Erhvervsministeriet

Christian Kettel Thomsen er udpeget som ny nationalbankdirektør

Del

Christian Kettel Thomsen er udpeget som ny kongelig udnævnt nationalbankdirektør. Han tiltræder stillingen d. 1 februar 2023, og afløser nationalbankdirektør Lars Rohde, der fratræder sin stilling med udgangen af januar måned.

”Christian Kettel Thomsen er meget kompetent til at indtræde i stillingen som nationalbankdirektør. Han har en sikker hånd og stor erfaring med håndteringen af økonomiske og finansielle forhold. Jeg og regeringen ser frem til samarbejdet med den nye nationalbankdirektør.

Samtidigt vil jeg og regeringen gerne takke afgående nationalbankdirektør Lars Rohde, for en meget stor indsats gennem de sidste 10 år med at sikre stabile rammer for dansk økonomi og dermed velfærdssamfundets udvikling og erhvervslivets konkurrencevilkår,” siger Kgl. Bankkommissær og erhvervsminister Morten Bødskov.

”Jeg ser meget frem til at tiltræde stillingen som direktør for Nationalbanken. Nationalbanken er bredt respekteret og består af mange dygtige medarbejdere, som jeg glæder mig til at arbejde sammen med. Nationalbanken bidrager til en stabil økonomisk udvikling i Danmark, ikke mindst gennem varetagelsen af den faste kronekurs, overvågning af den finansielle stabilitet og ansvaret for effektive og robuste betalingssystemer. Det vil skulle ske i samarbejde med bl.a. myndigheder og den finansielle sektor,” siger Christian Kettel Thomsen.

Christian Kettel Thomsen kommer fra en stilling som vicedirektør i Den Europæiske Investeringsbank (EIB), og har tidligere været departementschef i Statsministeriet og Finansministeriet.

Som noget nyt har stillingen som kongelig udnævnt nationalbankdirektør været slået op. Det skete for at sikre en åben proces og opnå et bredt ansøgerfelt. Med udnævnelsen er denne ansøgningsproces nu afsluttet.

 

Kontakter

Erhvervsministeriets pressetelefon: 91 33 70 07

Information om Erhvervsministeriet

Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K

33 92 33 50https://www.em.dk/

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Nyt organ skal sikre hurtigere adgang til fremtidens behandling for danske patienter6.4.2024 10:34:17 CEST | Pressemeddelelse

Virksomheden TÜV SÜD Denmark MHS skal være såkaldt bemyndiget organ for certificering af medicinsk udstyr i Danmark. Det har Lægemiddelstyrelsen og EU-Kommissionen netop besluttet efter et udbud fra Erhvervsministeriet. Organet kan nu begynde arbejdet, så innovativt medicinsk udstyr hurtigst muligt kan komme på markedet til gavn for patienter, sundhedsvæsenet og life science-industrien.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye