Teknologisk Institut

Cirkulær økonomi stiller høje krav til aktørerne

Del
Teknologisk Institut udgiver syv nye vejledninger, som skal rådgive byggeriet og produktionsbranchen i, hvordan de kommer videre mod øget genbrug og genanvendelse i den cirkulære økonomi.

Der er stor fokus på at udnytte vores affaldsstrømme som ressourcer. Det kræver imidlertid nytænkning og nye løsninger. Hvordan byggeriet og produktionen konkret kommer videre til at omdanne affald til nye råstoffer giver Teknologisk Institut nu et bud på med udgivelsen af syv nye vejledninger. De giver materiale for materiale konkrete råd til, hvordan aktørerne kan arbejde videre indenfor produktion, nybygning og renovering.

- Den cirkulære økonomi stiller høje krav til aktørerne. Det kan være komplekst, fordi mulighederne og vilkårene er forskellige fra materiale til materiale. Med udgivelserne vil vi give et værktøj, så aktørerne i branchen kan få et overblik over mulighederne – hvor langt er vi kommet, hvad er udfordringerne og hvordan får vi rådgivning til at komme videre, siger faglig leder Anke Oberender, Teknologisk Institut.

Miljømæssigt bedste valg
Serien af hæfter om forskellige materialers veje i den cirkulære økonomi omhandler materialerne plast, elektronikaffald, gips, beton, træ, tegl og mineraluld. Byggeaffald, plast samt elektronik er materialestrømme med store potentialer i forhold til mængder, økonomisk betydning og miljøeffekter, og i hæfterne beskrives, hvad det økonomiske eller miljømæssigt bedste valg kræver af forberedelse og indsigt i markedet, teknologierne og viden om de miljømæssige fordele og ulemper. Hæfterne skal give inspiration for det videre arbejde med at styrke genbrug og genanvendelse i produktionen.

- For at få en cirkulær økonomi til at køre glat, er det nødvendigt, at materialer overgår fra en aktør til den næste med mindst muligt spild og med mindst mulig efterbehandling. Derfor skal der tænkes i design for adskillelse allerede ved produktion sådan, at materialer kan sikres et fortsat liv i samme form eller omdannet til andre materialer. I dag tabes materialerne ofte ud af syne, siger seniorspecialist Stig Yding Sørensen, Teknologisk Institut.

Han påpeger at selv om mange aktører har kendskab til, hvilke materialer de enkelte produkter består af, så er det langt færre, der har viden om, hvad der sker med produkter og materialer, når det bortskaffes.

Hæfterne er udarbejdet af Teknologisk Institut under rammekontrakt 2016-2018 om Cirkulær Ressourceøkonomi for Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.

Nøgleord

Kontakter

Faglig leder Anke Oberender, Teknologisk Institut, mobil 7220 3179, mail: aob@teknologisk.dk og seniorspecialist Stig Yding Sørensen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 2704, mail: stys@teknologisk.dk

Billeder

Vedhæftede filer

Links

Information om Teknologisk Institut

Teknologisk Institut
Teknologisk Institut
Gregersensvej
2630 Taastrup

7220 2000http://www.teknologisk.dk/

Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige og DTI Spain.

Læs mere om Instituttet.

Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk

Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.

 

Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye