Blazar

Chr. Augustinus Fabrikker bliver en del af Blazar

Del

Chr. Augustinus Fabrikker, med 270 års erfaring som ejer af danske virksomheder, investerer ca. 100 millioner kroner i Blazar. Det sikrer Blazar, med Christian Arnstedt, Pascar Sivam og Vasilij Brandt i spidsen, yderligere kapitalkræfter og understreger virksomhedens position som et af landets hurtigst voksende virksomheder.

Blazar med Pascar Sivam, Christian Arnstedt og Vasilij Brandt i spidsen har netop landet en investering på 100 mio. kroner fra Chr. Augustinus Fabrikker.
Blazar med Pascar Sivam, Christian Arnstedt og Vasilij Brandt i spidsen har netop landet en investering på 100 mio. kroner fra Chr. Augustinus Fabrikker.

Blazar er en dansk baseret virksomhed med fokus på internationale eCommerce forretninger. Selskabet blev etableret i 2017 og har siden med stor succes udviklet brands som det danske ur- og designbrand Nordgreen, det hurtigt voksende amerikanske kaffebrand Chamberlain Coffee og det danske babyudstyrsbrand Moonboon.

Blazars ambition er at bygge en gruppe af consumer-brands med høj online-vækst. Den ambition får nu ekstra muskler med investeringen fra Chr. Augustinus Fabrikker, der tidligere har investeret i danske initiativer som VEO, Podimo og Lunar.

Chr. Augustinus Fabrikker ejer i forvejen store dele af hæderkronede virksomheder som bl.a. Tivoli, Fritz Hansen og Royal Unibrew, og det er derfor en særdeles erfaren virksomhedsejer, der fra i dag indtræder i Blazar. Dermed kan Blazar fortsætte sin hastige ekspansion i Danmark og samtidig skalere virksomheden internationalt. Christian Arnstedt ser sammen med Pascar Sivam og Vasilij Brandt investeringen som en blåstempling af Blazar. Christian Arnstedt, CEO, udtaler:

-          Vi er ekstremt glade for aftalen med Chr. Augustinus Fabrikker, da de er forankret i Danmark og har stor erfaring med skalering og internationalisering. Vi glæder os meget til at arbejde med dem, og investeringen giver os mulighed for at udvikle en masse nye arbejdspladser i Danmark.

Pascar Sivam (COO) tilføjer:

-          Chr. Augustinus Fabrikker er blandt de dygtigste til at eje virksomheder. Vi er kommet fint fra start, men nu får vi nogle helt andre muskler med ombord, som kan være med til at styrke vores egen skalering. Det er et drømmescenarie for os.

Den samlede markedsværdi af Chr. Augustinus Fabrikkers ejerskaber er mere end 35 mia. kr., og det er en central del af investeringsstrategien at være en langsigtet, aktiv og betydende ejer af danske erhvervsvirksomheder. Dermed matcher Chr. Augustinus Fabrikkers værdigrundlag perfekt for visionen bag Blazar.

Claus Gregersen, adm. direktør i Chr. Augustinus Fabrikker, udtaler,

-          Blazar er et rigtig godt eksempel på kvalificerede yngre iværksættere, som sætter noget på spil og satser alt ved at starte deres eget. Det synes jeg som udgangspunkt er imponerende og noget, som det er dejligt at kunne støtte op om. Samtidigt er dette et meget gennemtænkt initiativ. Den gennemgribende forståelse for den samlede online værdikæde, som dette team besidder, betragter jeg som unik. Teamet har formået at opbygge en meget overbevisende position med Nordgreen og er allerede godt på vej med yderligere strategier. Det er ganske imponerende, siger Claus Gregersen og fortsætter:

-          Helt overordnet så er dette endnu en investering i Chr. Augustinus Fabrikkers Scale-strategi. Vi tror på, at man kan bygge globale virksomheder med Danmark som udgangspunkt. Det er, hvad vi forsøger at være katalysator for gennem disse investeringer. VEO, Lunar, Podimo og nu Blazar har alle globale ambitioner og ikke mindst muligheder, som vi gerne vil støtte op om, siger han.

Nøgleord

Kontakter

Christian Arnstedt, CEO, Blazar, ca@blazarcapital.com
Pascar Sivam, COO, Blazar, ps@blazarcapital.com
Vasilij Brandt, CGO, Blazar, vb@blazarcapital.com
Presseservice: Jacob Lange, Lange PR, 20 76 30 20 / jacob@langepr.dk

Billeder

Blazar med Pascar Sivam, Christian Arnstedt og Vasilij Brandt i spidsen har netop landet en investering på 100 mio. kroner fra Chr. Augustinus Fabrikker.
Blazar med Pascar Sivam, Christian Arnstedt og Vasilij Brandt i spidsen har netop landet en investering på 100 mio. kroner fra Chr. Augustinus Fabrikker.
Download

Information om Blazar

Blazar
Lindgreens Allé 9
2300 København

http://www.blazarcapital.com

Om Blazar

Blazar er en dansk baseret virksomhed stiftet af Christian Arnstedt, Pascar Sivam og Vasilij Brandt med fokus på at bygge internationale consumer brands. Selskabet blev etableret i 2017 og har siden udviklet brands som det danske ur- og designbrand Nordgreen og det hurtigt voksende amerikanske kaffebrand Chamberlain Coffee.

Om Chr. Augustinus Fabrikker

Chr. Augustinus Fabrikker er en 270-årig-virksomhed, der har positioneret sig som en langsigtet og professionel ejer af danske virksomheder. Det sker med stor respekt for, at ejerskab og daglig ledelse er forskellige discipliner. Chr. Augustinus Fabrikker arbejder ud fra en filosofi om at være engagerede og loyale ejere med fokus på dialog, tillid og langsigtet værdiskabelse i virksomheder med internationalt udsyn. Ejerskaberne tæller bl.a. Tivoli, Gyldendal, Royal Unibrew, Fritz Hansen og Podimo. Chr. Augustinus Fabrikker er et datterselskab under Augustinus Fonden, som er en af Danmarks store kulturfonde. Med en balance på mere end 35 mia. kr. gør afkastet fra Chr. Augustinus Fabrikkers investeringer det muligt at geninvestere aktivt i dansk erhvervsliv parallelt med at bidrage til Augustinus Fondens filantropiske aktiviteter. Se mere her: www.augustinusfabrikker.dk

Følg pressemeddelelser fra Blazar

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.