Clever og NREP indgår aftale om 400 ladepunkter ved 17 bymidtecentre
28.6.2022 06:00:00 CEST | Clever | Pressemeddelelse

Når elbilisterne fremover besøger bymidtecentrene Friheden i Hvidovre, Nørreport Centret i Holstebro eller Viby i Århus, vil de få en markant opgradering af deres shoppingoplevelse.
Sammen med ejendomsselskabet NREP har Clever netop indgået en aftale om at sætte knap 400 ladepunkter op ved 17 bymidtecentre, med samlet 50 mio. årlige besøg, og næsten halvdelen af dem vil kunne lade elbilerne med lynhurtig strøm:
”Projektet er et vigtigt skridt i den grønne omstilling af NREPs bymidtecentre og en betydelig investering i bæredygtighed. Aftalen bidrager med et stort boost af lynladere til det danske elbilmarked og en større bekvemmelighed og fleksibilitet for brugerne af vores bymidtecentre. På den tid, det tager at besøge et par forretninger, kan man stort set lade bilen op”, siger Rasmus Meyhoff, udviklingsdirektør i NREP.
Hos Clever er aftalen et vigtigt skridt i den grønne omstilling af transporten i Danmark:
”I Clever arbejder vi for at accelerere fremtidens bæredygtige mobilitet ved at inspirere alle til at vælge elbilen til i hverdagen. Det skal være nemt at finde et ladepunkt, uanset hvor man er i landet, og derfor arbejder vi på at opsætte flere end 20.000 offentlige ladepunkter inden udgangen af 2025. Med aftalen med NREP er vi et skridt tættere på målet, og så udnytter vi samtidig elbilens stærkeste kort, nemlig at man kan lade, hvor man er”, siger Casper Kirketerp-Møller, der er direktør i Clever.
Ladestandere skal opfylde flere behov
Ud af de i alt 394 ladepunkter vil 184 være lynladere, som kan levere en effekt på op til 300 kW, hvilket svarer til at kunne lade bilen fra 0-80 pct. på under 30 minutter, mens 210 ladepunkter vil være normale ladepunkter. I aftalen mellem NREP og Clever har det været vigtigt at kunne tilbyde kunderne en hurtig, nem og bekvemmelig opladning i samme stil med den man kender fra en normal tankstation, og derfor har der været et særligt fokus på at få lavet flest mulige lynladere.
”Med et stort antal lynladere, kombineret med normalladere imødekommer vi flere af kundernes ladebehov. De elbilister, der kun besøger vores bymidtecentre i ganske kort tid, har brug for at kunne lade med stor effekt, og dem, der planlægger et længere besøg, kan med fordel lade ved normalladerne og få strøm nok til dagens andre gøremål”, siger Rasmus Meyhoff.
Arbejdet med at opsætte de knap 400 ladepunkter begynder efter sommerferien, og Clever forventer, at alle punkterne står klar inden udgangen af 2023, hvis tilslutning af strøm falder på plads.
Mange lynladepunkter på vej til Århus
Størstedelen af de knap 400 ladepunkter vil blive opsat ved bymidtecentrenes eksisterende parkeringspladser. Hos Mega Syd ved Århus kan de besøgende desuden se frem til en lynladestation, der forventes at kunne lade op til 20 elbiler på samme tid med lynhurtig strøm:
”Vi ved, at mange elbilister har efterspurgt bedre lademuligheder i og omkring Århus, men fordi efterspørgslen på ledige kvadratmeter er stor i særligt landets fire største byer, er det en udfordring at finde egnede lokationer til vores lynladestationer. Derfor er vi glade for, at NREP stiller lokationen ved Mega Syd til rådighed, så vi kan give ladeinfrastrukturen i landsdelen en solid opgradering”, fortæller Casper Kirketerp-Møller.
Fakta om aftalen:
- Aftalen er på 394 ladepunkter i alt. 184 er lynladepunkter, mens 210 er normale ladepunkter.
- Ladestanderne skal sættes op på 17 af NREP’s lokationer.
- De første ladestandere sættes op inden årets udgang.
- Clever forventer at opsætte det anviste antal ladepunkter ved følgende af NREP’s lokationer: Ro’s Torv (20 ladepunkter, heraf 12 lynladepunkter), Waves (40 ladepunkter, heraf 24 lynladepunkter), Spinderiet (28 ladepunkter, heraf 12 lynladepunkter), Waterfront Shopping (20 ladepunkter, heraf 12 lynladepunkter), Hørsholm Midtpunkt (18 ladepunkter, heraf 8 lynladepunkter), Farum Bytorv (22 ladepunkter, heraf 6 lynladepunkter), Ballerup Centret (24 ladepunkter, heraf 12 lynladepunkter), Viby Centret (30 ladepunkter, heraf 10 lynladepunkter), Mega Syd (20 lynladepunkter), Nørreport Centret (18 ladepunkter, heraf 8 lynladepunkter), Herlev Bymidte Butikscenter (38 ladepunkter, heraf 8 lynladepunkter), Kronen Vanløse (22 ladepunkter, heraf 12 lynladepunkter), Frihedens Butikscenter (28 ladepunkter, heraf 12 lynladepunkter), Vallensbæk Stationstorv (14 ladepunkter, heraf 4 lynladepunkter), Veri Center (10 lynladepunkter), Trøjborg Centret (12 ladepunkter, heraf 6 lynladepunkter), Taastrup Torv (10 ladepunkter, heraf 4 lynladepunkter)
Kontakter
Emilie LindersHead of Public RelationsClever
Tlf:+45 30 90 08 99press@clever.dkBilleder
Information om Clever
Clever er Danmarks førende ladeoperatør. Virksomheden kom til verden i 2009 og har siden da arbejdet på at styrke den offentlige ladeinfrastruktur og lademulighederne hos privatpersoner og virksomheder i hele landet.
Clever tilbyder i dag opladning på Danmarks største ladenetværk, og inden udgangen af 2025 vil Clever have etableret over 20.000 offentlige ladepunkter i Danmark, herunder en række lynladestationer på tværs af landet ved relevante trafikale knudepunkter.
Clever er ejet af de andelsejede energi- og fibernetkoncerner Andel (94,9 procent) og NRGi (5,1 procent).
Følg pressemeddelelser fra Clever
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Clever
Clever udruller 1.000 kW-ladere i Danmark3.3.2026 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Clever tager næste skridt i udviklingen af den danske ladeinfrastruktur og begynder nu at etablere 1.000 kW-ladere til personbiler. De nye megawatt-ladere kan levere op til 600 kW til den enkelte bil og er dimensioneret til den næste generation af elbiler, hvor flere allerede nu kan lade fra 10 til 80 procent på omkring 12 minutter.
Clever og Eviny i nyt samarbejde: 220 nye ladepunkter til Clever-kunder5.2.2026 09:00:17 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag kan Clever One-kunder lade på Evinys danske ladenetværk med 220 ladepunkter uden ekstra omkostninger. Aftalen styrker især mulighederne for at lynlade med 126 nye lynladepunkter, heraf 28 ved Drejebænken i Odense.
Elbilen overhaler diesel i Danmark28.1.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark krydser i denne uge en historisk milepæl, når elbilen overhaler diesel i antal.
Nyt samarbejde med Allego giver Clever-kunder flere lademuligheder på farten21.1.2026 08:02:36 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag kan Clever One-kunder lade uden ekstra omkostninger på Allegos danske ladenetværk. Aftalen giver adgang til 237 ladepunkter, heraf 221 lynladepunkter, fordelt på 52 lokationer og styrker mulighederne for opladning på farten langs motorveje og i større byer.
Nu er ny Clever-lynladestation i Høje Taastrup åben14.1.2026 10:10:21 CET | Pressemeddelelse
Elbilister kan fremover lade lynhurtigt på Helgeshøj Allé 17 i Høje Taastrup, hvor Clever netop har åbnet en ny lynladestation med 12 lynudtag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

