CIFF (Copenhagen International Fashion Fair) skifter midlertidigt format i august 2020.
6.7.2020 12:06:54 CEST | Bellagroup A/S | Pressemeddelelse

Sundhedsmyndighederne gav i slutningen af maj grønt lys for afholdelse af Copenhagen Fashion Week, og således også CIFF som traditionelt har flere tusinde deltagere. Efter et par uger med gode og konstruktive dialoger med branchen, er konklusionen dog at verden, i kølvandet på corona lockdown, ganske enkelt ikke er klar til CIFF, som man kender det.
Malina Lebrecht Hye, Director of Exhibition Development hos BC Hospitality Group siger: ”Vores stærke CIFF-brand, og relationer i branchen, er vores primære og langsigtede prioritet, og vi går ikke på kompromis med de forventninger og oplevelser, som vi har bygget op over flere år. Vi vælger derfor at gå anderledes til værks i august 2020 og introducerer ”Elevated Order Days by CIFF” 9. – 12. August, som bedst kan beskrives som ”en komprimeret messe” i CIFF Showrooms”.
Til trods for at CIFF i august bliver anderledes, er konceptet med fokus på ”Sales, Community & Sustainability” uændret. Stemningen er intim og tryg, og det bliver fire intense dage med tilbud om personlig sparring med eksperter inden for bæredygtighed, rådgivning om ”buyer approach” og mulighed for at dele betragtninger, udfordringer og løsninger med kolleger fra branchen.
Dan Vejen Andersen, Director of Wholesale hos Masai Clothing Company ApS siger: “Det aller vigtigste er at bygge bro mellem ”før” og ”efter” og det er selvfølgelig coronakrisen jeg mener. Selvom vi stadig er midt i det, må vi agere. CIFF bakker, med Elevated Order Days, op om branchen og vi skal gøre det samme.
Vi trænger alle til at komme ud igen, få inspiration og være tæt på kunderne, der hvor de er”. Man bliver jo først bevidst om hvor stor betydning det fysiske møde har, når det mangler, og den direkte kundekontakt kan aldrig undervurderes. Med Elevated Order Days viser CIFF viljen til at finde andre løsninger, og tænke i alternative baner i en udfordrende tid – også for os leverandører, og vi glæder os”.
Malina Lebrecht Hye fortsætter: ”CIFF er blandt de største og mest etablerede modemesser i Europa, og har ry for at være helt i toppen af dynamiske og innovative salgsplatforme. Det har selvfølgelig meget stor betydning for os at være en del af branchen, vi vægter vores tætte relationer til netværket, af både nationale og internationale brands og indkøbere højt, og vender tilbage i oprindelig form i februar 2021”.
”Det handler om at skabe forbindelse mellem brands og indkøbere, og så længe intet er som det plejer, rykker vi sammen og tænker i nye og kreative løsninger, det er vigtigt for hele branchen” afslutter Malina Lebrecht Hye.
CIFF vender tilbage i original form i februar 2021, som den progressive og nytænkende platform for mode, og med bæredygtighed som det det helt store lokomotiv.
Nøgleord
Kontakter
Malina Lebrecth Hye, Director of Exhibition Development - tlf. 50 60 44 90 - mhy@bellacenter.dk
Pressechef Karen Østerbye - tlf 81 88 48 43 - kars@bchg.dk
Billeder
Information om Bellagroup A/S
Om CIFF
Copenhagen International Fashion Fair (CIFF) er Nordeuropas førende og mest innovative modeplatform. Her præsenterer de førende brands deres bud på trends og tendenser på kuraterede områder. CIFF er en fagmesse, der finder sted hvert halve år med brands fra hele verden.
CIFF opstod på den danske modescene i 1993 og har siden da gennemgået en rivende udvikling.
Følg pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Bellagroup sætter ny standard for ansvarlig drift efter B Corp-certificering21.5.2026 11:01:06 CEST | Pressemeddelelse
Bellagroup offentliggør i dag sin ESG-rapport og årsrapport for 2025 – den første efter koncernen i fjor opnåede B Corp-certificering. Virksomheden, som tæller Bella Center Copenhagen og de tre hovedstadshoteller Copenhagen Marriott Hotel, Crowne Plaza Copenhagen Towers og AC Hotel Bella Sky, skærper nu sit fokus på at gøre bæredygtighed til en integreret del af driften.
Bellagroup udnævner ny CFO18.5.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
19. maj 2026 tiltræder Anders Thygesen som CFO i Bellagroup, der tæller Bella Center Copenhagen, samt de internationalt anerkendte hovedstadshoteller AC Hotel Bella Sky, Copenhagen Marriott Hotel og Crowne Plaza Copenhagen Towers. Han overtager rollen efter Jacob Rønnov, som fratræder efter at have været en del af Bellagroup siden juni 2024.
Copenhagen Gaming Week sætter rekord med 31.438 besøgende17.2.2026 10:21:39 CET | Pressemeddelelse
Copenhagen Gaming Week har for alvor bidt sig fast som en af landets store kulturbegivenheder, og i vinterferien (12.–14. februar) lagde 31.438 gæster vejen forbi festivalen i Bella Center – en stigning på 37 % i forhold til sidste års 23.000 besøgende – og cementerede dermed sin position som Danmarks største gaming- og spilfestival målt på både besøgende og kvadratmeter.
CIFF 66 Concludes One of Its Strongest Editions to Date9.2.2026 13:01:32 CET | Pressemeddelelse
High international attendance, renewed energy, and a modern interpretation of the trade fair format.
Boozt becomes official partner at CIFF19.1.2026 09:38:55 CET | Pressemeddelelse
Boozt joins the 66th edition of Copenhagen International Fashion Fair (CIFF) as an official partner, bringing a clear ambition to support brands beyond the fair itself.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

