Clever

Clever fordobler målsætning: 20.000 ladepunkter inden udgangen af 2025

Del
Der er brug for flere ladepunkter, hvis danskernes efterspørgsel på elbiler skal fortsætte sit høje niveau. Danmarks førende ladeoperatør, Clever, intensiverer derfor sine investeringer og fordobler ambitionen fra 10.000 til 20.000 offentligt tilgængelige ladepunkter inden udgangen af 2025.

Elbilsalget er braget frem i det forgangne år, og det stiller krav til ladeinfrastrukturen. Selvom udrulningener i fuld gang landet over, så er der stadig et stykke vej til mål, og derfor hæver Clever nu ambitionerne og investeringsniveauet.  

”Vores mål er altid at investere forud for efterspørgslen, så danskerne kan være trygge i skiftet til elbil. Når elbilsalget stiger til nye højder,hæver vi ambitionsniveauet yderligere og sætter endnu mere fart på udrulningen af ladepunkter i hele landet. Nu er ambitionen 20.000 inden udgangen af 2025, hvilket kan lade sig gøre,fordi vores abonnementsmodel og vores ejerform gør det muligt at investere al vores omsætning i at udvikle infrastrukturen,” fortæller direktør hos Clever, Casper Kirketerp-Møller.  

Med ambitionen vil Clever både investere i markant flere normalladere ved parkering og kantsten, så danskere, der ikke har adgang til hjemmeopladning, får nemmere ved at finde opladning. Samtidig hæver Clever ambitionen for antallet af lynladere, der skal etableres ved trafikale knudepunkter i hele landet, og i 2022 alene er Clevers mål at tidoble antallet af lynladepunkter til flere end 400. 

Hos Hyundai Danmark ser man positivt på Clevers udmelding og kalder den for afgørende, når det kommer til at understøtte udviklingen henimod en mere bæredygtig transportsektor: 

”Markedet for elbiler er i en rivende udvikling, og både virksomheder og privatpersoner har stort fokus på at bidrage til den grønne omstilling. Derfor er det vigtigt, at ladeinfrastrukturenfølger med efterspørgslen – overgangen til e-mobilitet skal være så nem for bilkøberne som overhovedet muligt, så nyheden om markant flere ladepunkter i hele landet er helt afgørende for, at danskerne trygt kan vælge elbilen til og lade på farten”, lyder det fra Country Director, Jens Bisgaard Thomsen. 

I 2021 etablerede Clever alene over 1200 nye ladepunkter. Samtidig blev lynladenetværket udvidet markant med flere større lynladestationer – bl.a. Danmarks første urbane lynladestation på Frederiksberg. I de kommende måneder forventes de store lynladestationer i Odense og Køge at stå klar til brug, og inden udgangen af 2022 vil der blive etableret over 300 lynladepunkter ved føtex-lokationer i hele landet. 

Stort potentiale i samspillet mellem elbilen og elnettet 

En elbil bruger omtrent lige så meget strøm som et gennemsnitligt parcelhus. Ambitionen om én million elbiler på de danske veje i 2030, stiller derfor massive krav til vores elnet og produktion af vedvarende energi. Derfor skal vi tænke opladningen smartere, så elbilerne taler sammen med elnettet. 

”Langt størstedelen af opladningen af elbiler foregår derhjemme, og her skal vi sikre, at så mange som muligt lader intelligent om natten, hvor strømmen i højere grad er baseret på vedvarende energi, og belastningen af elnettet er mindre. Samtidig skal vi tænke vores lynladestationer smarte ved at installere batterier, der kan udjævne forbruget, og det gør vi bl.a. med vores kommende lynladestationer i Køge og Odense,” siger Casper Kirketerp-Møller.  

I 2021 investerede Clever i en nyopført solcellepark ved Tryggevælde på Sydsjælland, og med opførslen af den store lynladestation ved Køge vil Clever indbygge et batteri, der skal hjælpe med at udjævne strømforbruget. Projektet er en pilot og er et af de første af sin art i verden.  

Fakta 

  • I dag har Clever 2.835 offentligt tilgængelige ladepunkter i Danmark. Det tal skal stige til mindst 20.000 inden udgangen af 2025. De mange nye ladepunkter skal bestå af både normalladere, hurtigladere og lynladere.  
  • I 2022 åbner Clever nye lynladestationer ved bl.a. Odense, Køge og Esbjerg, samtidig med at selskabet har indgået en aftale med Salling Group om at etablere lynladepunkter ved samtlige føtex-lokationer i landet.  

Kontakter

Billeder

Information om Clever

Clever
Clever
Støberigade 14, 3. sal
2450 København SV

+45 30 90 08 99http://www.clever.dk

Clever er Danmarks førende ladeoperatør. Virksomheden kom til verden i 2009 og har siden da arbejdet på at styrke den offentlige ladeinfrastruktur og lademulighederne hos privatpersoner og virksomheder i hele landet. 

Clever tilbyder i dag opladning på Danmarks største ladenetværk, og inden udgangen af 2025 vil Clever have etableret over 20.000 offentlige ladepunkter i Danmark, herunder en række lynladestationer på tværs af landet ved relevante trafikale knudepunkter.

Clever er ejet af de andelsejede energi- og fibernetkoncerner Andel (94,9 procent) og NRGi (5,1 procent).

Følg pressemeddelelser fra Clever

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Clever

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye