Christian Udby stopper som direktør i DIN Forsyning
Siden 1. august 2018 har Christian Udby siddet i direktørstolen i DIN Forsyning – en rolle, han nu siger farvel til:
”Det har været fire vildt spændende år, og jeg er meget stolt af, hvor langt vi er nået. Ikke mindst vores strategi og begyndende transformation fra at være dygtige på forsyning, til også at have stort fokus på bæredygtighed. Det er på alle måder udfordrende, meningsfuldt og dejligt at være en del af DIN Forsyning, men for mig personligt er det blevet tid til at rykke videre. Jeg vil savne mine medarbejdere, men jeg ved også, at det er dem, der er både drivkraften og ankeret i den rivende udvikling, som selskabet er i. Med en ny kaptajn ved roret, ved jeg, at selskabet vil fortsætte som et visionært multiforsyningsselskab og en attraktiv arbejdsplads. Jeg vil glæde mig til at følge med fra sidelinjen”.
Christian Udby kom fra en stilling som direktør i forsyningsselskabet Arwos, da han overtog direktørposten i DIN Forsyning fra den nuværende borgmester i Esbjerg, Jesper Frost Rasmussen. Nu efter lidt mere end fire år skal der en ny i spidsen for det selskab, der arbejder med vand, varme, spildevand og affald i Esbjerg og Varde Kommuner.
Bestyrelsesformand Kurt Bjerrum modtog Christian Udbys opsigelse med ærgrelse:
”Jeg synes selvfølgelig, at det er godt, gammeldags træls, at vi midt i en spændende tid skal sige farvel til Christian. Jeg har haft et rigtig godt samarbejde med ham i den forholdsvis korte tid, jeg har været bestyrelsesformand i DIN Forsyning. Når det er sagt, vil jeg ønske ham al mulig held og lykke på hans videre færd. DIN Forsyning er et stærkt selskab med styr på både drift, økonomi og udvikling. Vi er i god gænge, og nu trækker vi i arbejdstøjet for at finde det absolut stærkeste kort til direktørposten”.
Christian Udby bliver i DIN Forsyning i en periode og overdrager alle igangværende sager til projektchef Henrik Harborg Blicher, som bliver konstitueret direktør. Stillingen som hans efterfølger slås op snarest.
Kontakter
Anja Helene JensenKommunikationskonsulent
Tlf:74747187Tlf:91165685anj@dinforsyning.dkBilleder
Information om DIN Forsyning
DIN Forsyning er et af Danmarks største multiforsyningsselskaber. Forsyningsselskabet leverer varme og rent vand og håndterer spildevand for tusindvis af kunder i Esbjerg og Varde kommuner. I Varde Kommune står DIN Forsyning for affald og genbrug.
Følg pressemeddelelser fra DIN Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DIN Forsyning
Nyt bytteområde på alle genbrugspladser i Varde Kommune17.4.2024 14:39:41 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag er det muligt at aflevere og hente brugbare ting i et nyt Kunde-til-kunde-område på alle DIN Forsynings fem genbrugspladser. Målet er mere genbrug og mindre affald.
DIN Forsyning får medhold i sag om kasseret fliskedel23.1.2024 08:41:07 CET | Pressemeddelelse
Bestyrelsesformand er lettet over sagens afslutning og vil nu se fremad
Dit spildevand bliver i fremtiden til grøn brint19.9.2023 09:58:39 CEST | Pressemeddelelse
PtX-produktion i Esbjerg kan fremadrettet aftage store mængder spildevand, der kan gøre stor nytte i fremtidens energiproduktion. Det sikrer en ny aftale mellem DIN Forsyning, H2 Energy Esbjerg og HØST PtX Esbjerg.
DIN Forsyning lukker for småt brændbart på genbrugspladser i Varde Kommune24.8.2023 10:07:37 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med kunderne vil forsyningsselskabet reducere mængden af affald, der bliver brændt med 25%
Nu skal skraldebilen køre på el i Varde Kommune10.7.2023 12:40:30 CEST | Pressemeddelelse
DIN Forsyning har haft tømning af skraldespande i udbud, og det bedste bud kom fra Meldgaard Miljø. I den nye kontrakt skal skraldebilerne primært køre på el.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum