Citroën Danmark

CITROËN gør det igen…ser og skaber fremtidens mobilitet

Del

Helt fra mærkets begyndelse har ideologien været at skabe mobilitet til alle. Uden nogen form for frygt for at være anderledes og turde træde uden for konventionernes faste rytme. Tværtimod, så var ideologien netop ikke, at skabe det, som man selv drømte om at producere. Men at producere det, som befolkningen havde behov for og drømte om… eller måske ikke engang turde drømme om, eller viste ville være muligt at drømme om. Dette var Citroën. Og det er – her 100 år efter – stadig Citroën.

Citroën er tro mod ideologien og ønsker i forbindelse med fejringen af, at mærket i år runder de 100 år tydeligt at vise vejen for fremtidens transport. Citroën tror på frihed. Frihed til at vælge de bedste løsninger for individet med mest mulig komfort og ”pease of mind”. Dette er tydeligt i begge de 2 mobilitets objekter, Som Citroën har skabt i år, der på hver deres måde giver kunderne mulighed for ultimativ mobilitetsfrihed. Modsat den lille og urbane Ami One, der havde verdenspremiere på Geneve Motor Show, så er denne 19_19 CONCEPT, der i weekenden havde verdenspremiere på Europas største tech-messe, VivaTech, Citroëns version af ultra-komfortabel og udvidet mobilitet væk fra byerne.

Med en klar bevidsthed om, at vores fremtid hele tiden efterspørger mere, forlanger mere, efterlader mere og flere indtryk, er det med denne Citroën 19_19 ønsket at give det ultimative modspil med et design, der på alle måder skal skabe komfort og ro for alle passagerer, som Citroën er eksperter i. Kombineret med et væld af nye teknologier, der blandt andet gør det muligt at rejse helt op til 800 km på el. Sammen med de velkendte Progressive Hydraulic Cushions®, der giver følelsen af det magiske tæppe og i fineste kombination med muligheden for at overlade kørslen til bilen, så giver det en helt ny oplevelse af mobilitet og bilkørsel.

19_19 Concept er et sandt manifest, der skal visualisere mærkets tanker for fremtidens mobilitet, der er ret utraditionelle set med automotive-øjne. Det teknologisk aerodynamiske objekt ligner intet andet, vi før har set i bilindustrien…i hvert fald ikke i nyere tid…for ser man godt efter, så er der stærke referencer til historieske og ikoniske biler, hvor der også var fundet inspiration i flyindustrien.

MERE AERODYNAMIK

Citroëns 19_19 er tydeligt inspireret af flyindustrien, hvor aerodynamik og fokus på hver enkelt lille detalje er af allerstørste betydning. Fra første øjekast er 19_19 anderledes. Med en meget unik, powerful, dynamisk og nærmest eksplosiv bodystyling og et helt nyt og ultra-udtryksfuldt designsprog, der nyfortolker og omskriver alle de traditionelle koder for selvkørende elektriske biler, er den på alle måder ekstraordinær. I grove træk kan eksteriøret deles op i 3 kategorier: en ultra-komfortabel og godt affjedret kabine, kæmpe store hjul og så den elektriske drivlinie.

Citroëns legendariske modeller inklusiv DS, CX og XM, er alle kendt for deres imponerende aerodynamik. Denne søgen efter optimal aerodynamik har derfor være en stærk inspirationskilde i stylingen af 19_19, hvor målet er maksimalt grip og minimal modstand. Normalt er al motor og teknik gemt væk på traditionelle biler, men det modsatte er gældende på den ekstraordinære 19_19, der har en gennemsigtig men også dobbelt motorhjelm, der kanaliserer en strøm af luft mod forruden for yderligere at forbedre aerodynamikken. Den korte øverste motorhjelm fungerer som en spoiler og samtidig dannes to linjer af lys i en "Y form". Et design, man også ser på mærkets 2 andre nye konceptbiler, CXperience og Ami One, og der rygtes at være ”den nye Citroën lyssignatur”.19_19 Concept nyfortolker og omskriver det automotive regelsæt ved bevidst af fremvise teknikken arbejde. Derudover så gør den gennemsigtige overflade at passagererne kan følge med og se vejen forsvinde under deres fødder og på en meditativ måde ”forsvinde” fra byens stress og jag. På bagenden, hvor lyssignaturen matcher forenden, er der igen fundet inspiration i fortiden og med referencer fra Ami 6, CX samt de nyere C5 og C6 ses en konkav bagrude. Taget er uden sammenligning og samtidig monteret med to LIDAR laser-måling detektionssystemer, hvilket ikke tidligere er set i bilernes verden. Men kendt fra luffart og bruges altid i sæt for at give maksimal sikkerhed.

Det usædvanlige design på 19_19 Concept tager og forener det bedste fra flere hjørner af flyindustrien. Den tager skroget og formen fra et fly og smelter det sammen med den gennemsigtige kuppel fra helikopteren. Tilsat 4 ekstremt store og meget anderledes hjul samt Citroëns anerkendte Progressive Hydraulic Cushions®, så er det som om, at denne ”kapsel” bliver løftet op og passagerne kan flyve over jorden på det magiske flyvende tæppe, som er så ægte ”citroënsk”. Og som en lille ekstra detalje og hyldest til det franske ophav, så er der et lille Tricolore på siden af bilen.

MERE DESIGN

Den kurvede kabine udfordrer de traditionelle bil-former ved være meget mere generøs med rum – rum der skal give ekstra komfort og mulighed for at nyde turen – for alle. Glasset på fronten synes sort men er gennemsigtigt, således at passagererne på de 2 forreste sæder kan se og blive set, mens det bagtil er blåt og beskytter de bagerste passagerer, der kan se ud – men ikke blive set. Og denne opdeling af farver er ikke tilfældig. Køreoplevelsen på bagerste og forreste række er forskellig, hvilket også tydeliggøres af de to farver – sort i front og blå bagerst. Samtidig så er den blå farve “Rosalie Blue” et lille hint til og anerkendelse af mærkets historik, hvor Petite Rosalie gjorde modellen kendt allerede inden introduktionen i Paris, ved et (eller endnu et) vildt og revolutionerende tiltag fra Citroën, der tog holdbarhed seriøst og ville bevise det. Petite Rosalie tog flere hundrede rekorder og blev synonymet for pålidelighed og holdbarhed på distancen[1]

Hjulene er placeret så langt fra hinanden som muligt, hvilket giver bilen en imponerende længde, der samtidig dermed tillader et ekstra stort batteri til de lange distancer. De bemærkelsesværdige og store 30” hjul er lavet i partnerskab med Goodyear, der, af Citroën, fik til opgave at designe et hjul, hvor fælg og dæk ikke (som normalt) er adskilt, udvikle nye teknologier, der bringer denne 19_19 Concept ind i fremtidens mobilitet og, sammen med de konstant horisontale logoer i midten af fælgen, giver udtrykket af at bilen svæver og bevæger sig frem på uafhængige sfærer. Citroën er kendt for komfort, og mener det seriøst, når de siger, at dette også skal være en del af DNA’et i fremtiden. Men når man på ”citroënsk” siger komfort, så mener man ikke bare kørekomfort og affjedring. Det mener man også, men man mener også sidde-komfort, komfort i forhold til støj-reducering, god akustik,”peace-of-mind” – altså en 360 graders løsning og for alle. Men Citroën cementerer med denne 19_19 Concept ønsket om at skabe exceptionel affjedringskomfort og følelsen af, at være hævet over jorden uden påvirkning af evt bump eller huller. De specielt udviklede hjul med sensorer, der kan rapportere om vej- og vejrforhold, optimerer oplevelsen ved at give besked til kørecomputeren, der ved at korrigere på fart, bremser, affjedring etc kan give passagererne den optimale stabilitet og ro, da der ligeledes er arbejdet med ekstra lydabsorberende materialer.

MERE HYGGE OG PEACE OF MIND

19_19 Concept tager komfort i biler til et helt nyt niveau ved at omdanne kabinen til dagligstue. Eller i hvert fald det vildeste forsøg på, at skabe hjemmelig hygge og komfort på vejen med en afslappet stemning og ro. Drømmestuen kan være svær at tegne og generalisere, men består ofte af en sofa, en chaiselong/ læsestol samt møbler, der adskiller og opdeler rum. På samme måde er 19_19 indrettet med forskellige møbler/stole, der hver har forskellige styrker og formål, alt efter hvad passageren ønsker. Med baghængslede bagdøre og uden B-stolpen, så er der nem adgang til alle pladser i bilen. Tiden hvor chaufføren havde ”ærespladsen” er forbi og nu kan alle de rejsende bruge tiden, som var de hjemme i stuen i ét af de valgte møbler, og nyde turen. Førersædet er dog fortsat dedikeret til at køre og sædet ligner et ultra-komfortabelt tilbagelænet racer-sæde, der skal give maksimal støtte og komfort under turen. Den anden passager i front har fået chaiselongen og, præcis som rejsende på businessclass på de lange flyvninger, så er der mulighed for at ligge ned, strække benene og komme udhvilet frem. Bagerst er der en sofa, der nærmest bliver til en hjørnesofa, da både hjørner, loft og det hele er polstret, så det bliver en blød og omfavnende alkove. Til at støtte hovederne er der udspændt hængekøjelignende elastikker, hvor fleksibiliteten gavner de mange mulige siddepositioner og samtidig beskytter fra opbevaringen af baggagen. Denne lille hyggekrog bliver yderligere aflukket af det blå materiale, der giver mulighed for at se ud, men ikke kigge ind i bilen.

Da ønsket er at skabe rolige omgivelser, så er interiøret og fronten gjort så minimalistisk som muligt, og modsat almindelige biler, så er der intet display eller en overflod af knapper. Trods bilen kan være selvkørende, er der et rat, da den også skal kunne køres manuelt og af føreren, hvis ikke den selvkørende funktions ønskes, eller omgivelserne ikke er egnet. Køres bilen manuelt, så er rattet og pedalerne sat i en position, der passer føreren optimalt, mens det nærmest forsvinder og førersædet køres tilbage, når bilen bliver selvkørende. Igen med reference til historien har Citroën redesignet rattet med kun én eger og det marmorfarvede look, mens Citroën logoet igennem tiderne fremgår af skærmen i midten. En animation, der dog slukker, når bilen køres, for ikke at distrahere føreren. I samme look som rattet, er centerkonsollen og opbevaringspladsen i dørene nytænkt og mere i stil med hvad man normalt ser i en dagligstue end i en bil, hvilket giver god mening her i 19_19 Concept ikke bare pga indretningen, men også affjedringen, der gør det muligt.

MERE TEKNOLOGI

19_19 sammensmelter individets frie valg af ruter og passagerer med noget, der minder om en flyrejse på businessclass, hvor højteknologiske løsninger gør rejsen behagelig og nærmest både med pilot og stewardesser ombord. En slags ”personlig assistent” i form af kunstig intelligens forudser passagerernes behov og foreslår selv muligheder og tilbyder handlinger for de medrejsende. Den kan tilbyde spændende ruter med indlagte stops af særlig interesse for de rejsende, som fx. museer, smukke naturomgivelser, særlige restauranter eller lignende.

Bilen eller objektet, som Citroën kalder den, er udstyret med et stort antal af skærme, kameraer og nye teknologier, der på mange måder gør brugen og livet nemmere. Man kan nærmest sige, at den agerer som en dygtig personlig assistent. På ydersiden af døren er der en flade, der genkender føreren, byder denne og evt. øvrige gæster velkomne og interagere med dem, fx ved at give animerede beskeder som illustrationer af om dørene er åbne eller lukkede. Indvendigt, der hvor der i traditionelle biler normalt er placeret en masse knapper og touchskærm, så er der i 19_19 Concept placeret en gennemsigtig plade, der i slukket tilstand giver udsigt til omgivelserne (her igen med inspiration fra helikopter-universet) men i tændt tilstand forvandles til en skærm, der kan afspille film eller andet for de rejsende. I stedet for de mange knapper, der i traditionelle biler skal regulere varme, luftstyrke, lyd, navigationen etc, så er der her en lille rund cylinder med noget animeret grafik, der er denne personlige assistent. Afhængigt af om bilen er i selvkørende mode eller køres manuelt, så skifter den position fra synlig oppe i forruden til en mere skjult placering under det vi kalder instrumentpanelet – trods der ingen instrumenter er. Når bilen køres manuelt, så er denne lille cylinder ”gemt væk” så hverken den eller den store skærm kan distrahere føreren under kørslen. Den forbliver dog aktiv og medhjælpende. Men når der skiftes til selvkørende mode, så ”titter” denne lille cylinder/personlige assistent op i forruden, tager kontrollen og giver frit udsyn til den store skærm, også for personen i førersædet. Når køretøjet ikke er i det selvkørende mode vises de fornødne informationer i førerens synsfelt i forruden ved hjælp af en teknologi, som man også kender fra kampfly. På den måde får chaufføren bedst muligt informationer som ruteanvisninger, fart etc. og sikkerheden holdes i top.

En enkelt sætning er nok til at interagere med køretøjet, hvis man vil vælge en ny playliste, afspille en film, et videospil, en app eller lign. Det samme gælder, hvis man ønsker at justere belysningen i kabinen, ændre temperaturen, foretage et opkald eller måske sende en besked. Den personlige assistent er udstyret med stemmegenkendelse, der er udviklet af SoundHound Inc., et Silicon Valley start-up firma og strategisk partner med PSA koncernen. Systemet, der vil være at finde i fremtidige Citroën og PSA modeller, er baseret på det man kalder “deep meaning understanding” teknologi og kan forstå og agerer på flere spørgsmål i samme sætning, som et menneske. Ligeledes kan det forstå over 40 forskellige sprog og har den hurtigste stemmegenkendelse i verden. Så når brugerne siger ”Hej Citroën”, så lyser den farverige brugerflade på cylinderen op og giver svar. Når den personlige assistent ”tænker” eller snakker, så viser den samtidig grafiske animationer for at holde kontakten med brugeren.

MERE FREMTID

Futuristisk men endog realistisk er 19_19 drevet af en komplet elektrisk drivlinje med power nok til hurtige accelerationer, en sjov og energisk køretur og tophastigheder på 200 km/t. Firhjulstræk, 2 motorer og et 100kWh batteri giver det store moment på 800 Nm og 340 kW. Dette dog uden at begrænse rækkevidden, der er helt op til 800 km (WLTP). Ligeledes er den udstyret med quickcharge, der giver 600 km rækkevidde på bare 20 min opladning, og dermed virkelig en elbil, der duer til de lange distancer. Ydermere kan induktionssystemet lade batteriet uden kabler, men dette kræver naturligvis at infrastrukturen tillader det.

19_19 Concept, gør altså op med alle gammeldags forestillinger om biler, elektrisk drift og kan bruges til alle former for eventyrer i fremtiden.

MERE CITROËN

Den 4. juni 2019 er det den officielle fødselsdag - dagen, hvor det er 100 år siden, André Citroën gjorde bilen opnåelig for det almene menneske ved at skabe Europas første serieproducerede bil. André Citroën skabte ikke bare en enkel, robust og tilgængelig bil. Han forstod også, at for at bilen skulle få succes, så skulle man kigge på hele oplevelsen. Ikke bare skulle bilen leveres køreklar og til en lav indkøbspris, den skulle også have lave driftsomkostninger, være nem at bruge, nem at servicere og kunne køres af alle. Skaberen af Citroën-mærket var en ekstremt visionær mand, der stod bag mange afgørende innovationer, som vi, i nutidens biler og forhandlernet, tager for givet.

For Citroën er denne grundide og vision stadig altafgørende og skal i fremtiden også være DNA’et – om end tænkt i forhold til både nutidens og ikke mindst fremtidens udfordringer, efterspørgsel og behov for transport. 2019 skal for Citroën derfor bruges til at fejre den store og runde fødselsdag og man gør det med biler, som André Citroën ville have skabt dem. Analyser viser, at i fremtiden, så vil næsten 70% af befolkningen bo i byerne. Derfor er den første bil , Ami One Concept, der blev vist første gang på den årlige biludstilling i Geneve i starten af marts, også en delevenlig bybil til den øgede befolkning i byerne og ligeledes den øgede efterspørgsel af mindre, delevenlige elektriske biler. Men analyser viser også at disse mennesker i weekenderne i stigende grad ønsker at have frihed til at komme væk fra byerne. Dette er nu muligt med denne 19_19 Concept, der er netop er tiltænkt dette behov. Og dermed løser Citroën igen fremtidens behov for mobilitet - for alle.

MERE INFORMATION

 19_19 CONCEPT

Længde: 4,655 mm                                     Bredde: 2,240 mm                                       Højde: 1,600 mm                                       

Akselafstand: 3,100 mm                                Hjul diameter: 913 mm                                  Goodyear dæk: 255/30 R30

Batteri: 100 kWh/340 kW       Moment: 800 Nm                                        Topfart: 200 km/h 0-100 km/h 5s

Rækkevidde: 800 km                                    Quickcharge 600 km på 20 min

Billeder og video

www.citroencommunication-echange.com

Brugernavn: 19_19_CONCEPT

Password: ORIGINS_1919

MANIFESTO MOVIE: https://youtu.be/n0_h_6-g7YM

PRODUCT MOVIE: https://youtu.be/Yk9WrMQElbU

HIGLIGHTS FROM VIVATECH: https://youtu.be/eKHRp0jmwTA

CITROËN 19_19 CONCEPT, LE VOYAGE IN Ë-COMFORT MODE / 19_19 CONCEPT, “INSPIRED BY FUTURE YOU

[1] https://www.youtube.com/watch?v=MHTIHtqqIZQ

Billeder

Vedhæftede filer

Information om Citroën Danmark

Citroën Danmark
Citroën Danmark
K.W. Bruun Import A/S, Hovedvejen 1
2600 Glostrup

https://www.citroen.dk/

Siden 1919 har CITROËN været en vigtig aktør i masseudbredelsen af bilen ved at byde på konkrete og konstruktive løsninger på hver tids udfordringer. Hvor kerneværdierne for CITROËN modellerne; Be Different – Feel Good har været udtrykt gennem modigt design, klassevindende komfort og nyttig teknologi. Citroëns teknologiske formåen kommer også til udtryk inden for motorsporten med 8 VM-titler i Konstruktørmesterskabet i WRC og 3 VM-titler i WTCC.

I Danmark er Citroën også kendt for bemærkelsesværdige modeller, der tør adskille sig fra mængden. Bl.a den ikoniske C4 Cactus. Netop C4 Cactus er en meget speciel bil, ikke bare af udseende, men også af betydning for Citroën. C4 Cactus var den første model på mærkets rejse ”tilbage til rødderne”, og den første model i den nye designstrategi. Modellen lanceret i 2014 er nok især kendt for dens karakteristiske Airbump® og at den i Danmark blev kåret som Årets Bil i 2015. Siden er der kommet en række af fine modeller på de danske veje. Seneste skud på stammen er den elskede Berlingo og i starten af 2019 lanceres den yderst rummelige og komfortable C5 Aircross, der er i finalen om at blive Car of the Year 2019.

2019 bliver året, hvor Citroën både internationalt og i Danmark, med en række begivenheder og specielle modeller, skal fejre og hylde mærkets flotte historie.

CITROËN DANMARK er ejet af K.W. Bruun Import A/S og placeret på Hovedvejen 1 i Glostrup.

Følg pressemeddelelser fra Citroën Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Citroën Danmark

Hvordan fejrer man 100 års bileventyr?4.6.2019 16:59:18 CESTPressemeddelelse

Vi er kun halvejs i 2019, men hos Citroën har man allerede brugt mange måneder på at snakke om og planlægge dette års begivenheder. Ikke ualmindeligt…og så alligevel. For året 2019 er helt særligt for Citroën. Det er nemlig præcis 100 år siden, at den unge og visionære franskmand, André Citroën, startede produktionen af den første masseproducerede bil i Europa. Med et moderne mind-set, øje for folkets behov og ved at holde omkostningerne lave og dermed mulighed for at tilbyde bilen til flere, blev Citroën i løbet af blot 4 år den største bilproducent i Europa. Starten på et fuldstændigt unikt bileventyr. Det skal jo naturligvis fejres. Men hvordan skal man fejre sådan en eventyrlig historie med respekt og ære? Dette spørgsmål stillede hovedkontoret i Paris også sig selv. Svaret blev endnu et spørgsmål – hvordan ville mærkets skaber fejre det, hvis han havde levet? Denne vigtige bil-fødselsdag fejres først og fremmest i Paris. Men den bliver naturligvis heller ikke overset i Danmark. Ne

CITROËN fejrer 100-året og mobilitetsfrihed i Genève4.3.2019 00:50:15 CETPressemeddelelse

På dette års udgave af det årlige Genève Motor Show er det på Citroën-standen tydeligt, at det er et mærke, der er stolt af historien og mærkets DNA. Helt fra mærkets begyndelse har ideologien været at skabe mobilitet, frihed og komfort til alle. Med et innovativt, modigt og optimistisk mindset. Det bliver tydeligt vist og fejret på standen, der er skabt som et unikt rum, der viser evnen til på bedste vis, at kombinere innovation, design og komfort. Ligeledes bruger man anledningen til at vise mærkets visioner for fremtidens mobilitet, der udspringer netop fra grundlæggeren André Citroën. Men da verden har ændret sig, så ser resultatet naturligvis også anderledes ud, selvom ideologien er præcis den samme, som dengang han levede. Den runde 100-års fødselsdag fejres hos ”La Maison Citroën”, hvor der dagligt vises ”The Place to C” der er en list atypisk og live pressefremvisning med vores nye ven, Ami One i hovedrollen.

CITROËN hylder fortiden med fremtidens mobilitet20.2.2019 18:09:32 CETPressemeddelelse

Helt fra mærkets begyndelse har ideologien været at skabe mobilitet til alle. Den ikoniske 2CV blev skabt netop med dette formål, hvilket er årsagen til den dengang atypiske form og den skarpe prioritering i designet. Den revolutionerede datidens forestillinger om biler med en super simpel og meget økonomisk fordelagtig konstruktion, hvilket gjorde at bilen blev tilgængelig for lag af samfundet, hvor det før blot havde være en uvirkelig drøm om frihed. Netop frihed og ”peace of mind” er præcis hvad Citroën ønsker at give kunderne, uanset om det er for 5 minutter, 5 timer, 5 dage eller for 5 år. Med den begrundelse og ideologi præsenterer Citroën nu fremtidens digitale, elektriske og urbane mobilitets objekt – Ami One Concept.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum