Christian Buur bliver ny innovationschef på Aarhus Universitet
5.5.2020 12:14:56 CEST | Aarhus Universitet | Pressemeddelelse

Aarhus Universitet har valgt Christian Buur ud fra et bredt og højt kvalificeret ansøgerfelt. Han har gennem størstedelen af sin karriere beskæftiget sig med ledelse, innovation og forretningsudvikling både som direktør og som konsulent i virksomheder som Accellerace, McKinsey, AarhusKarlhamn og senest Unisense.
”Med Christian Buur som leder af innovationsbenet i AU’s nye erhvervssatsning er vi kommet et langt skridt nærmere målet om, at AU skal være afsender på flere vidensbaserede virksomheder, der skaber direkte værdi til samfundet gennem vækst, arbejdspladser og udvikling af fremtidens forretningsmodeller,” siger erhvervsdirektør Lone Ryg Olsen.
Christian Buur skal i den nyoprettede stilling som innovationschef hos Erhverv og Innovation på universitetet lede aktiviteterne under AU’s nye iværksætterhus The Kitchen, der er centrum for iværksætteraktiviteter for studerende, ph.d.er og forskere på AU. Han tiltræder 1. august 2020.
Christian Buur er oprindeligt uddannet cand.merc. i International Business fra Aarhus Universitet og bor i dag i Risskov med sin kone og tre børn og er i øvrigt en ivrig sportsmand.
Nøgleord
Billeder
Information om Aarhus Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet
Helle Østergaard Kristiansen er Aarhus Universitets æresalumne 202611.9.2026 13:52:48 CEST | Pressemeddelelse
Direktør i norsk energigigant er flere gange blevet fremhævet som en af verdens mest indflydelsesrige erhvervskvinder. I dag hædres hun for sin internationale karriere, som begyndte på Aarhus Universitet.
Fem AU-studerende modtager royalt rejselegat2.9.2026 13:33:50 CEST | Pressemeddelelse
Fem studerende fra Aarhus Universitet er snart på vej ud i verden for at udvide deres faglige horisont. De modtager Dronning Margrethe II’s rejselegat, og på deres internationale studieophold skal de blive endnu klogere på bl.a. bidmærker i retsmedicinske undersøgelser og design af microchips.
Aarhus Universitet ansætter ny kommunikations- og pressechef2.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sune Bové er ny chef for Kommunikation og Presse på Aarhus Universitet. Han kommer fra en stilling som kommunikationschef i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune og tiltræder den 15. oktober 2026.
Danmark har potentiale til det store rumeventyr31.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske rummissioner er inden for rækkevidde. Det kræver langsigtet finansiering og en gennemskuelig udvælgelse af projekter, konkluderer en ny rapport, som seks universiteter og Dansk Industri har udarbejdet for Ministeriet for Forskning, Uddannelse og Digitalisering.
Fem internationale forskningsstjerner bliver nye æresdoktorer ved Aarhus Universitet26.8.2026 09:43:04 CEST | Pressemeddelelse
Den enes forskning har været med til at forbedre sundheden for millioner af kvinder og børn verden over. Den andens forskning gør det muligt at filme elektroners bevægelse. Aarhus Universitet udnævner i anledning af sin fødselsdag fem internationale æresdoktorer fra øverste hylde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

