Landdistrikternes FællesrådLanddistrikternes FællesrådLanddistrikternes Fællesråd

Christiane vil gøre dine børns leg allergivenlig

Del
På Bornholm har Christiane Larsen i virksomheden Ailefo skabt en lille erhvervssucces med økologisk modellervoks til børn. Nu vil hun tage skridtet videre og crowdfunde sig til den kapital, der skal finansiere næste satsning: Allergivenlig ansigtsmaling.
Iværksætteren Christiane Larsen har valgt at bede lokalsamfundet om opbakning. Den 5. maj 2021 kickstarter hun derfor en crowdfunding-kampagne på platformen Boomerang.
Iværksætteren Christiane Larsen har valgt at bede lokalsamfundet om opbakning. Den 5. maj 2021 kickstarter hun derfor en crowdfunding-kampagne på platformen Boomerang.

Det krævede muskler i bogstaveligste forstand at få virksomheden Ailefo i gang.

Flere timers æltning, farvning og kokkerering i fællesskab med datteren førte iværksætteren Christiane Larsen på sporet af den perfekte opskrift og konsistens på den økologiske modellervoks, som hendes virksomhed Ailefo lancerede i 2016. Som den første på det europæiske marked.

- At jeg selv har skabt virksomheden, er en kæmpe passion i sig selv. Samtidig ønsker jeg, at vores produkt skal gøre en forskel for den enkelte forbruger og derved sætte et positivt og bæredygtigt aftryk på verden, siger Christiane Larsen, der har grundlagt Ailefo på hjemøen Bornholm, hvorfra hun i dag sælger sin økologiske modellervoks til forhandlere i 25 lande.

Nu er hun på sporet igen. Denne gang handler det om at gøre børnenes ansigtsmaling allergivenlig. Og Christiane Larsen har valgt at bede lokalsamfundet om opbakning. Den 5. maj 2021 lancerer hun derfor en crowdfunding-kampagne på platformen Booomerang

- Vi er tæt på at finde den helt rigtige opskrift på ansigtsmalingen, og når den er helt klar, skal den på tube, derfor har vi brug for kapital til tubemaskinen. Jeg håber, at rigtig mange vil investere i at gøre børns leg mere bæredygtig og allergivenlig. Det er vigtigt, ikke alene for vores børns sundhed, men også for vores alle sammens klode.

Økonomisk støtte til projektet udløser eksklusiv adgang til Ailefos produktunivers, f.eks. kan man komme på besøg på fabrikken, der producerer de økologiske og allergivenlige produkter. Ligesom man kan få tilsendt en krea-pakke eller ligefrem få besøg af Christiane Larsen, der fortæller om Ailefos rejse.

Crowdfunding rummer store potentialer for landdistrikterne

Ailefos crowdfunding-kampagne er en del af projektet Crowdfunding i Landdistrikterne, som er et partnerskab bestående af Dansk Iværksætter Forening, Landdistrikternes Fællesråd og Dansk Industri står bag.

Det er smukt, når iværksættere og lokalsamfund kan støtte hinanden og vende udviklingen sammen, mener formanden for Dansk Iværksætter Forening, Peter Kofler, der glæder sig over den store interesse, der er for crowdfunding.

- Indtil videre kan vi konstatere, at iværksætterne står på spring. Vi har fået 60 fantastiske idéer og måtte desværre kun vælge tre. Nu skal vi se, hvor meget lokalsamfundene bakker op. De erfaringer, vi gør os nu, skal spredes ud i alle dele af landet, og politikerne skal selvfølgelig hjælpe med at skubbe på, siger han.

Analyser fra Danmarks Statistik viser, at der er store geografiske forskelle på omfanget af nyetablerede virksomheder. Groft fortalt viser tallene, at jo længere væk man er fra byen, jo færre nye virksomheder bliver der stiftet (Store kommunale forskelle i iværksætteri, DST 2017).

Det er der behov for at ændre på, og en af løsningerne er at sikre mere risikovillig kapital uden for de største byer, mener formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard. Og crowdfunding rummer store potentialer som finansieringsform i landdistrikterne, understreger han.

- Lokale iværksættere er med til at sætte et område på landkortet. Bliver virksomheden en succes, kan det give mange afledte effekter i form af øget vækst og nye lokale jobs i flere forskellige brancher og erhverv, f.eks. inden for turisme. At et område oplever denne form for synergi, kan igen bidrage positivt til øget bosætning. Samtidig bygger crowdfunding på en del af landdistrikternes DNA – nemlig, at man tager ejerskab til og ansvar for lokalområdets udvikling, siger han.

I landets største erhvervsorganisation, DI Dansk Industri, ser man store perspektiver i at skabe lokale vækst ved hjælp af crowdfunding.

- I DI har vi en vision om, at Danmark skal være et paradis for iværksættere. Overalt i Danmark - uden for de store byer - ser vi et stærkt sammenhold og en kæmpe opbakning om lokale projekter. Vi har set det, når den lokale brugs eller skole har været truet af lukning. Vi tror på, at den form for opbakning bogstaveligt talt kan udmøntes i kontant opbakning til lokale iværksætterprojekter. Her kan crowdfunding blive en nyttig kanal for folkelige investeringer i lokale projekter med iværksættere, siger politisk direktør Emil Fannikke Kiær, DI.

Fakta:

  • Projektet Crowdfunding i Landdistrikterne realiserer tre lokale crowdfunding-kampagner i samarbejde med lokale iværksættere. De tre virksomheder er valgt ud af 60 ansøgere, og deres crowdfunding-kampagner skydes i gang den 5. maj 2021.

  • De tre udvalgte virksomheder er: Ailefo på Bornholm, Årø Vingård på Årø samt Skovhaver.dk på Midtfyn.
  • Projektet vil fremme iværksætteri i landdistrikterne ved at sætte fokus på crowdfunding som finansieringsmetode og håber på lang sigt at bidrage til bedre kendskab, øgede kompetencer og forbedrede rammevilkår. Derudover ønsker projektet at bidrage til at øge mængden af risikovillig kapital uden for landets største byer. Læs mere om projektet her. https://ivaekst.dk/crowdfunding-i-landdistrikterne.

  • Projektet er drevet af organisationerne Dansk Iværksætter Forening, Landdistrikternes Fællesråd og Dansk Industri.

  • På baggrund af de lokale kampagner udvikles en række policy-anbefalinger, der overrækkes til det politiske Danmark i november 2021.

  • Projektet er bevilget af Erhvervsstyrelsens pulje til crowdfunding, og projektet løber frem til november 2021.

Nøgleord

Kontakter

Spørgsmål til crowdfunding-kampagnen:


Christiane Larsen, Ailefo, tlf. 7199 5410, ailefo@ailefo.dk


Talsperson og kommentarer:


Peter Kofler, Dansk Iværksætter Forening, 4040 4004, Peter@d-i-f.dk


Steffen Damsgaard, Landdistrikternes Fællesråd, via kommunikations- og presseansvarlig Eva Østergaard, tlf. 5385 0136, eoe@landdistrikterne.dk


Bo Hjuler, presserådgiver, DI, tlf. 2328 4912, boh@di.dk



Spørgsmål til projektet:


Alex Randrup, sekretariatschef, tlf. 45 71 99 04 28,alex@d-i-f.dk


Helle Ibsen, projektkonsulent, tlf. 5385 0125, hib@landdistrikterne.dk


Sine Linderstrøm, Chefkonsulent, DI, tlf. 2098 9913, sili@di.dk

Billeder

Iværksætteren Christiane Larsen har valgt at bede lokalsamfundet om opbakning. Den 5. maj 2021 kickstarter hun derfor en crowdfunding-kampagne på platformen Boomerang.
Iværksætteren Christiane Larsen har valgt at bede lokalsamfundet om opbakning. Den 5. maj 2021 kickstarter hun derfor en crowdfunding-kampagne på platformen Boomerang.
Download
Foto: Ailefo
Foto: Ailefo
Download
Foto: Ailefo
Foto: Ailefo
Download
Foto: Ailefo
Foto: Ailefo
Download
Foto: Ailefo
Foto: Ailefo
Download

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
8300 Odder

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikterne: CO2-afgift vil koste arbejdspladser og skævvride Danmark21.2.2024 12:35:01 CET | Pressemeddelelse

Hvis anbefalingerne til en grøn afgift på landbruget realiseres, vil det medføre et stort tab af lokale arbejdspladser, svække udviklingen i landdistrikterne og skævvride landet. I værste fald et kæmpe fald i beskæftigelsen i landdistrikterne! Landdistrikternes Fællesråd opfordrer til at konsekvenserne for landdistrikterne skal tænkes ind i forhandlingerne om den grønne omstilling.

Landdistrikterne advarer: Ekspertgruppes anbefalinger vil koste arbejdspladser og rive livsnerver over i landdistrikterne19.2.2024 20:22:43 CET | Pressemeddelelse

Et ekspertudvalg nedsat af regeringen har givet sit bud på, hvordan erhvervsstøtteordningen kan slankes med mindst 2 mia. kr. Landdistrikternes Fællesråd forudser, at regeringens spareøvelse vil skævvride Danmark markant, koste tusindvis af jobs, medføre konkurser og betyde stor fraflytning fra landdistrikterne, såfremt det regeringsnedsatte udvalgs anbefalinger gennemføres.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye