CIFF x Revolver: Sådan bliver oplevelsen på Skandinaviens største, samlede modemesse i København d. 9.-11. august
De sidste forberedelser er undervejs til den allerførste udgave af CIFF x Revolver efter fusionen af de to tidligere messekonkurrenter i starten af 2023. Mange i branchen har nysgerrigt afventet, hvordan sammensmeltningen af de to messer tænkes forløst under samme tag i Bella Center Copenhagen. Nu præsenteres planerne for et gentænkt layout, kunstneriske samarbejder, et internationalt talkprogram og kuraterede mad-pop-ups, som alle understøtter visionen om ét København til modeugen i august.

CIFF x Revolver finder sted d. 9.-11. august. Her forenes brands, som tidligere har udstillet enten i Øksnehallen og Forum under Revolver eller i Bella Center Copenhagen under CIFF, i et utraditionelt layout baseret på farver fremfor f.eks. markedssegmenter:
”Den primære opgave har været at samle alle under ét tag og formidle begejstringen og det transformative potentiale ved én kombineret showcase. Brands, indkøbere og presse skal alle opleve en sammenhængende messe med et stærkt og unikt perspektiv på branchen, og derfor vil vi ikke begrænse os selv til traditionelle forståelser og opdelinger mellem, hvad der er kommercielt, og hvad der er kunstnerisk funderet,” siger Director of CIFF, Sofie Dolva.
Mere end 800 brands er klar til CIFF x Revolver – heriblandt skandinaviske favoritter som Envelope 1976, Lovechild, Holzweiler, ATP Atelier, Aiayu, FWSS og Viktoria Chan side om side med Berner Khül, Won Hundred, Wood Wood, Henrik Vibskov, Soulland, Isnurh, Sur le Chemin, CDLP, Second Female, Lolly’s Laundry, Day Birger Mikkelsen og Les Deux. Fra det internationale landskab har bl.a. American Vintage, Barbour, Filson, Pendelton Woolen Mills, Red Wings, Barracuta og Universal Works meldt deres ankomst.
Skandinaviske kunstnersamarbejder og et helt nyt ”hjerte”
Den glasoverdækkede centerhal i Bella, som traditionelt set har huset hundredvis af brands, forvandles til et helt nyt ”hjerte” og samlingspunkt for besøgende og udstillere. Her vil den københavnske foodie-favorit Mangia og den anerkendte madkurator Matti Pichi sætte smag på hver sin del af det nye område. Læg hertil vinbar og en talkscene, som i år byder velkommen til internationale aktører som bl.a. Forbes Magazine og Peclers Paris.
I centerhallen vil man ligeledes kunne opleve en skræddersyet installation skabt af de finske modepionerer fra Marimekko, som hylder tekstilets håndværks- og innovationskraft i en rumlig dialog med folkene fra Labrum London, der byder ind med et krigerinspireret figurunivers skabt til at bevare og kommunikere fortidens spirituelle kræfter.
I arbejdet med et skabe en artistisk rød tråd for den første udgave af CIFF x Revolver, har man fra den international anerkendte danske kunstner, FOS, bestilt en række oppustelige storskalainstallationer til at byde velkommen og inspirere både ved indgangen og rundt omkring i hallerne. Værkerne fremstilles ifølge kunstneren selv af ”materialer med iboende, akkumuleret erfaring,” da tekstilerne stammer direkte fra hans SS16 showproduktion for Céline i London.
- CIFF x Revolver finder sted i Bella Center Copenhagen d. 9.-11. august 2023
- Registrering til CIFF x Revolver er tilgængelig nu via www.ciff.dk
Nøgleord
Kontakter
Kaspar Mørk AriantoKommunikationsdirektørBellagroup
Tlf:+45 22 15 56 57kaar@bellagroup.dkBellagroup A/S
Bellagroup er en af Danmarks største virksomheder inden for hoteller, konferencer, events og hospitality.
Venuedelen består af kongres-, event- og mødedestinationerne Bella Center Copenhagen, Bella Arena og Bella Sky Conference & Event, CIFF Showrooms og International House. Bellagroups egenproducerede, store events tæller bl.a. CIFF - Copenhagen International Fashion Fair, Bogforum og Copenhagen Gaming Week.
Bellagroup driver tre hoteller med internationalt anerkendte brands: Crowne Plaza Copenhagen Towers, AC Hotel Bella Sky Copenhagen og Copenhagen Marriott Hotel med til sammen næsten 1.600 værelser
Følg pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Introducing CIFF SUPER Where the Everyday Becomes Extraordinary14.11.2025 15:44:12 CET | Pressemeddelelse
This January, CIFF 66 returns to Bella Center Copenhagen with a bold new edition: CIFF SUPER, a celebration of creativity found in the everyday.
Med 48.010 gæster havde Bogforum sit højeste besøgstal nogensinde10.11.2025 14:36:59 CET | Pressemeddelelse
Med 15.275 besøgende fredag, 17.982 lørdag og 14.753 søndag slog Bogforum sin hidtidige besøgsrekord fra 2024 med 4.752 personer.
Bogforums Debutantpris 2025 går til Christine Kærulv7.11.2025 12:12:15 CET | Pressemeddelelse
Forfatter Christine Kærulv modtager Bogforums Debutantpris 2025 for digtsamlingen Motherlode.
Her er shortlisten til Bogforums Debutantpris22.10.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Bogforum 2025 begynder den 7. november i Bella Center Copenhagen, vil årets bedste skønlitterære værk blive kåret med Debutantsprisen. Listen over de værker, der er shortlistet til prisen, er nu offentliggjort.
TechBBQ og Københavns Kommune indgår strategisk partnerskab2.9.2025 13:21:12 CEST | Pressemeddelelse
Arrangøren bag Skandinaviens største internationale startup og tech-event, TechBBQ, indgår nu et strategisk partnerskab med Københavns Kommune. Ambitionen er at gøre København til en internationalt førende by for grøn og digital innovation.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum