opladning på Clevers ladenetværk gøres samtidig gratis.
- De nye priser træder i kraft den 1. oktober 2020.
Kontakter
Henrik SkyggebjergHead of Communications & Public Affairs
Tlf:+4560169714hs@clever.dkBilleder

Information om Clever
Clever er e-mobilitetsudbyder og blev grundlagt i 2009. Clever har i dag stærke partnerskaber med størstedelen af de bilmærker og leasingselskaber, der sælger og leaser elbiler og plugin-hybridbiler i Danmark. Sammen med partnerne tilbyder Clever som de eneste ubegrænset opladning til en fast pris om måneden som en naturlig del af den nye elbil. Clever er en optimistisk tilgang til verden. Fuld af forventning til alt det gode, der venter rundt om næste hjørne.
Følg pressemeddelelser fra Clever
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Clever
Clever i nyt samarbejde med EDF power solutions: 1.500 nye ladepunkter til Clever-kunder9.9.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan Clever One-kunder lade frit på EDF Danmarks ladenetværk, der tæller flere end 1.500 offentlige ladepunkter - heraf 76 lynladepunkter - fordelt over hele landet.
Nu er Clevers første 1.000 kW-ladere i drift8.9.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Clever har netop idriftsat sine første to 1.000 kW-ladere med i alt 16 udtag på Jyllingevej 336 i Rødovre. De nye megawatt-ladere er bygget til næste generation af elbiler og kan under de rette forhold lade kompatible personbiler fra 10 til 80 procent på omkring 12 minutter.
Clever lancerer You: Nu kan du lynlade til den aktuelle strømpris18.8.2026 08:04:04 CEST | Pressemeddelelse
Clever introducerer i dag You. En ny ladeløsning, der som den første i Danmark giver elbilister mulighed for at lade til den aktuelle strømpris på hele Clevers landsdækkende ladenetværk. Den aktuelle strømpris er den samlede pris pr. kWh. Prisen består af den variable spotpris på el, nettariffer til det lokale netselskab, systemtariffer til Energinet, lovpligtige afgifter og moms.
Clever overtager Powered by E.ON Drive & Clever i Danmark11.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Clever overtager det fulde ejerskab af Powered by E.ON Drive & Clevers danske ladenetværk med 48 lynladepunkter. Som led i en særskilt aftale bliver E.ON Drive Infrastructures lynladestation ved afkørsel 56 Horsens Vest på E45 også en del af Clevers offentlige ladenetværk. Begge aftaler forventes gennemført i løbet af 2026.
Clever øger omsætningen med 1 mia. kr. i 202530.6.2026 13:00:42 CEST | Pressemeddelelse
Omsætningen voksede med 66 pct. i 2025, mens den underliggende drift blev styrket. Fortsatte investeringer i udbygningen af det landsdækkende ladenetværk medførte et negativt resultat før skat på 255 mio. kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
