Citroën Danmark

CITROËN LØFTER SLØRET FOR SIN NYE HATCHBACK: Ë-C4 OG C4!

Del
Citroën fortsætter sin elsbilsstrategi i 2020 og vender nu blikket mod den kompakte mellemklasse, hvor de første fotos afslører en helt ny ë-C4, der er 100% elektrisk og en ny C4.

Her er tale om en ny generation hatchback, der skiller sig ud fra resten af klassen med en gennemført Citroën-identitet, der indbefatter:

o   Valg af drivlinje: 100% el, benzin eller diesel

o   Et nyt designkoncept: et nyt look, der leger med flere stilkoder og markerer begyndelsen af en ny æra for Citroëns design

o   Komfort om bord: alle fordelene fra Citroën Advanced Comfort® program, forstærket af ë-Comfort for el-versionen.

Den nye ë-C4 og C4 er værdige arvtagere til rækken af dristige kompakte Citroën modeller - inklusiv GS, som i år kan fejre sin 50 års fødselsdag, og de vil blive præsenteret i detaljer den 30. juni.

  I hjertet af den kompakte hatchback klasse

Efter den succesfulde lancering af C3 Aircross SUV and C5 Aircross SUV (henholdsvis 300.000 and 200.000 solgte eksemplarer siden lanceringen i slutningen af 2017), er Citroën klar med næste skridt i udrulningen af sin produktstrategi. Denne gang med fokus på hatchback markedet, som spiller en væsentlig rolle på det europæiske marked med en andel på næsten 28 % af C-segment salget i 2019.

Den nye ë-C4 og C4 rummer alle de egenskaber, som kunderne i segmentet efterspørger og samtidig har de alle kvaliteter til at kunne ryste op i et segment, som skal genopfinde sig selv for fortsat at være relevant for kunderne.

 Tre forskellige drivlinjer: 100% El, benzin eller DIESEL

Den nye ë-C4 og C4 er samme moderne og teknologisk avancerede bil – forskellen er alene drivlinjen, dvs. muligheden for at vælge mellem 100 % el, benzin eller diesel. Kunderne skal blot vælge den mulighed, der bedst dækker deres behov.

 Innovativ profil og en selvsikker stil

Den nye ë-C4 og C4 bringer et helt nyt modigt design i spil, der kombinerer hatchbackens dynamik og elegance med SUV-træk, som tilføjer karakter og styrke. Det aerodynamiske og flydende design er et af Citroëns varemærker sammen med et moderne interiørdesign, der indbyder til velvære og komfort.

 CITROËN ADVANCED COMFORT®

Citroën Advanced Comfort® strategien er foldet helt ud i den nye ë-C4 og C4, som tilbyder et højt niveau af moderne all-round komfort både for kører og passagerer. Undervognen med progressiv affjedring (Progressive Hydraulic Cushions®) sikrer optimal kørekomfort, mens passagerne vil opleve en rummelig kabine med Advanced Comfort sæder og praktiske features.

  En succeshistorie

Citroën’s kompakte biler har været en succeshistorie siden den første C4 i 1928. En historie, der indbefatter 50 års fødselaren GS, som blev kåret til Årets bil i 1971, og en række af biler, der har gjort sig bemærket for deres karakter, komfort og køreegenskaber over flere årtier: C4-1928, Ami 6/Ami 8, GS/GSA, BX, ZX, Xsara, C4-2004, C4-2010 og C4 Cactus.

Historien om C4 fortsætter den 30. juni 2020.  

Nøgleord

Kontakter

Head of Group PR


Hanne Langsig Sørensen
hbs@kwbruun.dk

Billeder

Vedhæftede filer

Information om Citroën Danmark

Citroën Danmark
Citroën Danmark
K.W. Bruun Import A/S, Hovedvejen 1
2600 Glostrup

https://www.citroen.dk/

Følg pressemeddelelser fra Citroën Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Citroën Danmark

CITROËN AFSLØRER SIT NYE FLAGSKIB I D-SEGMENTET: C5 X13.4.2021 13:24:24 CEST | Pressemeddelelse

Med den nye C5 X afslører Citroën sit nye flagskib, der puster liv i D-segmentet med et originalt design, der kombinerer de klassiske sedan- og stationcarmodeller og på vanlig Citroën vis introducerer et nytænkende tilbud. Danskerne vil kunne opleve den nye C5 X i slutningen af 2021. Citroën CEO, Vincent Cobée om C5 X. “Citroën har skabt en ambitiøs langtursmodel, som skal vinde de kunder, der er drevet af en lyst til at udforske verden. Den er en modig og original udfordrer i D-segmentet og er i sandhed indbegrebet af Citroëns ekspertise: Nytænkning og velvære.”

FORPREMIERE PÅ DEN NYE CITROËN C4 og ë-C49.2.2021 14:50:28 CET | Pressemeddelelse

Danmark er stadig lukket ned, men ”the show must go on”, især når man har så stor en nyhed, at man bare vil dele glæden og optimismen med omverden. Det er derfor en fornøjelse for Citroën at kunne præsentere sin nye C4 og den elektriske ë-C4 for danskerne - hjemme hos danskerne. For første gang nogensinde afholder Citroën forpremiere på en helt ny model på villavejene rundt om i landet. Man kontakter blot sin Citroën-forhandler for en fremvisning – og når landet åbner op igen, vil der naturligvis blive inviteret til et brag af en Danmarkspremiere.

NY CITROËN Ë-BERLINGO VAN KOMBINERER DET BEDSTE FRA TO VERDENER8.2.2021 10:51:51 CET | Pressemeddelelse

Den kompakte varebil Berlingo Van er med sin store fleksibilitet blevet en uundværlig ”schweitzerkniv” for mange fagfolk og erhverv, hvilket mere end 1.6 mio. solgte eksemplarer vidner om. Den har været benchmark i sin klasse i tre generationer, og nu kan Citroën præsentere endnu en videreudvikling af den populære varebil: ë-Berlingo Van – en elektrisk udgave med en rækkevidde på op til 275 km (WLTP).

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye